Strømforsyningen til min Powerbook gik i stykker, og nu har jeg repareret den. Glæd jer til næste indlæg, når huset er brændt ned.
Jeg kommer altid til at tænke på Zen & motorcyklen, når jeg reparerer noget. Den lærte mig at reparere ting, men ud over det, kan jeg ikke huske hvad den var god for. Intet glæder mig så meget som at reparere noget med forhåndenværende materialer i stedet for at gå ud at bruge penge.
Andre gange er der selvfølgelig ingen vej udenom. Og så er der de gange, hvor det bedre kan betale sig at spendere penge end bruge tid.*) F.eks. har jeg lige bagt 27 muffins til min datters kagedag i klassen. Jeg skulle bare have købt romkugler hos bageren. Det havde været nemmere. Med begge børns kagedage har jeg regnet ud, at jeg gennem årene har bagt over 430 muffins med glasur og krymmel (her kan man forestille sig et læbesmækkende, mundvandsfremkaldende, glinsende nærbillede af en muffin). Jeg har længe mistænkt, at hemmeligheden ved at bage til børn er tyk glasur. Og krymmel. Tyk glasur og krymmel. Ak ja, hvad gør man ikke.*) Men måske er der prestige i det at bruge tid.
***
6 kommentarer:
Får man et modelfoto af en muffin en dag? Eller kan du vise den reelle ting?
Det ville så IKKE være et modelfoto.
jeg var 18, da jeg læste zen og kunsten. men blev en gammel kone, før jeg fandt den mand, der kan reparere sin motorcykel med en strimmel øldåse.
så fuck filosofien, Faidros og fiks den dryppende hane.
Faidros? Nu bliver jeg nødt til at slå det op...
Faidros (muinaiskreikaksi Φαίδρος) on yksi Platonin dialogeista.
:)
Send en kommentar