Muligheder

Af ren arbejdsvægring i dag gik jeg ind og mikrolånte til folk, der gider lave noget.


Kiva.

Det er de mest banale ting, folk står og har brug for.

Jeg har mere lyst til at støvsuge end lave mit arbejde. Jeg vil hellere oprette en Mandejammer-Twitter-konto, før nogen andre gør det, end at lave det, jeg skal.

Jeg indså i går, at jeg ikke både kan være rigtig kunstner og arbejde fuldtid, helt eller delvist, samtidig. Der er simpelthen ikke tid til det. Og når man så bilder sig ind at have en familie oveni: umuligt! På denne måde når det aldrig videre end til hobbyplanet.*) Det kan godt være, jeg har talent, men jeg bliver aldrig mere end skolelærer, der laver sjove tegninger på tavlen. Ikke på denne måde. Hvis jeg var en rigtig kunstner, ville min blog bare være noget, jeg kørte ved siden af til at promovere mit andet lort med.

Jeg sagde det til min kone. – Men der er jo kunstnere, der kun laver tre gode malerier i deres liv, sagde hun. Er det, hvad jeg er nået til? Men kvalitet er et produkt af kvantitet. Genialitet kommer af at lave så meget godt, at noget næsten uundgåeligt må blive stort (via Malcom Gladwell i NY'eren). Der skal åbnes for hanerne.

Jeg kan ikke fokusere i dag. Jeg kan ikke fokusere mine øjne.

Jeg skulle ikke have siddet og læst The NY'er hele morgenen.

Mine tarme knager.

Min pen har overlækket mig, mens jeg skrev dette.


Nu er det kommet på mit nye keyboard.


*) Ikke "Hobby Planet".