***
Fucking uge. Fucking dag. Begravelse. Skænderi i dag om ingenting, for hvor lang tid kan man blive ved med at tage hensyn. Nu er jeg færdig med at være sød ved dig, tænkte jeg, mens jeg smed hendes halvspiste ostemad ned i affaldsskakten og overvejede at smide den madpakke, jeg havde smurt med kærlighed, samme vej, men nøjedes med at vride hælen i den gennem mappen, uden at vide om det lykkedes. Dum idé. Fuck, tænkte jeg, og smed rundt med puderne og krøllede hendes hovedpude sammen – det er dit hoved – da jeg redte seng i vrede. Det lykkedes hende at gøre mig sur og vred også. Hvad fanden ved jeg om, hvordan hun har det, når hun bare er skidesur og skælder ud på alle? Så skal man pænt trække sig tilbage. Jeg har s’gu da også følelser. Jeg er s’gu da også ømskindet.
***
fredag den 27. juni 2008
Lad nu være med at skælde ud, sagde jeg
Etiketter:
døden,
følsomhed,
mit hoved koger over,
noget at æde,
psykodrama,
surhed,
ægteskabet er hårdt arbejde
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Vel er du så, min ven. Håber du fik mast madpakken.
Hvordan hun har det når hun skælder og smælder? Det vil jeg svare dig på: ad helvede til!
Det er det jeg finder ud af.
@Rikke:
Så hvem er offeret?
Her er ingen ofre.
Alle er ofre!
Det er det rædsomme.
@Jammermand:
Ingen ofre? Hmm.. Nu kan man jo følge med i mange bataljer her på bloggen. Med skyldig hensyntagen til at vi kun får serveret den ene side af sagen, så virker det da som om du jævnligt føler dig uretfærdigt og dårligt behandlet.
@Rikke:
Personligt synes jeg at man er ansvarlig for, hvordan man behandler andre mennesker. Hvis ens reaktion på at være presset -altid- er at man giver alle andre skylden, kritiserer og er urimelig, så er man ikke et offer. Så er man den der overfalder. Og så kan der være nok så mange gode grunde til, hvorfor man har det sådan. Det er ingen undskyldning. Man skal sgu være ordentlige mod hinanden.
Der behøver altså ikke være nogen ofre. Der er ikke nogen ofre hjemme i min familie, selvom vi allesammen godt kan føle os sådan ind i mellem!
Eller også er vi ofre...? Nej, jeg tror siger nej. Jeg vil helst være fri for at være offer. Jeg er mod det.
Du er i hvert fald offer for din samlermani! ;o)
Jeg er højst offer for mig selv, det er min pointe, og det er netop det gode ved det.
Send en kommentar