Luft

Min kone har ikke talt til mig i tre dage, og jeg har heller ikke sagt noget.

4 beskeder

Min far ringede fire gange, fordi det er hans fødselsdag. Sidste gang ringede hans dame: "Vi kan ikke forstå, vi ikke har hørt fra dig", og så sluttede hun med at lægge deres telefonnummer, de har haft i 30 år. Jeg har ikke hørt fra ham, siden min mor døde.



Jeg har ikke lyst til at fejre ham, tekstede jeg til min lillebror, der foreslog, at jeg skulle få eksistentiel eller kognitiv terapi for at lære at styre mine følelser. Tak skal han have for at sætte mig tilbage i rollen som hysterisk og hidsig. Det kan lære mig ikke at forstyrre ham, når han ligger og plejer sine tømmermænd, og min kone og jeg lige har skreget hold kæft ad hinanden.

Ofring

Som en kærlighedsgave købte jeg min kone en bakke italiensk salat, men hun sagde, det smagte elendigt, og nu har jeg smidt den ud.



Det var en uselvisk handling, idet jeg ikke spiser den slags selv.

Konklusion: Næste gang køber jeg den billigste slags.

Forbier

Sommeren er omme, og jeg har ikke engang fået renset tagrenden.



Jeg har ikke engang fået støvsuget.

Bip! Bip! Bip! Bip! Der var en!

Mit nye kvarter er så hipt, at folk har trend-alarmer.


For hvis de nu skulle gå glip af noget.

Hvis nogen ser en trend, tænder de trend-signalet i form af en stor kringle på himmelen, og Emilia van Hauen kan komme rendende og tage sociologiske feltnotater, før den forsvinder igen.

Rester, mand

Jeg har lidt af min mors aske tilovers nede i bunden af en dåse, og nu kan jeg ikke finde ud af at smide det ud.



I mellemtiden har jeg gemt det ude over døren i skralderummet.

Slørdans i brokvarter

Jeg tog til fest uden briller (og uden korrigerende linser af nogen art), og det var fint. Der var ikke noget at se alligevel, der ikke ligeså godt kunne være sløret.

Låget tætner

I dag vågnede jeg og var ikke desperat ophidset. Hvad skulle jeg så stille op, tænkte jeg, vende tilbage til mine sædvanlige hårde trip? Jeg orker det ikke. Og nu har jeg oven i købet startet min blog igen, og hvad godt kan det føre med sig? Det, jeg tænkte, var: Når jeg er desperat, er jeg parat til at gøre desperate ting eller bare f.eks. tage et skridt ud af mig selv og væk, hvis I forstår, hvad jeg mener. Så er jeg parat til at tage nogle spring, fordi jeg alligevel er ligeglad med det hele. Smadre noget porcelæn, lufte nogle lagener. Men hvad, når jeg ikke er desperat mere? Hvad så med den offentliggørelse? Kan jeg overføre handlingsevnen og springkraften til normale, ikke-desperate situationer og ikke-desperate, konstruktive handlinger, der kan føre videre og få mig ud? Det, mine læsere, er spørgsmålet. Et blandt mange.

Overslag

Man skal altid være parat til at forsvare sig med en nedladende vittighed.

Tæt på

Jeg gik til frisøren og blev foryngret. Det var i forgårs. Nu er jeg klar til at blive foryngret igen.



FAKTABOKS: Ovenstående er fra Dreyers Jeanne d'Arcs lidelse og død. I Valby ligger der pudsigt nok en frisør, der hedder Jeanne d'Arc:



De binder en til en stage og brænder håret af, mens man tvinges til at erkende den sande gud.

DE NØGNE FAKTA: Der kommer ludere ud af sidedøren til Frederiksberg Rådhus (lokalreportage)

Hvis det ikke var en luder, ved jeg ikke, hvad hun laver dér kl. 10 om aftenen (onsdag) i femtommers hæle.

Rekonstruktion:



I øvrigt er jeg ikke ude på at ødelægge nogens forretning, jeg rapporterer bare DE NØGNE FAKTA.