***
Er der nogensinde nogen, der er død, fordi de har fået deres eget skæg i øjnene?
I en trafikulykke f.eks. på en blæsevejrsdag.
Hvad tror du?
Man kan også forestille sig en, der sluger sit eget skæg og dør. Mon det er sket?
(Jeg er ved at anlægge mig et sommerskæg. Heraf måske disse overvejelser.)
***
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Hmm, gu´ er det sket! Hvis folk kan kvæles i et glas vand, kan man vel også drukne i sit skæg.
Den samme frygt er vel også begrundet, hvis man er langhåret?
den lilla bøllehat er virkelig øm..!
Hørt i medierne: "Festivalgæst omkommet under overdreven indtagelse af eget skæg". Monstro ikke også det var det grimme skæg, Jim Morrison blev kvalt i, og ikke hans eget bræk?
Alle er enige, og det er jeg også. Der må findes et dokumenteret eksempel derude...
maude: Jeg havde engang "garn" til taljen. Det har jeg ikke mere... (endnu..... det er på vej igen)
Jeg fik en vinkelsliber i hovedet, og mit hår viklede sig ind i skæreskiven og standsede maskineriet.
På skadestuen fik jeg at vide at det meget vel kunne være mit hår der havde forhindret den i at fortsætte ind igennem kraniet og give mig et snit i storhjernen.
Så det er ikke ubetinget et risiko-moment med langt hår...
Læs f.eks. det gamle heltesagn om jomsvikingerne i norge.
Jeg mener at det var Styr Buesson der reddede de sidste jomsvikinger fra halshugning, netop ved at gøre brug af sit lange hår.
Fantastisk historie. Reddet af sit hår - ligesom at hænge ud over en klippe og håret sidder fast i et krat. Jeg fik engang fortalt af et borgerligt røvhul, at danske soldater skulle have hårnet på for ikke at få det i maskingeværbæltet og revet skalpen af. Her altså det omvendte: håret som redningsbælte.
Send en kommentar