Alle to

To linier har jeg hørt fra min kone i dag:

– Jeg går i fitness.

– Du skal ikke tage noget af mit tøj med, når du vasker.

Hun svarede ikke på min sms.

Hjernebaner

Efter min mor døde, spillede jeg sudoku på iPhonen det meste af en uge, indtil jeg opdagede, at det var de samme 25 baner, jeg spillede om og om igen. Så jeg bestilte den udvidede pakke, men holdt op, da jeg ikke mærkbart kunne forbedre mine gennemsnit længere (se fig. 1). Mine ekspertresultater blev også negativt påvirket af at lave de hurtige, simplistiske baner, hvis jeg da kunne koncentrere mig om de svære. Derefter gik jeg over til at løse The New York Times Crossword Puzzle. I fredags (kl. 16.23 lokal tid) havde jeg den 73. hurtigste tid. Det er rimelig godt. Fredagskrydsen er svær. Nu er jeg gået tilbage til sudokuerne, men kun i ekspertudgaven, og hver gang jeg løser en, tænker jeg på min mors død og hvor meget, min far irriterer mig, alt imens mine sluttider rasler ned.

Fig. 1

Ketchup

– Du kan ikke blive ved at løbe fra dit geni, sagde hun.
– Åhr, hold kæft, sagde jeg og rakte efter flasken. – Jeg løber sgu ingen vegne.

Fra sandkassen

Da jeg var ung, kunne jeg finde på at sige ting som: – You eat a woman out, she'll be your friend for life.



Det er ikke alle, der gider.


UPDATE 19.22: Nu har jeg lavet den som vittighedstegning, der forestiller mig og en af mine gamle tegnervenner:


– Hvis du slikker fisse på en kvinde, er hun din ven for livet!

100% X ved spas

Læserrundspørgen sluttede for fem minutter siden, og det glæder mig at se, at alle synes, mine vittigheder er sjove, og at alle undtagen to synes, det er sjovt, bare fordi det handler om lort.



Således opmuntret vil jeg fortsætte at klemme en lind strøm af lune løjer ud til det ganske land.

Kender I det?

– Jeg talte lige med Michael om, at vi ikke har set dig et stykke tid, sagde hun.
– Jeg er i så pissedårligt humør, sagde jeg.
– Hvorfor? Hvad er der sket?
– Jeg skal arbejde. Jeg har arbejdet i ugevis. Jeg er en skygge af mig selv.
– Jamen, er du slet ikke glad?
– Se her, sagde jeg og viste hende mine øjne, – er det en glad mands øjne?

Kender I det, når nogen tager brillerne af, og det ene øje kigger ned og det andet op?

Jeg er ikke uden fordele

Der er ting, der bliver mere besværlige, når man ikke taler sammen, som f.eks. at koordinere. Min kone taler kun til mig, hvis det er noget med barnets blodsukker. Selv går jeg rundt og tænker: – Jaja, lad os se, hvor nemt, du ville synes, det var, hvis vi boede hver for sig.

Til mig selv

At ryge en stor cigar, skulle det løse nogen problemer? Hvad hvis man røg en lille cigar?

Mind mig om aldrig at komme i fængsel

Altså rigtigt fængsel. Ikke eksistentielt fængsel. Der er jeg allerede. Der skal jeg mindes om at komme ud.

Åh (ikke-eksisterende) gud

Min lille datter lod sin fødselsdagsønskeseddel ligge ude i køkkenet. Neden under "Mange klistermærker" og "En ny skoletaske" stod der: "At far og mor ikke aldrig skændes".

Feberhed

Jeg kom til at læse nogle af mine gamle blogindlæg i dag. Hvor er det dog pinligt altsammen. Og kompromitterende. Jeg bliver nødt til at lukke snart. Så ved I det. Nyd mig, mens jeg varer. Jeg er som en softice på en sommerdag. Lidt er godt, men i længden giver det klistrede fingre og kvalme. Åh gud i himlen, hvad er det dog, jeg har begivet mig ud i? Jeg fortryder alt og forventer intet. Intet godt. Jeg kan se min død komme imod mig som et vejtræ. Min død, står du dér? Jeg fortryder alt. Paf!



Og mine børn vil græde. Og I, mine andre børn, vil også græde, for da vil I være alene. Med et stort hul, hvor hjertet skulle være. Med bævrende læber vil I anråbe jer skaber: Hvor ku' I? Hvor ku' I tage ham så ung? Jeg fornægter eder og al eders værk. Fy fa'en. Ptui!
Uden Mandejammer er mit liv bare bolignød og skifterammer. Uden ham blogosfæren tam og lam er. Men han er gledet ned ad bjerget som Franz Klammer, og det en skam er. Den smukke mand, hans prosa stærk som Jaap Stam er! (Hvor nu min cd med Violent Femmes er? Den står ved siden af din halvspiste shawarma.) Han fortjente en krammer. I hans minde vi vil afholde mange tamtam'er.

Længe leve Mandejammer,
uden ham det ikke det samme er.

Dødbold

Man skulle have haft drenge. Hvis man sætter en bold til at hoppe, er drengene beskæftiget. Hjemme hos mig, hvis jeg sætter en bold i bevægelse, er der ingen, der reagerer.



Ingen går ind over til mine afleveringer. Ingen rykker fri. De lader den gå død.

Halve æg

Min kone ville have, vi skulle holde en påskefrokost.

– En frokost? Du laver ikke andet end at vrisse ad mig hele dagen, og nu vil du invitere folk over for at bevidne vores psykodrama?

1979

Jeg kan huske, hvor sørgelig, jeg syntes, Supertramps Take the Long Way Home var: "Then your wife seems to think you're part of the furniture / Oh it's peculiar / She used to be so nice".

Det er virkeligt sørgeligt at være midaldrende.

Nedfald

I morges forsøgte jeg at forklare for min kone, at hun skulle holde op med at skælde mig ud foran børnene, men hun sagde, det var mig, der nedgjorde hende ved at stille spørgsmålstegn ved hendes gamle travere og tredjehåndsberetninger.

– Jeg beder dig tale pænt til mig, forstår du det?
– Hver gang, jeg siger noget, siger du, det ikke er rigtigt. [Det er ikke rigtigt.] Forstår du dét?
– Det er ikke hver gang.
– Det er gang på gang på gang på gang på gang på gang på gang… [100% sandfærdigt gengivet].
– Okay, jeg har forstået det.
– Nej, jeg tror ikke, du forstår det…
– HOLD OP! SELVFØLGELIG FORSTÅR JEG DET!
– Ha!

Og så har hun vundet, fordi jeg hævede stemmen, selvom det var hende, der hævede stemmen først.



Skilsmissetankerne ruger i mit hoved. For hvad skal vi med hinanden? Jeg er ikke lykkelig. Det har jeg ikke været i årevis. Vi gør ikke hinanden lykkelige. Jeg kan ikke tage den kvinde mere. Men så tænker jeg på mine børn, og så ved jeg ingenting mere. Det hele er så prospektløst. Altså udsigtsløst.

Omkring den tid, min mor døde, fortalte min bror lidt chokeret, at min tante havde sagt, at hende og min onkel ikke ville være sammen, hvis det ikke var for børnene. Og jeg har siden tænkt: – Tror du, vi [min kone og jeg] ville være det?
Det ville vi da heller ikke. Det er jo et fuldstændigt ligegyldigt postulat, idet de og vi jo har børn.

Men jeg tænker faktisk på, at vi aldrig har det rart sammen, ikke engang sammen med børnene. Hun føler sig tilsyneladende angrebet (eller at det er en konkurrence), når vi er sammen med børnene, bare almindeligt. Jeg har det så hyggeligt sammen med børnene, når hun ikke er der. Hvorfor så være gift?



I søndags parkerede jeg bilen og steg ud, fordi jeg ikke kunne få nogen til at navigere, og jeg igen var kørt galt. Mit hoved var ved at eksplodere. Jeg havde lyst til bare at lade bilen stå og gå min vej. Så kunne min kone køre den hjem, hvad hun ellers nægter, eller ringe til Falck eller en anden mand, der kunne køre den for hende. Hun nægter både at køre og navigere.

