tirsdag den 15. juli 2008

En dødbringende, kronisk sygdom, der er til at leve med


Folk siger altid, at diabetes, det kan man leve med. Praktisk taget hver eneste person, man taler med, siger det. (Jeg har en datter med type 1.) Nu har den amerikanske diabetesforening startet en kampagne, der skal gøre opmærksom på, hvor alvorlig en sygdom diabetes er, og hvor dødelig den kan være. (Jeg gyser ved tanken om de mulige følgevirkninger: se bare stakkels Rune Kidde, Danmarks Homer.) Før i tiden gik PR’en ud på at normalisere diabetes.

Så jeg går ud fra, at den danske diabetesforening vil gøre noget lignende inden længe. Og det tror jeg er en god ting, men jeg kan ikke lide at tænke på det.


PS Vi var på hospitalet i dag, og der var tale om et mindre tilbageskridt. Man kan ikke holde ud, at der er noget galt med ens barn.

14 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg synes han ser sej ud, Kidde!
Behøver det nødvendigvis at sætte sig på øjnene?
Havde en veninde, hvis storesøster fik diabetes som 5-årig. Og det gik faktisk godt med hende, indtil hun var med i et forsøg som 30-årig, så blev hun svag!
Så styr udenom forsøgs-tilbud,
og cheer up.

Suzy Q sagde ...

Når jeg blir præsident, må der aldrig være noget galt med folks børn

2mason sagde ...

Jeg stemmer på suzy q

Anonym sagde ...

Også mig, men vi må jo bare knuselske dem og passe på dem, uanset hvad der sker og så længe vi kan.

anjoe sagde ...

Hold da op med dit MANDEJAMMER og elsk min hadeperson, tidl. radiolæge Carsten Vagn Hansen, der med stort grin fortalte, at sukkersyge var den bedste/sundeste sygdom at have. Intet mindre, og hvad alle andre sygdomme angik, ja så beordrede/net-beordrer han naturmedicin i dyre domme, øvv ;-(

Madpriserne stiger, medicinpriserne falder, men helsekostpræparater stiger, så hvem bliver fede ????

leifnoerholm sagde ...

Jeg har en svigersøn på 33 med diabetes 1 - han er SUPERB med hensyn til madlavning, børne"opdragelse" og kone"pasning".
Han er i DEN grad i ligevægt med sig selv (og andre).
Han har et "højt" rangerende job i det private erhversliv, han tjener styrtende, han er barn med børnene og voksen med de voksne.
Hans helbred er perfekt - fordi han ved, hvad diabetes er og tager det seriøst.
OG HAN BLIVER 90 ÅR (selv om han har diabetes - det har jeg nemlig bestemt) !!!
PS: Det KAN faktisk lade sig gøre!!!

wildskud sagde ...

jeg troede at man skulle "rumme" den slags....

På en måde rart at vide, at jeg nu kan ånde lettet op, for jeg er selv en hund til at rumme mine børns dårligdom....

Dog ikke deres piveri over at verden ikke er lavet til dem, og at de ikke kan få alle til at gøre hvad de siger.

anjoe sagde ...

KOM NU FREM, ik'? Jeg savner virkelig hørmen af MANDEJAMMER, så kom nu på banen igen, TAK :-D

Anonym sagde ...

J-man er på ferie! (Elles ville han sgu ikke kunne holde sig væk!)

Pluto Pedersen.... et eller andet sted på Als. sagde ...

JEG tror simpelthen, at konen har hugget fingrene af ham. Hun har sikkert fundet hans hemmlige blog!

Mandejammer sagde ...

Tak, tak, tak. Jeg er på.

Anonym sagde ...

På et eller andet opiat eller hvad, siden der ikke kommer nogen indlæg? Kom nu! Tag en kold tyrker. Op på blogvognen igen.

Anonym sagde ...

Jeg skal love for den tager sig en ordentlig bobler! 14 dage uden luft!

Mandejammer sagde ...

Hahaha! Ro på, fans! Jeg er tilbage med jeres daglige skud Mandejammer!