fredag den 13. juni 2008

Så til søs med mine personlige dæmoner

1***
Lige da man troede, man trygt kunne gå i vandet igen...



Ja, I slipper ikke for dem foreløbig – jeg gør i hvert fald ikke. Hvor mange er jeg oppe på nu? Har jeg ikke snart nået 100?
***

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Mand! Du er en stor kunstner.

(Er det ikke fedt at have sådan en fed blog, hvor du får egoet smurt i kommentarerne? Bittert til gengæld, hvad, at man skal ses udefra for at kunne værdsættes?

Nietzsche lader et sted Zarathustra kalde mennesket for Værdsætteren. Den der udpeger godt og ondt. "Hu-man", tænkte jeg. 'Man' is the kind, who has a 'hu'. Som i den danske hukommelse. Tror du på den etymologi?

Jeg tænker, at dine fabelagtige dæmoner tyder på, at gode gamle Zara T ville kalde dig en stor Værdsætter, der i hvert fald udpeger en masse ondt. Jeg er ikke nået til det kapitel, hvor han ville sige, at du så mangler at udpege det gode ... men er det ikke osse for kedeligt?)

Mandejammer sagde ...

Jeg er målløs og vil lige lade denne kommentar hvile lidt, før jeg vender tilbage og gensmører egoet mit.

Who, man?

Mann ist ein Kind das eine Hue hat!