tirsdag den 31. juli 2007

Sammensværgelsesteori

Overhørt på grillbar

Her er min teori, og jeg sværger den er rigtig: Bjarne Riis tilstod, fordi han vidste Michael Rasmussen ville blive grebet. Det får ham til at se bedre ud. Og så trak han sig væk fra løbet (og medierne) for ikke at blive ramt af lortestormen.
Det er strategisk overblik.
Hans eget hold CSC vil nu fremstå i et bedre lys: De har de her selvinstituerede tests og smed Basso ud sidste år.




(Nedfældet d. 27/7. Jeg er langt fra al net disse dage.)

fredag den 13. juli 2007

Jeg gi'r op

Jeg får alligevel ikke bloggereret en skid alligevel, så jeg tror jeg holder sommerferie.
Lad det hermed være bekendtgjort.

tirsdag den 3. juli 2007

Sandsynlighed

Hvis jeg boede alene, ville jeg drikke flere bajere foran fjernsynet.

mandag den 2. juli 2007

Bagslag

Jeg er overhovedet ikke vågnet ordentligt op i dag.
I øvrigt tog jeg fejl (jvf. sidste indlæg), mine deadlines var ikke på onsdag, men i morgen. Jeg troede d. 3. var onsdag. Nå. Det ser ud til, jeg bliver nødt til at bruge den gamle "der er gået sommerferie i den” undskyldning.

Lighed med ferie

Jeg er fuldstændigt og totalt ved siden af mig selv i dag. Jeg var sent oppe i går og se Borat, vågnede kl. 6 i morges ved lyden af forvredet metal, fordi gårdmanden, det pikhoved, brugte skraldeskruen, og skulle have min datter ud af døren til "camp" kvart i otte. Så så jeg Borat igen og sov til kl. 12.
Nu har jeg fået min kaffe og har det bedre.
Det bedste, der er sket i dag, er, at jeg opdagede, det var mandag i stedet for tirsdag. Jeg stressede over mine to deadlines til onsdag, jeg troede var i morgen. Ikke fordi jeg har taget mig sammen til at lave noget endnu. Jeg sidder bare og læser blade og taler i telefon.
Jeg gider ikke gå nogen vegne. Det var slemt nok at købe ind.
(Jeg er alene hjemme, en vild luksus.)


Her er et billede af Mark Twain, der tager sig en slapper. Hvad han havde at sige om dovenskab står her. Læg mærke til hvordan det nederste citat passer på selv den dovneste af dem alle, Jeffrey Lebowski - "The Dude", der dog havde sin bowling.