Jeg havde lige mødt min kommende kone, da hun sparkede mig ud af sengen en dag under kåd leg, og jeg sprang tilbage og gav hende et trælår. Så gik hun hjem til sig selv i protest. Jeg havde dårlig samvittighed og ville gøre det godt igen, men jeg turde ikke gå derover alene, så jeg tog min ven Samuel med og en buket blomster. Mens jeg gjorde det godt igen, spillede han på klaveret, kønnere end jeg havde hørt ham spille før, noget improviseret, let og luftigt. (Han var ikke klar over trælåret og fordømte min voldshandling, da vi gik igen, men ellers havde jeg måske ikke kunnet få ham med derover.)
4 kommentarer:
så du udsendelsen om Hammerhøy på DR2, hvor Michael Palin var oppe i lejligheden på Chr.havn? Og stod lige dér, hvor hun står nu? (eller stod dengang, er nok mere korrekt)
Nej! Men jeg kan bedre lide Hammershøi end Michael Palin.
Jeg ser aldrig noget!
men han fremstod nu meget sympatisk, i sin ubetingede kjærlighed til Hammershøy.
Ja. Hvem kan have noget mod ham.
Lad os sige, at jeg sidder en dag og ser fjernsyn og pludselig dukker Michael Palin op og snakker om Hammershøi, så ser jeg programmet!
Send en kommentar