tirsdag den 1. juli 2008

I flux

I stedet for at lave min skat i dag, har jeg malet det værste flip. En faux Picasso, jeg tvinger mig selv til at lave skygger. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad det ligner, og om det bliver godt eller dårligt. De har udskudt afleveringsfristen for den udvidede selvangivelse til d. 3., så jeg udnytter ventetiden med at flygte.


Lidt som det her (George Condo), men mere som Ejler Bille krydset med Big Daddy Roth. (Jeg vender maleriet sidelæns for at være på tværs.)

  • Jeg er opslugt af tanken om altings endeligt.
  • Jeg har siddet fast i den værste sump i 100 år.
  • Jeg får skældud, når jeg kommer hjem, for jeg har ikke ringet, og jeg har glemt min telefon. Det er prisen for ekstase.
  • Jeg har ikke fået frokost eller middagsmad, vådt eller tørt.
  • Ingen konklusioner i dag, bare udrinden.
***

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jf. din liste:
- Er du opslugt, er du endeligt slut.
- Sumpenes beskaffenhed varierer med de lokale kllimatiske variationer, ergo lyver du, da den sump du sidder i, umuligt kan forblive den værste så længe.
- Glemte du den med vilje? Slemme mand.
- Så forstår jeg bedre.
- Renden ud på lokum? Eller hvad mener du?

Mandejammer sagde ...

Virkelig god kommentar. Det er fantastisk at blive taget alvorligt, og så af en lingvist.

Nuvel, her er mine kontrakommentarer:

Ja, ja, nej og ja. (Nej, det er ikke rigtigt, det er tilfældigt.)

Ang. sumpen: Brugen af førnutid understøtter forgangenheden. Ergo har vi begge to ret.

Jeg kan ikke huske, om jeg glemte telefonen med vilje.

Jeg fik ikke skældud, og det havde alligevel prellet af mod min aura.

Hedder det "udrinden"? Er det bedre? S.U.