torsdag den 17. november 2011
Forladelse
Jeg undskyldte over for min kone, at jeg er sådan en taber. Hun mødte mig, før jeg var på vej ned igen.
Etiketter:
for nedadgående,
langvarige forhold,
mit spildte liv,
Stig Opogned,
undskyldninger
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
14 kommentarer:
Ja... "tab og vind...", siger de. Men hvad nu hvis man er i syv sind?? - jeg har aldrig forstået det, men jeg forstår udmærket hvad hun ser i dig. Hvem. Smukke menneske.
Det som på der er kærlighedens væsen. Lige frem efter væsen. Forvirring? Hvem spørger? Det er kun nederen, der som hvis der er tvivl. Skulle. Trefoldig. Åben ud om hvilket blik. Jeg er ikke. Men jeg tror. Jeg ved og håber. Og kun i morgen er der lange tunger, der som hvis at der skulle være.
Skønt dog meget jeg dog har set, der måtte være.
Men jeg kan ikke straks se.
Det er på den anden side meget godt, for at det trods skulle.
Ikke mig. Men måske andre har tænkt, at der på nogen måde for så vidt ikke rent umiddelbart er holdbart på den anden side med bard.
Jeg er den. Et talende menneske. Men for som hvis ordene flyder. Jeg står stolt og stødt, og dersom der ikke skulle, ville nok andre kunne sige hvorved.
Ikke nu, ikke her. Men på mange måder.
SKAL man kommentere alternativt her inde? Som koder? Vh forholdsvis normale regnvejr.
Sommerkoder. Vedholdende for holdsvis norm ale.
Ja, du har det :-)
Norm Ale, ahhh....!
hey, jeg linkede (enda)
Linkede til hvad? Vil du forklare dig?
Er det vigtigt?
det VAR vigtigt. For mig. Meget vigtigt, men sådan er der jo så meget ikke?
ps. og ja, jeg ville gerne have forklaret mig også. Men jeg fik aldrig lov. Oh well.
Undskyld, hvad er problemet nu? (Jeg spørger, men faktisk er jeg ligeglad. Empati og indlevelse, hvor end uoprigtige, er jo led i min velkendte læserkundeservice.)
Fandens til brok hele tiden.
you said it.
Send en kommentar