torsdag den 22. maj 2008

Papfar – en analyse

Det er ironisk – eller i hvert fald pudsigt sammenfaldende – at "pap" på engelsk også betyder far. Så "papfar" betyder altså "far-far" på tosprogligt.

Nu hvor jeg undersøger sagen, bliver det endnu mere speget, fordi "pap" på engelsk også kan betyde "brystvorte". Dvs. "papfar" = "brystvortefar" (jvf. Mandejammer-kaldebilledet øverst t.v. her på siden).

Hva’ gi’r i?

Posttraumatisk sparkerefleks

Min kone sagde noget klogt i går (da hun var færdig med at kommentere Ronaldos nuttethed og hår). Hun sagde: – Det er utroligt hårdt med straffesparkskonkurrence, for pludselig er fokus ikke længere på ham der kan (score mål), men på ham der ikke kan (score mål).

– Bortset fra målmanden, sagde jeg. – Han kan jo (redde mål -red.).

Jeg tænkte over det igen i morges, da jeg vågnede: Hvor er hun dog klog.

Og så undskyldte jeg for at have sparket hende i røven med låret i nat i søvne, fordi jeg drømte jeg spillede fodbold. Jeg vågnede af det, det gjorde hun ikke. Til gengæld vågnede hun af den albue jeg gav hende i hovedet (det husker jeg ikke noget om).

onsdag den 21. maj 2008

Forskellen på Kbh. og NY: Alt hvad der ikke er boltet fast

Jeg lod en hel Netto-pose fuld af biblioteks-cd’er stå i barnesædet på min cykel natten over nede på gaden, og der var ingen der stjal den.

Danskere er sådan nogen gode og ærlige folk. Dem lejer man gerne ud til.

Gode, gamle, reelle skandinaver.

Kunstnere er nogen svin, også på Islands Brygge - eller: Hvad, har de ingen håndvask?

Hvorfor ville fire kunstnere, der har tre etager ned til nærmeste lokum, vælge at pisse (og muligvis skide) i en murerbalje i stedet for at bruge f.eks. halvandenliters colaflasker?


Det minder mig om den Sartre-bog, hvor nogen franske soldater barrikaderer sig i en kirke og fylder døbefonten med vin, men da en drikker af den om natten, er der nogen der har skidt i den. Et uforglemmeligt billede. Sådan forestiller jeg mig min ven Florian, da han lånte atelieret, fordi han skulle støbe noget, og opdagede den halvfyldte balje.

Ængstelsen melder sig ved morgengry, så kaster jeg dynen til side

Jeg er fuldstændig vokset sammen med min skærm. Jeg skal have en mental spartel til at skrabe mig fri. Hvor er mit GØR DET NU-skilt? Der er 100.000 ting jeg skal, men jeg tænker kun på dem, når jeg vågner om morgenen.
Min skattebillet f.eks.



Jeg kunne ikke finde skiltet, fordi det hang på sin plads. Jeg troede jeg havde pillet det ned.

På plussiden er min friskbryggede kaffe intenst god og sort.

tirsdag den 20. maj 2008

Mine personlige dæmoner og deres venner vender tilbage

Som enhver kan se, bliver mine personlige dæmoner gradvist lammere. Men det gør ikke deres plagen bedre. Jeg stakkels martrede sjæl. Gad vide, hvad der ellers gemmer sig derinde?


Ironien er død – nej, jeg mener det ikke

Der var en fyr, jeg kan ikke huske hvad han hedder mere, der malede det ene dårlige kubistiske bilede efter det andet. Dusinvis af dem, de så næsten helt ens ud. Jeg tror han var psykotisk. Ingen kunne tale med ham. Han kom ind på Hunter College’s Master’s Program, fordi de troede det var ironi, det han lavede. Det irriterede mig enormt meget, fordi jeg ikke kom ind, og jeg var oprigtig. Men det var også noget lort jeg sendte ind. Jeg kan ikke skrive en ansøgning.

Jeg skulle have søgt ind på Brooklyn College, hvor Pearlstein underviste, men jeg var en snob og ville ikke forlade Manhattan af princip. Det har jeg fortrudt lige siden. Jeg ville skidegerne have haft en MFA fra Brooklyn College (det er selvfølgelig heller ikke sikkert de ville have haft mig – jeg går bare ud fra, det ville være nemmere, fordi det var Brooklyn).

Jeg var oppe at kigge på, hvad der skete på Hunter, fordi jeg kendte en deroppe. De havde nogen gode atelierer. Ved elevudstillingen var der en elev (hankøn), der kravlede op under loftsbjælkerne og satte sig til at onanere som en abe. Matthew Barney var på mode det år.

