Jeg lagde mig under sengen, men der er ikke plads, den er for lav, så jeg lå bag ved sengen med den ene arm og ben indenunder. Den eneste, jeg har lyst til at se nu, tænkte jeg, er min lille datter. Lidt efter kom hun ind, men hun havde desværre sin mor med.
– Du mener det ikke, vel? sagde hun
– Ikke noget ondt, sagde jeg og fik en lang krammer, før hun gik i skole.
Det stakkels lille barn, hun har ikke fortjent at blive såret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar