Lang historie: Jeg præsenterede min far med et maleri som erstatning for et andet et: – Gitte, Gitte (hans kærestes navn), vend det på siden. Ja, sådan skal det være.– Nej, det mener du da ikke, sagde hun. – Jeg kan nu godt lide det den rigtige vej.
Sådan spiller han mig sine små spil.
I går mailede han: "Gudsrost, jeg kunne godt tænke mig et billede i din nye stil som erstatning for det andet".
– Se op på væggen, sagde jeg. – Du har fået et, der var dugfrisk.
Jeg tror måske, min kone har ret, at han er ved at blive dement.
Så skal man tænke på det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar