fredag den 25. marts 2011

Mon oncle


Min onkel fortalte en historie: hans kone var bange for, at hun måske havde smidt en ₤20-seddel ud med skraldet, så han tog hele vejen ud på lossepladsen for at lede efter den. Her kan man forestille sig det eksistentielle billede af en person, der stirrer ud over en uendelig losseplads. Så han tog en ₤20-seddel, han havde i lommen, og svinede den lidt til og tog den med hjem til sin kone, der fortalte alle folk historien sikkert resten af sine dage.

Men hvad han selvfølgelig også sagde var: Du kan ikke stole på en lyd af, hvad jeg siger.


Pecunia non olet.

Zen-koan: Klosterlederen sagde til munken Tatsuo: "Gå ned til brønden og hent vand." Bagefter sagde han til munken Kenji: "Gå ned til brønden og hent vand." Tatsuo og Kenji sagde: "Du kan umuligt gætte, hvem jeg mødte nede ved brønden i dag!"

Lille verden.



Se også: Stol ikke på dine onkler, 1. del.

8 kommentarer:

Monokel sagde ...

Penge lugter altså...

Mandejammer sagde ...

Noget så vederstyggeligt.

Anonym sagde ...

Især hvis der har været tørret røv i dem!

Mandejammer sagde ...

Snif, snif! Der er noget vagt Deleuran-agtigt, der dæmrer her.

Arvé sagde ...

Ssssh! Husk at bruge dæknavn!

Gislaved sagde ...

Jajada.

Heksemutter-med-det-gulle-grønne-hår sagde ...

Gnæk gnæk gnæk, jeg punkterer jeres dæk!

Mandejammer sagde ...

Du er en gammel sæk.