Nervepirrende nødaktion

Nu har jeg to gange smækket mig selv ude af mit rum og været nødt til at klatre ind ad en åbning over døren, hvor et stykke gipsvæg kan løsnes, og hen over en 50 cm bred hylde. Der stikker en lang skruespids op midt i hylden, og det er ubehageligt at tænke på at spidde låret på skruen og hænge dér hele natten med hovedet nedad og have tabt min telefon ud af lommen, eller at låret bliver flænset op, mens jeg styrter til jorden. Det var heller ikke rart i første forsøg at sidde foldet sammen på midten overskrævs på hylden med klunkeposen mast flad som et bryst i et mammografi-apparat, da lyset gik ud på gangen, og jeg ikke kunne finde trappestigen med tåen.

Til gengæld har jeg i begge tilfælde været meget opmærksom på at gennemtænke alle bevægelser flere ryk frem med sikkert håndfæste, Måske skulle jeg begynde at dyrke rockclimbing.

Pointe

Fjernsyn er til for, at man skal gøre grin ad de personer, der er på. Jeg kan ikke pointere dette nok. Især over for kvinderne i mit liv.



PS Folk, der forventer at lære noget, bliver aldrig klogere.
PPS Hvis der f.eks. er politikere på, skal man ikke lægge mærke til, hvad de siger, men gøre nar ad deres udseende. De har selv valgt at være på fjernsyn, så de er selv ude om det.

Som en kunstner i skyttegraven der hidsigt klikker de sidste nødråb ud før det store bombardement

Jeg bliver så sur over at arbejde. Det er ikke rimeligt.
Hvem der havde initiativ
og gåpåmod
og ikke bare sad
og så på mod
horisonten,
mens hjertet dræner for blod
og jeg spilder mit liv.
Hvem der gad
få noget fra hånden.

Sørgeligt.

To ord der ikke hører sammen: Gylle og køkken

Den her er sikkert berømt:


Bag Føtex på Amagerbrogade.

Jeg var henne for at tage et billede, mens han havde åbent, men han jog mig væk med en stegegaffel: - Kan du komme væk, din ironiker! sagde han.

Her er Gylle's i en udvidet, endnu mere trøstesløs kontekst:

Bolle & boble

Hvad fanden, tænkte jeg, der ligger sguda en pakke kondomer. men det var heldigvis bare tyggegummi.



Sådan er det så nemt at tage fejl. Der findes faktisk også nogle kondomer, der hedder Sensis.

Ved kassen i Kvickly har de en hel gummiafdeling:



Jeg forestiller mig en udlænding, der har taget fejl i skyndingen: – Hva' fanden! (What the...!)
Så siger hans kæreste: - Den ordner jeg! Gnaske-gnaske!! Pff! Pff!

Ingen krise må gå ubrugt hen.


Addendum A



Jeg kan også godt lide sammenstillingen af ostestrenge og kondomer. Det får mig til at tænke på den ståltrådsbøjle, man bruger til at skrabe belægninger af tungen med eller i dette tilfælde ost bag om nakken.

Hvad foregår her?

Hvorfor kommer du herind? siger min datter (15), når jeg kommer ind på hendes værelse.

Jeg gider ikke banke af princip, så jeg pumper dørhåndtaget op og ned, før jeg går ind. (Hvad hedder "jiggle" på dansk?)

Ryd op, siger jeg hver gang. Nogen gange rydder jeg selv nogle ting op fra gulvet. Hvor mange gange skal jeg sige det? Krøllede skolepapirer, undertøj, sangtekster. Et frugtbart vækstlag. Er dét min baby?

Min baby, buhu, buhu, hun vil altid være min lille rundhovede fireårige pige, lige meget hvor skideirriterende hun er. Jeg er så træt af at råbe og skrige.

Gensyn

Hende ukraineren med matroskasketten
sagde: - Haha, du er ikke hendes far, du er
hendes ven.
- Jeg er faktisk meget striks, sagde jeg.
Hendes egen far døde i Tjernobyl.

På vej op af trappen gik de ind i en urtehave
og røg noget urt. Middelaldermure,
munkebede. På toppen fik min datter en
ridetur. Tre gange rundt for en femmer. Han
havde glemt sin pose og måtte ned igen.

Fadøl, majskolber, tårntur,
kuglespilsturnering hvor konerne stod og
passede på taskerne og busser
fra hele landet.

Resten var nedtur, vi var 100 år om at finde
en restaurant og bagefter ved jeg ikke om
jeg skulle have givet. På vej op ad
rulletrappen så jeg i hans røde øjne. Jeg
kunne dårligt kende hans ansigt.

'Det snotgrønne hav'

Min datter (15) skal øve sig på engelsk, så jeg gav hende Ulysses at læse højt af. På side 3 kom der et ord, jeg ikke har har hørt: "scrotum-tightening".
– Jeg har hørt nok, den bog er uartig, sagde jeg og tog den fra hende. Tror fanden, den blev forbudt.

Fantastisk ord i øvrigt: "pungstrammende"*) på dansk (overs. Mogens Boisen). Jeg vidste ikke, det fandtes, men nu vil jeg bruge det i alle tænkelige sammenhænge.

Bagefter læste hun et par kapitler højt af The Thin Man. Næste gang får hun en Tao Lin, som jeg tror er rimelig scrotumstrammende.



Spørgsmål: Giver det mening for en kvinde at læse ordet "scrotumstrammende"? Er det en følelse, I kan forstå? Er der et tilsvarende fysiognomisk fænomen hos kvinder?

PS Det gode ved litteratur er, siges det, at man kan nikke genkendende ("nikke genkendende", ha!, en af de lammeste af alle floskler) til, hvad andre tænker. Her kunne jeg godt have brugt det ord.

*) Klunkekrympende, siger jeg bare.

LÆSERBREVKASSE – SPÆNDENDE NYT INDSLAG

Tror du, din kæreste er dig utro? Ved du ikke, hvad du skal kalde din hund? Mangler du et godt argument eller en god undskyldning? Spørg mig. Jeg er parat til at svare på alt.

Fat tastaturet og send dine spørgsmål til: Mig, kommentarfeltet herforneden. Så modererer jeg dem og udgiver dem sammen med mit svar.

DU VIL FORBLØFFES over, hvor meget jeg ved, og hvor godt jeg kan hjælpe netop dig. Man skulle tro, jeg havde kendt dig hele livet og forstod dine inderste tanker.

Er der noget, der plager dig? Føler du dig tung og træt om hjertet? Er livet ikke gået, som du havde regnet med? Spørg mig, og alt bliver bedre.

***Alt vil stå lysende klart, når du får mit svar.***

Vær ikke genert, tast straks løs. Du vil ikke fortryde det.


Ingen reklamationsret for svar, der er for lammende i deres præcision.



Hvad venter du på? Skriv NU!

Brevkassen står åben, og det er efter først til mølle-princippet. Alle spørgsmål vil blive behandlet med den allerstørste diskretion og respekt for det digitale privatliv.

• Få styr på din nysgerrighed med min viden og lystighed.
• Er du bange for, der er noget galt med dig? Jeg giver en diagnose.
• Kan du ikke finde den rette vej? Jeg lyser stien op for dig.

***Jeg giver dig et svar, der er det bedste, jeg har. Intet mindre kan gøre det, men først må du spørge det.***

BEKENDTGØRELSEN KOMMER OM MEGET KORT TID!

NU ER DER IKKE LANG TID IGEN TIL DEN STORE BEKENDTGØRELSE!

GIV AGT! EN SPÆNDENDE BEKENDTGØRELSE FØLGER SENERE PÅ DAGEN

Humørhjørnet

– Religion handler om meget andet end at bolle små børn i røven!

Tænk det sagde jeg

(eller noget lignende), engang jeg havde en kunstkøbers familie på besøg:

Det irriterende ved at male med olie er, at så kan man ikke hele tiden gå over og tjekke sin email og se, om der er nogen, der har kommenteret bloggen, uden at risikere at få maling på sit fine nye keyboard.

Jeg havde dette skilt hængende på min væg i 3 år:

Mal noget!

Den nye stil

Lang historie: Jeg præsenterede min far med et maleri som erstatning for et andet et: – Gitte, Gitte (hans kærestes navn), vend det på siden. Ja, sådan skal det være.
– Nej, det mener du da ikke, sagde hun. – Jeg kan nu godt lide det den rigtige vej.

Sådan spiller han mig sine små spil.

I går mailede han: "Gudsrost, jeg kunne godt tænke mig et billede i din nye stil som erstatning for det andet".
– Se op på væggen, sagde jeg. – Du har fået et, der var dugfrisk.

Jeg tror måske, min kone har ret, at han er ved at blive dement.

Så skal man tænke på det.

Frygt & familie

Min datter (11) sagde: – Hvad er du mest bange for?
Efter et kvart sekund: – At der skal ske jer noget.
– Nåhr…
– Hvad er du mest bange for?
– At I skal blive skilt, sagde hun med det samme.


Straw Dogs, Home Alone for voksne.

Humørhjørnet

– Skal vi ikke begynde at spille tennis i stedet for at have sex?

I alt for lang tid har jeg antydet ting

Jeg er træt af at antyde. Fra nu af vil jeg gå direkte til sagen og lade antydningerne opstå rundt om.

(Det er ikke min blog, jeg snakker om, men andre ting.)

På godt dansk: I stedet for at trippe om den varme grød, skal jeg gå lige til flæsket.
På godt dansk 2: Dét må antydes! Total litote. Så bliver det ikke mere dansk.


Dette billede dukker op som nr. 7, når man googler "antydningens kunst".


Nr. 8. Her er det Ulvemandens genitalier, der er antydede.


Nr. 198. Her antydes det, at kvinden lægger æg.

Efter 80 dage har jeg reduceret mit maleri til en perfekt grå flade

Det er meget uheldigt, at jeg igen har lavet et billede uden komposition. Jeg ved ikke, hvad der er for og bag. Næste gang starter jeg med kompositionen, som et fonuftigt menneske, og fylder ud bagefter. Det virker bare så kedeligt.



Jeg bør lave en liste over alle de ting, jeg ved er rigtige, men aldrig tager mig af: Start med de store former først osv. Hvis jeg pakkede kuffert, som jeg maler, kom jeg aldrig på flyet (jeg er en brillant pakker).

Jeg skal gøre, hvad jeg siger, ikke hvad jeg gør.

Forbipasserende irritationsmoment hen ad eftermiddagen

Kender I det, når
man skal justere sit staffeli
og får det våde maleri
ned i sit hår?

Sundhedsstyrelsen tilråder:

Et mindre gennembrud kom, da jeg ikke havde noget at æde og sprang på cyklen ned til byen, men da jeg kom tilbage, var jeg så fuld af pep, at jeg straks lavede noget arbejde, der var kommet ind i mellemtiden, på den halve tid – 45 minutter i ét hug – før jeg åd.

Faktisk tror jeg, at jeg åd en pose nødder først, men moralen er, at det er smart og sparer tid at få pulsen op gennem fysisk aktivitet, når man skal lave sit kedelige arbejde. Også mindre kedeligt arbejde. Jeg plejede at sjippe 100 hop i gamle dage for at få pulsen op, da jeg lige var holdt op med at ryge igen og gerne ville forbedre mig.

Som jeg ville sige, praktiserede jeg så det et stykke tid: skrabede øjenæblerne af skærmen og gav mig til at drible en bold omkring som en vårhare. En glimrende fidus, jeg varmt kan anbefale alle. For hvad gør man, når kaffe ikke duer?


Der stod i avisen i dag, at jeg har 50% større change for at få et hjerteanfald end den jævne befolkning.

Arbejdsmiljørådet anbefaler:

Jeg trænger alvorligt til distraktion, når jeg arbejder, fordi det er så megakedeligt. Altid må jeg se op. Nu vil jeg gå over og drible en bold. Simpelthen for at undslippe søvnens klamme favntag. Vig bort, Morfeus, din klamme bøvs. Hvordan kan jeg være så liderlig hele tiden? Er det mine benklæders ru denim, der trykker og kradser de rigtige steder, eller ville det være ligesådan i en sarong? Altid noget brok med dén shakra. Oven over: det store hul i mit mellemgulv, en ovn hvor man kan losse ind kul, når energien står på nul. Lungerne pumper som bælge, for hvad kan de ellers? Jeg kører på fælge-
ne af min bedstefars Ellert.
Frokosttid? Jeg stemmer for –
Også os! råber shakraerne i kor.
Der er bred e-
nighed i hele min krop
om at rejse mig op
og få noget at æde.

Analyseinstituttet siger:

Nu er jeg allerede tilbage til at have færre læsere, end før jeg begyndte at skrive bloggen igen.

Søndagshaiku

Fucking familie
Jeg sætter mig ud på wc
Det ved man da hvad er

Oplyst

Mobiler er virkelig vor tids smøger. William Gibson har skrevet om, hvordan de definerer vores kropssprog i det offentlige rum:

She hung up before he could say goodbye. Stood there with her her arm cocked, phone at ear-level, suddenly aware of the iconic nature of her unconscious pose. Some very considerable part of the gestural language of public places, that had once belonged to cigarettes, now belonged to phones. Human figures, a block down the street, were no longer smoking. (Zero History, p. 103.)

De lyser oven i købet ansigtet op, ligesom når nogen tænder en cigaret, hvilket ser godt ud på billeder:


Chris Ware.


John Held, Jr.




Er du afhængig af din telefon?

• Er det første, du gør om morgenen, at række ud efter den? (Tjek.)
• Ligger du med den i sengen, før du sover? (Tjek.)

Jeg er. Nu vil jeg have en iPad, der er en mildere og rundere, mere dvælende nydelse, som at skifte fra cigaretter til pibe.


Desuden: Og man kan altid tage telefonen frem, når man keder sig, ligesom cigaretter. Find selv eksempler fra din hverdag.

Så til hest med HUMØRGALLERIET!

– Elsker du min penis med alle dens blodårer?

Tænkeboks

Jeg bør ikke skrive om mit elskede barn, for hun vil hade mig for det. Det er trods alt hendes liv, og hun er ikke en forlængelse af mig selv.

Joseph Heller skrev om sin 15-årige datter i Something Happened, men de talte ikke heller sammen i årevis, og nu har hun skrevet en bog om ham.

Det er betænkeligt at inddrage sin familie i sine patetiske skriverier, men hvem skal man ellers skrive om. Ledende politikere? Jeg kender dem ikke.

Jeg giver op.


Fra Blus skitsebog.

Køkkenet, kvart i 8

– Fuck dig, sagde min datter (15) i morges, da jeg sagde, at LeATHERMØUTH: I Am Going To Kill The President Of The United States of America lød som nogle barnerøve, der vræler over, at deres julegaver ikke er store nok.


Det er for meget larm om morgenen, er den rimelige betragtning.

Hvad ved de om lidelse? tænkte jeg – forkælede barnerøve. I Georgien var de blevet arresteret og fængslet for bare at tænke det. Men jeg sagde det ikke. Hvad ved jeg om lidelse?

Jeg tænkte på denne klassiker om ikke at få den Pepsi, der er alt, hvad man beder om:


Suicidal Tendencies: Institutionalized.

Jeg vil kvæle hende med forståelse.

Udpint forbi

Faktisk vil Dürzü ikke tjatte med mig mere, fordi han hævder, at jeg håner ham med hans job (som glorificeret kopidreng inden for det offentlige), men intet kunne være fjernere fra sandheden. Her er et uddrag af vores udveksling fra i dag:

(4:11:11 PM) Gamle jas,

på tråden der vist er lidt knas.

(4:17:35 PM)
Spil ikke såret,

når på hænder og fødder

gennem livet du bliver båret

med de andre tjenestemandsrødder

på jeres paradefloat af velfærd,

betalt af os andre med møje og besvær

og ansigts fodsved,

(4:19:06 PM)
ja, jeg ku' bli' ved,

vi hujer og pifter og vinker,
når I glider forbi med al jeres bling-bling'er
med kurs mod pensionen,

så satte og matte

og i fløjlsbuksebagen glatte,

som selveste Dronningen af Sabæ på tronen.

(4:20:18 PM)
Tryghed har sin pris,

det ved i stalden hver gris.

(4:29:06 PM)
PS I vifter til tilskuerne

med jeres lapper på albuerne.

The following message could not be delivered:
PS I vifter til tilskuerne

med jeres lapper på albuerne.

En meget sensibel person, denne Dürzü, knudret og tynget af virkeligheden og livets skuffelser i grams. Men lad ham om det. Jeg lader ham i fred og sigter efter højere mål, ordentlige store fede offentlige mål, ikke sådan noget fedtspil og spidning af insekter. I øvrigt er han jo min ven. Mere end min ven, han er min bror af en anden mor. Sammen er vi stærke, men nu er vores daglige kommunikation gennem fem år forbi. Der må nye matzohs på fonden.


Fra: Værste kunstner mod kunstner-fornærmelser i historien.

Hobbyhjørnet

I dag fandt jeg en rystepudser og en tamburin, nogen lod ligge, da de flyttede.

Jeg overvejer at montere tamburinen på rystepudseren.

Nu har jeg monteret den:




***UPDATE (dagen efter)***: I dag fandt jeg en til rystepudser og en elhøvl:



Jeg vil bygge en hær af robotter til mit ensemble.

Hvad jeg ellers lavede

– Se, sagde jeg til min kone, – Jeg fandt fem puslespil til med 1000 brikker – allesammen med billeder af både i havne – og straks satte hun sig til computeren og bestilte en europæisk storbyrejse.

x5

Hvad jeg lavede i min sommerferie

Her det sidst udgivne skærmskud af mine sudoku-rekordtider fra sidst i april.



Her er det seneste:



Bemærk, at jeg har skåret over to minutter af min tid på de nemme baner. Jeg er under to minutter i snit, det er næsten umuligt. Tilsvarende er middel- og hård-tiderne reduceret med næsten 50%. Imponerende. Den eneste rekord, jeg ikke har kunnet rokke, er den svære. Behovet for hurtighed på de nemmere niveauer har lammet mine dybdegående analyseevner.

Alt i alt en våd, kort sommer, godt spildt.

Jeg spiser mit mentale grønt

En af de bedste ting, jeg har lavet i lang tid, er, jeg har downloadet en stribe foredrag fra Berkeley om den vestlige civilisations historie. Jeg er foreløbig nået til Solkongen, og der er alt muligt, jeg ikke vidste eller aldrig har hørt efter. Europa som begreb, hvor går grænserne osv. (mig altid: Israel er med i det europæiske Melodi Grand Prix?), muslimerne i Europa (skurke har altid navn med Z – som Zorglub, Zorgon, Zurg og lign., tyrkisk eller østligt klingende navne), alle de skel, der går hundredvis af år tilbage (jeg kan ikke lide Hapsburgerne).

Jeg var ved at blive lidt træt af Dan Savages podcast, jeg kan hans moraler udenad efterhånden, og tænkte, at jeg ville inddrage et andet stofområde ud over analsexteknikker – babysteps, masser af lube, gnid den evt. frem og tilbage over anus uden at forsøge indtrængen – men det kan godt være svært at få det hele med, når man cykler.


iTunes U: UC Berkeley: Carla Hesse: European Civilization from the Renaissance to the Present (efteråret 2008). Link



PS Jeg startede med tre foredrag fra forårssemestret, der var bedre, vil jeg mene, men da jeg endelig fik dem hørt og ville hente flere, var de alle blevet taget af igen. Hvis jeg trænger til at repetere, tager jeg et semester til ved Thomas Lacquer og ser, hvordan han er.

PPS Det føles også enormt meget ligesom at gå på højere læreanstalt, fordi professoren siger ting som: Husk nu at læse lektier, husk nu at aflevere jeres opgaver. Og forsøger at nå de unge med lamme referencer til iPods og lign. for at sætte historiske begivenheder i relief. Haha! Men en god foredragsholder, det er hun. Hold da helt ferie, hvor jeg lærer noget.

Liste over 400 gratis online kurser fra førende universiteter.

Hvad tænkte jeg?

4 uger efter min kone havde forladt mig, og jeg var skæv, skrev jeg et 12 sider langt brev til hende med rim over 7 stavelser på side 10. Hun syntes, det var åndssvagt. Jeg var så stolt af mig selv. Rim over 7 stavelser er vildt godt.

– Tror du, det er en god idé at sende det? sagde min ven George III, arvingen, folkesangeren.
– Der er rim over 7 stavelser! sagde jeg.
– Det er sgu meget godt, sagde han.



Hint: Ovenstående er en numerologisk nøgle til alle mine mest personlige oplysninger. Nuff said!

Orgasmisk otium – lad os høre den for de gamle

Jeg fandt disse digte foldet sammen fire gange og glemt under en stol efter en lyrikaften i Valby Kulturhus.



De udtrykker i al deres naive ubehjælpsomhed for mig at se en sund vitalitet, fornemmelse for egen selvværd og glæde ved livet og sin krop – og at dele det og den med andre.

Min nye helt

Prøv lige at se denne australske surrealist, jeg lige har opdaget i dag:






Kødfuldt & atmosfærisk. Billeder taget herfra.

Sånoget vil jeg også male, og jeg ved, hvordan man gør.

James Gleeson, hvor har han været hele mit liv?

92 år gammel var han, da han døde i 2008.


James Gleeson (også digter og forfatter af kunsthistorie).

Sådan en rar gammel mand. Han ser så veltilpas ud foran sin syge, syge kunst.

Han være hyldet!



Der stod i dødsannoncen, at han malede hver dag mellem kl. 8 og 13. Jeg går først i gang kl. 13. Hvor smart at have det hele overstået, før man skal til at tage sig sammen.

Dette billede ser ud som om, det var malet i går:



Den eneste forskel er, at det ikke er to meter højt, men kun måler 64 x 79 cm. (Der er gået inflation i lærredsformaterne. Hvad tror folk, de laver, udsmykker kirker? Der er ingen steder at gøre af det lort. Ingen vil have det og blablablabla.)

Tilbage i nyhederne

Jeg havde en psykologilærer, der blærede sig med, at han var Chers datters terapeut. Han sagde det ikke lige ud, de andre kunne selv gætte sig til det. Fucking idiot. I dag er Chers datter en mand, der danser på tv (og jeg ser ikke den slags selv, men de taler om det på radioen).

Han udpegede mig som spion i elevatoren: – I tror, Gudsrost er en af os, sagde han til de andre, lænet til sine krykker, – men han er som en tysker.

Det hele var spild af tid.

*

Han brugte engang den sidste time af en lektion på at "hurtiglæse" vores opgaver. "Det er en nyttig teknik, jeg har tillært mig", sagde han. "Den er god nok." Narhoved.

Hvordan kan jeg tro jeg er god nok?

Vi havde en samtale i går, min kone og jeg. Hun forskansede sig og inddrog sine veninder på sin side, og jeg blev såret og melodramatisk.