fredag den 11. juli 2008

Svigt og forræderi

***
Hvis min kone nogensinde opdager denne blog (jeg mener: når), er jeg bange for, at hun vil opleve det som et kolossalt forræderi, og hun vil have ret. Hun vil blive ked af det og sikkert også sur.

Det er helt sikkert åndssvagt af mig at udlevere hende uden hendes medvidende eller samtykke (som om jeg kunne med). Men i virkeligheden handler det jo mest om mig. Det er min blog, og jeg har brug for at ventilere, det er tydeligt. At få lortet ud, hvor jeg kan se det. Hvad det så rager andre er et godt spørgsmål.

Det føles underligt og fordægtigt at tænke på min blog og ting at skrive, når vi er sammen, eller luske mig ind i det andet værelse og skrive den dér eller sidde i samme stue og blogge med skærmen på den bærbare tiltet behørigt væk.

Da jeg startede denne blog, tænkte jeg: Det kan jeg gøre et år eller to og se hvad der sker. Nu er de to år snart gået. Og hvad så? Kan jeg holde op igen, eller vil omstændighederne tvinge mig til det helt af sig selv?

I øvrigt ved jeg ikke, hvor meget af det, der handler om min kone, er relevant for denne blog, eller om det kunne undværes. Min plan er at bryde ud og lave en rigtig hjemmeside for mig selv, hvor jeg kan skrive om andre ting, end de ting jeg ikke kan skrive om.

Det forekommer mig i længden mere konstruktivt.
***

12 kommentarer:

Annie Fryd sagde ...

Don´t worry....den eneste du udstiller her er jo dig selv... ;0)

Anonym sagde ...

Der er jeg nu ikke helt enig med dig i, frk. Fryd. Men i det mindste kommer det til at ta' fruen temmelig længe at læse hele bagkataloget, så Jay-mand har go' tid til at ta' benene på nakken, førend hun fatter forræderiets sande omfang.

Anonym sagde ...

Man skal passe på.
En lille notits fra mig som ikke engang nævnte noget navn eller på anden måde end, at de der ved hvem jeg er, og hvem min kæreste er, bragte nogen i miskredit, har bragt vores forhold i unødig fare... hvor vidt "man" så har skudt gråspurve med kanoner, eller om man har ladet sin gråspurv komme i nærheden af en kanon, skal jeg ikke her sige... . det er sagt nok i den sag...
men man skal passe på.....

Katt Frank sagde ...

Kære J-mand. Velkommen i skabsekshibitionisternes kreds. Nej, du minder næsten mere om dem der, som tilstår en forbrydelse bare for at tilstå noget. Eller for at lege med ilden. I virkeligheden har du jo lyst til at "come clean" over for din kone.

Om det kommer andre ved ... ? Måske trøster det os andre lidt, at også andre har en masse lort, de gerne vil ud med ...

Hilsen, Katt

Anonym sagde ...

øhh .... hvorfor har du holdt din blog hemmelig!??

janne sagde ...

Kæreste Mandejammer

Du drømmer ikke om hvad vi kvinder ved om vore mænd, som I slet ikke ved vi ved ;-) Er enig med Anni anyhu .. kh Janne

Mandejammer sagde ...

Tak, tak for kommentarerne. Endelig nogen der har noget fornuftigt at sige. Og nej, jeg har ikke lyst til at komme clean. Min blog er mere spændende for mig, fordi den er hemmelig.

Anonym sagde ...

du skriver din blog er mere spændende for dig når den er hemmelig..... hmmmmm.
Mon ikke mere det handler om at det er den sikreste måde at undgå dit ansvar når du hænger folk ud.
Nemt at kritisere og morer sig på andres bekostning når du ikke tør vise dit ansigt.
Jeg tror du er bange for at få ørene i maskinen

Mandejammer sagde ...

Fuldstændigt rigtigt. I øvrigt bliver jeg paralyseret bare ved tanken om at skrive noget i eget navn. Ellers også skulle jeg bare begynde at hænge folk ud i mit eget navn. Det er hermed taget til overvejelse.

Anonym sagde ...

Jeg skriver til dig angående den annonce som var i Frederiksbergbladet d. 5/6 2007 og som siden
d. 11/6 desværre har ligget på mandejammer.
Det har haft, og har stadig konsekvenser for mig, såvel i mit proffesionelle som i mit private liv. Når folk søger på mit navn dukker mandejammer op som den første med mit navn i teksten.
Jeg kan oplyse dig at jeg er ganske uskyldig i denne himmelråbende fadæse.
Det er avisen der har sjusket og fejlet, hvilket de har beklaget meget, men det hjælper jo ikke mig ud af denne pinlige og ubehagelige situation. Jeg føler mig personlig angrebet og hængt ud af dig.
Jeg har haft kontakt til IT-politiet, og de har foreslået at jeg af denne vej be´r dig om at slette omtalte annonce fra din blog. Jeg håber derfor at du vil udvise hensyn.

Hilsen Tove von Platen.

Anonym sagde ...

Hvor er det bare sjovt det her. Og temmelig plat .. sorry kunne ikke lade være ;-)

Janne

Mandejammer sagde ...

Hold da kæft mand! Findes der noget der hedder IT-politiet? Og hvad har jeg egentlig gjort galt?

Kære Tove, jeg skal tænke over sagen. Giv mig et par dage...

Quel furore!

MJ