Så det var nok ikke stedet for malerisk realisme.

Stritart

Jeg har planlagt et storstilet "street art"-projekt med min ven 2mason, og han har allerede sat sine elever til at researche emnet og lavet en stencil, der gik i stykker. Men der er jo det ved det, at for at lave streetart skal man jo bevæge sig uden for en dør (ellers er man bare ligesom Don Nzo, der sidder derhjemme og "flanerer" den foran fjernsynet), og hvem ved, der kan komme plakatklister på hans nye ladcykel, så der er voldsomme praktiske forhindringer, og chancerne for at det nogensinde bliver til noget er små.

Jeg har dårlige erfaringer med de sidste mange samarbejdsprojekter. Mine samarbejdspartnere er endnu mere ugidelige end jeg selv.

På den anden side har jeg vildt meget lyst til at lave en kæmpegraffiti, man kan køre forbi og kigge på og fotodokumentere ud over hele nettet. Men det er sjovere sammen med nogen, og vi har allerede hele konceptet.

Eller også er det pinligt, fordi vi er for gamle, ligesom at starte et band når man er over fyrre. Kan det overhovedet lade sig gøre? Ingen har tid mere til noget. Klog og sat af skade er man blevet.
Eller også er det bedre at lave ingenting.

Nuvel! Afsted mod nye horisonter.
Yaaaaaaaaah!
Smat!

Default setting

Min kone er ked af det, men hun kan kun udtrykke sine følelser ved at være sur på mig. Aflukkethed eller aggression eller rationalisering.

Et fuck dig til godnat & du kan sove på sofaen.

mandag den 19. maj 2008

Top 10 på alle linier

Før jeg går ud af døren, kan jeg godt lide at tjekke gassen, slukke lyset og overbevise mig selv om min egen dejlighed i spejlet.


Se hele videoen af Burt Reynolds i badet her.

Jeg kvæles

Arbejde, familie, tre fødselsdagsfester for det samme barn på en uge, hvornår skal jeg nogensinde nå noget som helst?



For ikke at tale om sindssyge bestyrelser og generalforsamlinger i Foreningsdanmark – den slags tiltrækker de værste elementer.

Og nu kan man ikke sende sine børn på SFO’en pga. strejken. Der røg al min tid.

fredag den 16. maj 2008

Folkesygdom (og det er ikke brokkementaliteten jeg taler om eller 'tørklædedebatten')

Jeg plejede altid at sige: – Jeg flytter hjem til Danmark, når jeg får kræft.

Nu bor jeg her. Hvornår skal jeg så have kræft? (Jeg var ude landet under Tjernobyl, så det er da noget.)

Jeg troede det var når jeg blev gammel – hvorfor bo her, når man ikke har kræft?


"Danmark – et godt sted at få kræft" – tips til Turistrådet. (Også et godt sted at komme til skade: Alle kan komme gratis på skadestuen, også turister. Hvis du kommer til skade i Sverige, så skynd dig at tage en færge. Attention tourists: If you suffer an injury in Sweden, take a ferry across the Sound – they’re fast and reliable. And the price? It can’t be beat.)

Dramatisk episode

Jeg kom til at smække mig ude af mit værksted i går, og min ekstranøgle ligger derhjemme, og min cykelnøgle var også smækket inde. Så jeg gik udenfor med en lang stige, men der var stadig tre meter op, og der er også en kælderskakt lige under vinduet.

Hvad gør jeg så? Firer jeg mig ned fra taget som Mission Impossible? Og hvad er det værste der kan ske, hvis man binder et reb om livet, at man hænger omvendt? Nej. Monterer jeg et spejl og en krog på en lang stang, så jeg kan fiske mine bukser (med nøglerne i lommen) ud gennem vinduet, som de ligger lige indenfor? Nej. Jeg smadrer da bare gennem gipsvæggen over døren og kravler igennem hullet via en malerstige.

Det er fedt bare lige at smadre gennem væggen som Hulk’en.

Og så på min forstuvede ankel.

Jeg satte nogen skruer i igen, og nu er der ingen der kan se forskellen.

Gipsvægge! De er ingenting værd. Et S.W.A.T.-team kunne bryde ind og uskadeliggøre mig på under 10 sekunder.

