Jeg var til ekstraordinært møde i litterær kreds i går og drak tre røde Tuborg og røg en tynd cigar. Der sad vi og var sårbare sammen, tre voksne mennesker. Det er hvad jeg laver, når jeg er græsenkemand. Komplet uudfarende, men givende. Jeg formåede at vække "medlidenhed" i mindst en af mine læsere – dvs. han blev rørt, og det er godt. En em af mandagtig følsomhed slog ud af et skrift fuld af tvivl og hændervriden. En kompliceret fødsel, hovedet forstrukket af koppen.Konklusion: Ingen entydig lyrisk sejr denne gang, men gode markeringer og flere fuldtræffere.
***
2 kommentarer:
Må vi ikke se en fuldtræffer? Er du bange for, at den skal vise sig ufortrpæffelig i offentlighedens læsebriller?
Nej, nej. Mine fuldtræffere er altid fortrpæffelige! Selv når de rammer ved siden af.
Bævr verden, for jeg er på vej!
Send en kommentar