Jeg hører ting. Jeg hører stemmer inde i væggen. De siger: Dø, snit dine håndled, dø, dø, dø. Du fortjener ikke at leve, for du er en fedtegreve.
– Hvem mig?
Ja, dig. Dine rim er lamme, og dine håndflader er klamme, og dine vitser er tamme.
– Jeg finder mig ikke i det!
Haha-hoho-hæhæ-hihi! Om lidt er det forbi.
– Min gud, jeg har snittet mig!
Nu går jeg,
efterlader kun savn i de tomme stuer.
2 kommentarer:
Hvem er den digter nu, ham du citerer der til sidst? Jeg mindes ham tydeligt fra mine unge dage! Han sprang vist aldrig ud...
Morten Nielsen. Og det er en parafrase.
Send en kommentar