mandag den 20. juni 2011

Han står uden for paraplybutikken i regnvejr, og der er lukket


Kald mig bare et gammelt fjols, men jeg så Paraplyerne fra Cherbourg og begyndte at græde allerede ved dvd-menuen.

Der er ikke en falsk tone i den film, intet løgnagtigt eller melodramatisk over den. Ingen er onde f.eks.

Måske er det, fordi formen er så stiliseret, at den kan tillade sig at fortælle en så virkelighedsnær og banal lille kærlighedshistorie.*)

Ak, den minder mig om livet.

Og så har den Katherine Deneuve, der er guddommelig smuk**) og purung, men virker udtjent allerede i slutningen af filmen.







Måske er det, fordi den handler om normale ting, at det ikke virker latterligt, at de synger hele tiden (omvendt af en opera: Åh, jeg dør!) Den siger det selv i åbningsverset: "C'est normal".



Med andre ord: det er den smukkeste film om de mest normale ting, jeg nogensinde har set.





*) Om stiliseret form og realistisk indhold, se også Maus.



Filmen har også en smadret krigsveteran (Algeriet).



**) Jeg tror, der er derfor, min kone ikke kan lide den. Men mine børn var flinke at se den sammen med mig og klappe mig på knæet, når det blev for meget. .

Jeg græd uafbrudt gennem 1. del og igen i 3. del. Suk.



Forsvarsstilling.


PS Hvis jeg var et fornuftigt menneske, ville jeg skrive en rigtig artikel om den her film med alle mine gode pointer i. Men ved I hvad, man når ikke det hele.

9 kommentarer:

Donzo sagde ...

Ikke én falsk tone! Verdens smukkeste film med verdens smukkeste pige, ingen tvivl om det. Jeg kan aldrig finde ud af om de hver især er lykkelige til sidst, men fremmede for hinanden, det er de vist...
P.S. Den hedder "Pigen med paraplyerne" på dansk.

Donzo sagde ...

Hov! Ingen moderator! Så er der fest!

Mandejammer sagde ...

Ja, men jeg kan ikke lide titlen "Pigen med paraplyerne". Eller "...og paraplyerne". Og hvad er der så tilbage?

Donzo sagde ...

"...med..." og det hedder den altså. Man kan da heller ikke bare kalde "Diligencen" for "Hestevognen" eller "Jason og det gyldne skind" for "Jason og argonauterne".
Så må du skrive "Les parapluies de Cherbourg" og risikere at blive kaldt frankofil bøsserøv. Basta!

Mandejammer sagde ...

Det kan jeg ikke.

ea-o sagde ...

Det er sådan en fin film. Hvordan kan Deneuve være både kold og varm på samme tid? Men det kan hun.

Mandejammer sagde ...

Kameraet elsker hende.

Anonym sagde ...

Du er et åbenlyst meget gammelt fjols!

( Du har selv givet lov!)

Mandejammer sagde ...

Jeg ER gammel OG fjollet.