Hvad er det med disse omslag? Prøver de at gøre klassisk musik *gulp!* hipt?
PS I det hele taget bemærker man stærkt nedringethed i alt, hvad der hedder klassiske pladeomslag, men det er jo kun godt. Jeg mener, det kan da ikke skade.
PPS Jeg har lige hørt begge disse cd'er og føler trang til at klappe mig selv på ryggen: Gudsrost har spist sin spinat.
PPS Forleden dag kom jeg til at høre en hel cd af Haydn, fordi jeg troede, den var på WFMU (men jeg havde klikket på noget andet): – Det var da en herlig musik, de spiller, tænkte jeg.
PPPS Jeg har også ædt en camembert i dag. Det er aldrig sket før. Jeg ændrer mig så sandelig, jeg vokser og gror.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar