onsdag den 14. september 2011

Jeg spiser mit mentale grønt


En af de bedste ting, jeg har lavet i lang tid, er, jeg har downloadet en stribe foredrag fra Berkeley om den vestlige civilisations historie. Jeg er foreløbig nået til Solkongen, og der er alt muligt, jeg ikke vidste eller aldrig har hørt efter. Europa som begreb, hvor går grænserne osv. (mig altid: Israel er med i det europæiske Melodi Grand Prix?), muslimerne i Europa (skurke har altid navn med Z – som Zorglub, Zorgon, Zurg og lign., tyrkisk eller østligt klingende navne), alle de skel, der går hundredvis af år tilbage (jeg kan ikke lide Hapsburgerne).

Jeg var ved at blive lidt træt af Dan Savages podcast, jeg kan hans moraler udenad efterhånden, og tænkte, at jeg ville inddrage et andet stofområde ud over analsexteknikker – babysteps, masser af lube, gnid den evt. frem og tilbage over anus uden at forsøge indtrængen – men det kan godt være svært at få det hele med, når man cykler.


iTunes U: UC Berkeley: Carla Hesse: European Civilization from the Renaissance to the Present (efteråret 2008). Link



PS Jeg startede med tre foredrag fra forårssemestret, der var bedre, vil jeg mene, men da jeg endelig fik dem hørt og ville hente flere, var de alle blevet taget af igen. Hvis jeg trænger til at repetere, tager jeg et semester til ved Thomas Lacquer og ser, hvordan han er.

PPS Det føles også enormt meget ligesom at gå på højere læreanstalt, fordi professoren siger ting som: Husk nu at læse lektier, husk nu at aflevere jeres opgaver. Og forsøger at nå de unge med lamme referencer til iPods og lign. for at sætte historiske begivenheder i relief. Haha! Men en god foredragsholder, det er hun. Hold da helt ferie, hvor jeg lærer noget
.

Liste over 400 gratis online kurser fra førende universiteter.

Ingen kommentarer: