Et absolut højdepunkt fra sidste år var, da jeg havde så ondt i ryggen, at jeg ikke kunne bevæge mig, men så lo jeg så højt over mine egne vittigheder på tjatten om, at Donzo er en gammel tante, at jeg ufrivilligt lænede mig tilbage i kontorstolen, så langt at jeg gispede af smerte, og da lød der et lettelsens knæk fra min ryg, og smerten var væk! Eller i hvert fald reduceret med 35%. Jeg grinede så højt over min egen vits, at jeg knækkede min ryg kiropraktisk. Hurra!
Jeg lo så højt over mine velartikulerede og laserpræcise beskrivelser af Donzo som en gammel tante, at jeg fik voldsomme smerter i ryggen, men jeg kunne ikke holde op at le hysterisk, og pludselig sagde det KRKK!, og smerten forsvandt!
Jamen, er det ikke fantastisk, at det kan lade sig gøre?
2 kommentarer:
Latter er stærkt undervurdéret!
Kærlig hilsen, Surmuleren.
Det ved jeg sguda ikke, om den er. Men lad gå. Du har ret til din mening.
Send en kommentar