– I er skide forkælede allesammen, råbte jeg over musikken. – Så sidder jeg her som en robot. Hvad fanden sjovt er der ved det?

Min datter kalde mig et svin, og min kone skældte mig ud . Og min yngste datter hang med hovedet ud af vinduet, fordi hun var køresyg.

Fra nu af er det de offentlige.

Nej, vi har virkelig ingen glæder.

Her i vores hus er ingen glæde, her i vores hus er ingen fest.

Måske foretrækker hun det på den måde

Jeg har opdaget, at det er lige meget, at jeg holder op med at tale til min kone. Hun hører ikke efter, hvad jeg siger, alligevel.

Og læsere

Engang i 90'erne lånte jeg min fars smarte lille båndoptager og optog mig selv skide: en underlig lille knirkelyd efterfulgt af et plump. Jeg gav min lillebror øretelefoner på og spillede det for ham (og da jeg havde forklaret for ham, hvad det var, sagde han):
– Du ved godt, du kan miste venner på det her, ikke?

Også her en foregangsmand

Man ser forresten af disse billeder, hvorfor Dan Tùrell valgte at barbere sin isse og gå med den åndssvage hat:


Nokkengang, 1985.

PS Han var tilsyneladende også ved at miste hørelsen:

De er ikke længere gift

Jeg var til middag med en verdenskendt forfatter, hvis kone så misbilligende på ham.

– Det er ikke sjovt, bare fordi det handler om lort, sagde hun.

Men det er nu ikke rigtigt, synes jeg.

Og så mimede han, at han røg af en kæmpe chillum og lod den gå rundt.

– Stik mig den der, sagde jeg.

Ny læserrundspørge

Er der nogen, der synes, mine vittigheder er sjove? Deltag i læserrundspørgen t.v.

Humørgalleriet

– Du er ikke interessant, du er bare ung!

Humørhjørnet

– Jeg vil begynde at drikke bare for at komme hjemmefra.

Frysegodt

Før min svigermor døde, lagde hun mad i fryseren til min svigerfar: 27. maj 2015, forloren hare.

Originale ideer til billig popsurrealisme

To gange i aften, faktisk tre gange i dag, er jeg stødt på, at andre har lavet ideer, jeg har fundet på.


1. Mund i brystet

Min udgave:


Still fra fransk musikvideo:



2. Skulptur af løbende næse

I Sarah Silvermans udgave, en skulptur til et holocaust-mindesmærke:

Crying Nose (3. sæson, sidste afsnit). (Kan klikforstørres.)

Detalje:



3) Tandbørste med tænder på


Nancy Fouts: Toothbrush (2010).

Men den har Jasper Johns heldigvis lavet før:

The Critic Smiles (1959).

Okay, det er ikke som Alexander Graham Bell og telefonen og Marconi med radioen, men alligevel.

Heraf kan jeg lære ikke at være så snedig, som jeg selv tror.


Konklusion: Når man beskæftiger sig med klichéer, er det ikke så mærkeligt, at det hele har været lavet før.

Stak mig på en teen

Jeg kan virkelig, virkelig ikke lide, at min datter (14) kalder mig et svin.


Hitlersvin, Hitler pig, Hitlerschwein.
(Nu brokker jeg mig også over mine børn på disse sider, nu bitchslappes jeg også af børn.)

Jeg er en sørgelig ka'l.

Nu går jeg også rundt og behandler hende ved at se såret ud og undgå øjenkontakt. Jeg har gemt min laptop væk under en stak t-shirts, for at hun ikke skal finde den. Som straf.

Lad mig se, hvordan lærer jeg at italesætte mine problemer direkte i stedet for bare at luske omkring?

Ballbusters on Parade

Når min far dør, arver jeg hans arkiver. Mine brødre ville smide det ud. Måske bliver der kamp om hans sexkartotek og nøgenbillederne af min mor blandt anemoner.

Der må være en måde at scanne det hele på. Et virtuelt gravsted ville glæde ham.

Det vil tage mig seks mdr. at gennemgå alle hans papirer, hvis jeg bruger en time på det hver dag. Jeg laver en film om ham en dag, som Bergman. Det ville glæde ham mest af alt.

Til minde om dig, far, og alle dine meritter.

Det samme tema

Min far udgav en artikel om sit liv: Jeg mødte [hans nye dames navn] igen tre år, før jeg blev skilt. Folk sagde, de aldrig havde set nogen så forelskede som os, stod der at læse.
– Har du læst min artikel? Har du læst min artikel? blev han ved med at spørge.
Han sendte mig den tre gange.
– Far, jeg kan ikke læse længere end dertil, hvor du skriver, at du var min mor utro, mens I endnu var gift.
– Det skrev jeg ikke.
– Jo, det gjorde du.
– Nej, det gjorde jeg ikke.
(…)

– Jeg kan godt forstå, du ikke bryder dig så meget om den artikel, sagde hans dame sidst.

Han vil udvide den til en bog.

Et ærligt forsøg

Min far ville skrive digte, så jeg gav ham en sen Bukowski.
– Her far, sagde jeg, – han var en gammel fyr som dig. Bare skriv om dit liv.

Et par dage efter fik jeg en mail med hans første forsøg, der sluttede: "og så tog jeg hende med de store patter". *)

Far, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det her. Fortsæt endelig, jeg er bare ikke sikker på, at det er for mig.


*) Hele sætningen var: "Jeg havde en smuk, intelligent kvinde og tre dejlige drenge, og så tog jeg hende med de store patter."

Den ensomme mand

Græd dig i søvn, ensomme mand
Åh, buhu
Hvor ku du?


*) En rødhåret dame med skanker
til nakken og stiletter, der kan dræbe
Bitre, hårde øjne
Film noir til far
Og den tørre hund
i nattens baggage.

Ærlig snak

– Jeg vil ikke gøres til grin i din poesi.
– Du vil ikke gøres til grin i poesien min?
– Nej.


(Hvis du ikke ka' li' min lyrik,
er du en syg pik.)

Jeg besværer mig med at skrive det ned i stedet for at gå og råbe som en idiot

"Hold din kæft og skriv lortet ned i stedet for."
– Charles Bukowski


Hvem er ham der lugter af pis?
Min skide underbo

Unge danskere med for meget sprut
ud af røven og for lidt værdier

Det bliver ikke bedre af at bande, gamle mand
Du er stadig for blød

Jeg er stadig for gammel til at lytte
til dig og dine venner

Hvor er min fucking forlægger?

Forårssolen rammer mig lavt i
øjnene mens jeg timelapser
mig selv i tre timer
kogt ned til 18 sekunder.


(After reading The People Look Like Flowers at Last)

Sort

Jeg rørte lige ved mit maleri. Det er dækket af stort støv.

Fundet memo

Når jeg arbejder, mister jeg overblikket. Mit udsyn bliver så knibsk. Jeg glemmer at se op. Jeg glemmer, hvad det er, jeg har godt af. Jeg bliver en pinsel for mine omgivelser, for hvis velbefindende jeg arbejder. Jeg ser meget, meget gerne, at min kone snart når op på et løntrin, hvor hun kan forsørge mig. Det er min tur til at sidde bag på tandemen med benene oppe. Det er min tur til at ligge på vognen, når høsten går hjem.



Åh at slippe tøjlerne.

Fuldstændig kontrol over det talte ord

Richard Pryor: A-Z på Sesame Street.


James Earl Jones: Do. Hans The Raven er også god.


Christopher Walken: De tre små grise.

Det var lidt til kaffen. Jeg gider ikke kommentere det, jeg kan bare godt lide deres "aflevering" og betoning, lad os sige, at jeg beundrer det grænseløst.

Husk at købe skyllemiddel

Min datter (10) beundrede mine røde underbukser. (Note: Jeg tager altid bukserne af, når jeg kommer ind ad døren, ligesom Bukowski).
– Det er også mine yndlings, sagde jeg.
– Det kender jeg godt. Jeg har nogle underbukser, der er helt stive, og så først ved 10-frikvarteret bliver de bløde.
Og så demonstrerede hun, hvordan hun bevægede sig for at blødgøre dem.

4 mdr. løbende

Donzo er blevet uvenner med mig, fordi han skylder mig 500 kr.



Det er irriterende, for nu har jeg ikke nogen at skrive til, når jeg skal skide eller drikke kaffe. Eller omvendt.

Såmænd

– Kan du ikke lade være med at bruge ordet 'dysfunktionel' om vores ægteskab, når børnene er her?

1966

– Min mor valgte dette tapet, der fik mit kortisolniveau til at skyde i vejret med abnormaliteter i empatikredsløbet til følge, deriblandt hæmmet amygdalafunktion, mindsket hippokampalvolumen og reduceret celleantal i venstre medial-temporal korteks.

Humørhjørnet

– Vi inviterede min svoger til middag, men fordi vi vidste, han ikke ville komme, lavede vi ikke noget mad.

De tog navn efter et religiøst symbol fra oldtiden

En af de første, jeg kendte, der blev gift, begyndte at spille i et band, hvor forsangeren var denne her vildt irriterende trustfund-kælling.

– Hvad ser du egentlig i hende, spurgte min kone.

– Hun er slank, sagde han.



Så slem var hun heller ikke. Jeg mødte hende engang, da der havde været røveri i deli'en på 7. og A, og 18 politibiler ankom på en gang. – Vi bor i byens sikreste nabolag, sagde jeg.

Men hun gad ikke altid hilse. Hun hilste faktisk heller ikke ved ovennævnte situation.



Hun sang ikke specielt godt.

Hendes mand var i A&R, hvis det kan forklare noget.

Perlende frisk

Bukowski på radioen er forbavsende ung og drenget.
Jeg har aldrig hørt hans stemme før.
Ikke på den måde.

Nu vil jeg høre hele pladen.


Bukowski: Hostage, Part 2 (1980).
"The trouble with these people is that their cities have never been bombed and their mothers have never been told to shut up."

Det gamle kvarter

Her er en video fra mit gamle kvarter. Det er ingenting, bare sånoget pjat, som min mor sagde, når hun kom med noget fra tierbutikken.



Jeg var inde i den gamle bagelbiks. De er gået ned ad bakke. Pigen spildte hummus i rødløgene og satte fingeren ind i koppen, før hun hældte op, men jeg gad ikke sige noget.

Hihi-hoho-haha-hehe-hyhy-hæhæ-høhø-håhå-huhu

Det er sjovt, at Harry Redknapp hedder sådan, for han er rød i knappen!



Vent lidt, et udvidet slægtsforskningsprojekt har vist, at Redknapp kommer af gammelengelsk og betyder rød "knap" eller "knop", altså redhead, rødhåret person. Hmm.

Her bør man i sagens forstand også nævne den amerikanske komiker Red Buttons:



Der er en norsk blomst, der hedder rødknapp (Knautia arvensis):



Ellers er den røde knap, som ethvert barn jo ved, den, man trykker på, når man vil sprænge jorden i luften:

Lækage

Der sad en seddel ude på min dør i dag: "Hej MJ".
Hvem kender min hemmelige identitet?
Så jeg satte en tilbage: "Shh!"

Det er svært

Det var umuligt for mig at arbejde sidste uge, fordi det var så kedeligt, at jeg faldt i søvn.

En ørkenvandring i en kattebakke

I parterapien sagde hun: – Det, jeg godt lide ved Gudsrost, er hans humoristiske sans.

Det er sjovt, for hun har ikke grint af noget, jeg har sagt, i 15 år.

Jeg kan huske, hvornår min kone sidst grinte af mine vittigheder. Det var i maj 1996.

Det er heller ikke rigtigt. Hun griner, hvis jeg falder eller slår mig.*)


*) Hvorfor er det i populærkulturen sjovt, hvis faren slår sig, men ikke hvis moren slår sig?



Tænk at tro, at det er hendes job at være skeptisk eller misbilligende over for alt, hvad jeg siger. De furer sætter sig fast.

I går forsøgte jeg at give min kone en kompliment, men hun troede ikke på mig, så jeg gav op igen. (Det er meget sjovt, at "at give op" betyder det omvendte af f.eks. "at give bolden op". Ligesom "at kaste armene i vejret", men ikke i triumf.)

Der er sgu ikke meget at grine af.

Det bedste er at være ligeglad.