Distraherende skønhed

Jeg mødte Dr. TB nede på gaden og stod og fortalte ham et eller andet vittigt*), og så siger han: – Jeg kan slet ikke komme mig over, hvor godt du ser ud med dit nye hår.
– Jeg ved det, sagde jeg. – Du hører overhovedet ikke efter, hvad jeg siger, du står bare og tænker over, hvor blændende godt jeg ser ud. Jeg er ligesom en smuk kvinde: Folk griner, lige meget hvad man siger. Man kan virkelig sænke sine standarder.


(Han kan godt lide dem renskurede og glatbarberede.)


*) Noget om at Stalins terror var tilfældig og kunne ramme hvem som helst, mens Hitlers var mere målrettet, mod bestemte befolkningsgrupper.

Faren ved forud

Hold kæft mand, jeg sidder og laver det her job jeg blev betalt for for 6 mdr. siden. Det er forfærdeligt.

torsdag den 15. maj 2008

Foran tyendet

Jeg hjalp engang en komplet hysterisk familie med at flytte ud af en kæmpelejlighed oppe ved Columbia, hvor bedstemoderen havde boet. Da vi kom ned til lejligheden i Stuy Town, begyndte de alle sammen at skændes mere skingert og hysterisk, end jeg nogensinde havde hørt nogen skændes.
– Skal vi gøre det her foran Gudsrost? spurgte sønnen, statsadvokaten, gav mig et $20 tip og sendte mig hjem.

De havde et godt lille maleri på væggen, der så nogenlunde sådan her ud:



(Da jeg spurgte, hvem der havde lavet det, så de på mig, som om jeg ville stjæle det.)

Radar

Jeg dømmer mænd efter hvor mange penge de har, og kvinder efter udseendet.

Men også mænd efter om de er store nok til at banke mig, og til dels udseendet, og kvinder efter hvor mange penge de har.

Er det unormalt at tænke på alle personlige relationer som magt- og sexbaserede?*) Hver gang jeg ser et andet menneske er det: magt/sex. Eller er det normalt i sociale væsener med magthierarkier som menneskearten?

Jeg føler dybest set, at alle kvinder i verden burde tilhøre mig, hvis jeg vil have dem.

Ligeledes et biologisk forsvarligt synspunkt velsagtens.



*) Det er derfor klart forvirrende, hvis en transvestit f.eks. er voldelig.

onsdag den 14. maj 2008

Nyk

Min mors mave er så hævet nu på grund af kræften, at hun ikke kan lukke bukserne. Hun har været så distræt, siden vi var på hospitalet og få dårlige nyheder sidst, at hun glemmer sine nøgler i låsen, lader sin pung ligge på disken i butikken og dårligt kan høre efter.

Redegørelse fra en overskudsposition

Man har spurgt mig, om jeg brygger kaffe af grumset fra min afløbstallerken, og svaret er selvfølgelig, at det gør jeg ikke. Emfatisk nej. Hvis jeg endelig en dag skulle løbe tør for bønnen, er det da klart, at jeg bare kunne tage af de kaffedynger, der gennem månederne har hobet sig op under min kaffemølle.

Karriereglimt

I december opdagede jeg, at jeg rent faktisk har en gallerist, men jeg har ikke gjort noget ved det siden.



Konklusion: Åh nej, nu gik jeg også glip af det sidste kunstboom!

Rauschenberg, en stor helt, er død

Hvad var det med hans hånd, hvorfor var den krøllet sammen som en klo?

Muligt svar:
Han fik en hjerneblødning i 2002, måske var det derfor.

Er det rigtigt, at han og Jasper Johns var kærester (hvilket jo er interessant, da de var en tomands kunstbevægelse og styrede for vildt en overgang)?

Svar:
De arbejdede trods alt som vinduesdekoratører og boede sammen i årevis.
Her står der, at det var de. Men det var aldrig noget, man talte særligt meget om.

Ligesom The Beatles var de bedre sammen end hver for sig.

Rauschenberg var selvfølgelig genial til at lave kunst af skrald, og det må man tage hatten af for.


Combine painting, 1954. Så moderne det er. Jeg får altid lyst til at male, når jeg ser sånoget, fordi der er en enorm frihed i det.

Pudsig anekdote: Der står i New York Times’ nekrolog, at Rauschenbergs mor var så nøjsom, at hun klippede bagsiden af sin lillebrors begravelsestøj og lavede en nederdel ud af den, fordi hun hadede at se noget gå til spilde.

Kaffeakkumulation

Jeg har denne underkop stående til afløb fra filterholderen (forgrund) til min espressomaskine. Prøv lige at se, hvor meget gammel kaffe der har samlet sig. I krigens tid ville man have skrabet det af og brygget på det en gang til.



