I skolen (15. klasse) spillede vi det her spil (lang historie), hvor det gjaldt om at stemme om hinandens karakteregenskaber (eks.: Hvem er en menneskelig hindbærroulade?), og jeg fik flest stemmer som den, der var parat til at skubbe andre til side for at komme frem. Det undrede mig, da jeg godt kan lide at være et uigennemskueligt venligt menneske.
Så stå ikke i vejen for mig, med mindre I gerne vil knuses (tværes ud, ikke krammes).
Men hvorfor er jeg så ikke kommet frem?
Hvorfor sidder jeg bare her og lader mig overhale?
Jeg er et par 'addocks.
Jeg bitre, triste mand. Hør mine tunge tårer falde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar