Kreditsekvensen

***
I aftes var det meningen, at familien skulle se Spiderman 3, den onde, sorte Spiderman, Så siger min kone: – I må ikke begynde uden mig.
– Det er kun kreditsekvensen, siger jeg. Jeg troede, vi kunne gå lidt ud og ind af den. Jeg har svært ved at tro, at man går glip af noget.

Og herfra begyndte skænderiet*), og jeg mistede humøret. Mens de andre sad indenfor og så film, sad jeg udenfor og skrev på computeren og ventede på, at mit overlangsomme Sonofon mobile bredbånd loader en side, og klaskede myg.

Vi har bestil billetter til en ferierejse, men jeg gider ikke mere. Jeg har mistet humøret.

Jeg kan få det indtryk, at min kone reelt ikke er interesseret i mig, andet end det ved mig, der vedkommer hende eller familien eller ting i huset, hun ikke kan finde ud af.

Den gode kvinde fylder hele huset som en skizofrens personlighed. Hun ved ikke, hvor hun selv ender og resten af verden begynder.

Jeg kan ikke være her.

Jeg har ikke lyst til at snakke med hende, jeg har ikke lyst til noget. Det er hvad der sker.


*) –Du skal ikke hidse dig op.
– Nej, du skal ikke hidse dig op.
***