Det er en vanvittig god kop kaffe, jeg nu søpper.

tirsdag den 13. maj 2008

Flyt frit

Man hører tit om, hvordan folk (som min kones morfar) i gamle dage flyttede lejlighed hele tiden. F.eks. hvis de ikke gad male, flyttede de bare. Sådan er det ikke mere.

Jeg kommer også tit til at tænke på den unge Isaac Bashevis Singer, der flyttede fra det ene lejede, møblerede værelse til det andet kun iført sin kuffert og rejseskrivemaskine. Det kan man til gengæld godt nu, hvor man kan have det hele på sin laptop og ikke behøver flytte rundt med 7 mælkekasser grammofonplader.

Jeg fantaserer fra tid til anden om ikke at have nogen familie og leve huslejefrit med min laptop og et af de her skidesmarte telte der er en hængekøje eller omvendt.

Mere sladder om en af mine venner

Axel arbejdede i årevis i Barnes & Noble. Hver dag stjal han en hurtigskriver og en bog*). Derhjemme havde han en hel skotøjsæske fuld af hurtigskrivere og en hel væg fuld af skinnende nye bøger (over for en anden væg med hans Star Wars- og Simpsonsfigurer). Princippet var lidt af gangen: Hvis han en dag blev taget, ville det ikke være for noget særligt slemt.

Han og hans kæreste/kone vil ikke have børn. De vil selv være børnene. De har katte og vokser sig tykke sammen.

Han så The World Trade Center styrte sammen ud af sit vindue. Nu bor han med udsigt til The Chrysler Building.


*) Heraf kan man lære at betale sine medarbejdere ordentligt.


Spørger bare & beklager mig bare

Kan man luge ukrudt med tæerne? Jeg vil researche emnet. Hvis jeg ikke kan finde noget, spørger jeg Mund- og Fodmalende Kunstnere.



Min kone har i weekenden kritiseret mig for at fjerne et stykke blomstrende ukrudt på terrassen og nedklippe en græstot på vej ind til terrassen, fordi "den havde hun med vilje ladet stå". Resten af tiden kritiserer hun mig for at lave ikke noget.

Transubstantiation – sig det hurtigt 10 gange efter hinanden (det tog mig 8:92 sek. i første forsøg. Stik den)

Da jeg hjalp min ven Alex med at flytte første gang, havde han 28 tomme krukker Jif (creamy) peanut butter inde på sit værelse. Næste gang han flyttede havde han 30 tomme krukker vaseline. Hvad brugte han al den vaseline til? Jeg fik aldrig spurgt.

Alex levede af en diæt af peanut butter på hvidt brød og Cocoa Puffs. Han har aldrig i sit liv spist et æble. (Han boede sammen med vores ven Tony, der laver god mad, men Alex ville ikke spise det, lige meget om det var kylling eller hvad det var.)

Alex begyndte pludselig at miste håret, men næste gang jeg så ham, havde han mere. Jeg tror hans kone/kæreste finansierede en hårtransplantation.

lørdag den 10. maj 2008

Jeg gider ikke tage mig af vejret, hvad er jeg, landmand?

Én dag i kolonihaven og vi er allerede begyndt at skændes. Det lover godt (ej) for sommeren. Børnene har skændtes med hinanden, jeg har skændtes med dem, det har min kone også, og nu er vi altså også begyndt. Over hvad en "kasse" er.*) (Spørg ikke.) ("I stedet for at omformulere hvad du mener, bliver du bare ved med at sige det samme, bare vredere," sagde jeg. "Så, nu har du skræmt alle væk," sagde min kone og forlod bordet.) Og det er oven i købet godt vejr. Hvordan skal det ikke blive, når det regner hele tiden?

Som jeg forestiller mig det: Sidste skoledag begynder regnen at falde som et tæppe uden ophør til august.

Fuck vejret. Jeg hader at skulle tage mig af noget, jeg ikke har nogen kontrol over. Jeg hader at føle mig tvunget til at være udenfor, bare fordi det er godt vejr.

fredag den 9. maj 2008

Ud

Min familie kom hjem (fra at spille hoppeoverbold) og insisterede på at se "Assjack"/Angora-drengene, så jeg var nødt til at gå. Jeg kunne ikke være i stue med det. Der lå jeg på langs og så Champions League-mål fra sæsonen 98-99, og nu står jeg hernede på gaden og har ingen steder at gå hen. Jeg tænker på min død.

Jeg stopper op for at skrive, og det er ligesom at skulle kaste op.

Det er den dejligste tid på året i Danmark, og alligevel er jeg fyldt med tanker af kolossal væmmelse.