Min bror ringede midt om natten, men jeg kunne ikke nå at tage telefonen, og det eneste jeg kunne høre af beskeden var: "...skrat... skrat... er død" med hulkende stemme. Han tog ikke telefonen, da jeg ringede tilbage. Dumme svin. Næste dag fandt jeg ud af, at det bare var Johnny Cash, der var død, og min bror bare var fuld til en eller anden fest i en yachtklub med Poul Glargaard og sådan nogen idioter.
Det måtte jeg bede ham aldrig gøre igen.
Hver gang telefonen ringer på ulige tidspunkter, tror jeg det er min far der er død, fordi han er ældre end alle andre og derfor står forrest i køen.
Det var så indtil for nylig.
onsdag den 4. juni 2008
Hjertebanken
Etiketter:
chok,
druk,
døden,
fest og farver,
kendte danskere,
min bror,
min far,
moderne telekommunikation
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar