En af de første, jeg kendte, der blev gift, begyndte at spille i et band, hvor forsangeren var denne her vildt irriterende trustfund-kælling.
– Hvad ser du egentlig i hende, spurgte min kone.
– Hun er slank, sagde han.
Så slem var hun heller ikke. Jeg mødte hende engang, da der havde været røveri i deli'en på 7. og A, og 18 politibiler ankom på en gang. – Vi bor i byens sikreste nabolag, sagde jeg.
Men hun gad ikke altid hilse. Hun hilste faktisk heller ikke ved ovennævnte situation.
Hun sang ikke specielt godt.
Hendes mand var i A&R, hvis det kan forklare noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar