Sov dødt

Jeg er ked af, at du går i seng med fornemmelsen af, at jeg er en stor nar.








– Slurrp!

Gammel blodsuger

Der var en svensker på besøg, der lavede en vits om Mærsk (McKinney Møller). Tavshed.
– Ved du hvad, sagde vi, – ham spøger vi faktisk ikke med her i landet.

Ganske rigtigt, jeg kender ikke en eneste vits om Mærsk M.M. Gamle blodsuger. Man kan ikke engang google hans navn + oligark og få mere end tre hits (fire med denne). Findes ikke. Brrr! Jeg får kuldegysninger. Han drikker jomfrublod af unge speditører.

Ham og paven. Brrr!

Tiderne forandrer sig, Bill (lyden af hovslag)

Hvis jeg spurgte mine børn om navnet på fem indianerstammer, ville de så kunne svare?

Tre? Jeg spørger dem i aften.

Min far sagde engang om sine børnebørn (de andre): – De ved ikke engang, hvem Marilyn Monroe er!

Ved mine børn, hvem Dan Turell er? Jeg spørger dem i aften. – Dan Turell, børn, er ham digteren, der sagde, man skulle ryge en masse fed.

Flere generationer Helmuth'er er glemt og borte.

– Hvem var Stauning? vil jeg spørge mine børn.

Hvor går grænsen mellem kultiveret paratviden og gammelt lort på det historiske loppemarked?


Tomahawk-bladet, Nr. 9, 1971, Forlaget I.K.A/S.

Her kan man indgive væddemål. Hvem tror, mine børn kender:

• a) Fem indianerstammer?
• b) Tre indianerstammer?
• c) Marilyn Monroe?
• d) Dan Turell?
• e) Osvald eller andre Helmuth'er?
• f) Stauning?

Svar mig på det

– Hvorfor griber jeg mig om kuglerne, når jeg skal tænke?

Hvad er jeg, pensionist?

Jeg skal lære ikke at sætte*) mig til at læse avis i to timer efter morgenmaden.

*) eller lægge



Mit liv, hvor blev det af?

Måske havde jeg forestillet mig, at der var nogen, der kunne bruge mig til at tage ting på øverste hylde

I min ungdom (for længe, længe siden) skulle jeg spare penge sammen til at flytte til USA, så jeg ringede til min gamle skolekammerat børsmægleren for at få ham til at investere i en linie papirmekaniske humørpostkort, men han foreslog, at jeg satte en annonce i Den Blå Avis om forefaldende arbejde, f.eks. havearbejde: "To meter høj ung mand søger blablabla". Min kæreste, nu kone, sagde: – Husk at skrive "ikke sex", men jeg gad ikke, jeg syntes, det var pinligt. Næste dag ringede telefonen: "Har du hestepik? Hahaha!" Og røret blev smækket på. En anden ringede og spurgte, efter en længere udveksling af høflighedsfraser, om jeg var interesseret i noget fotografi. – Fotografi? spurgte jeg.

Derefter tog jeg ikke telefonen den næste uge.

Jeg kunne nok se, at det ikke var nogen ordentlig måde at tjene penge på – havearbejde! – så jeg fandt på noget andet.



Appendiks I
Jeg er et meget høfligt menneske. Hvis der f.eks kommer nogen og siger: "Gudsrost, jeg elsker dig, lad mig gøre dig ufattelige seksuelle tjenester", svarer jeg: "Nej, tak. Jeg er lykkeligt gift. Det løfte ønsker jeg ikke at bryde".


NB! Husk den store internationale nøgenhavearbejdsdag d. 14. maj.

Undervandsmaleri

Jeg har på det sidste haft en stor trang til at fylde mit hoved med natur. Ikke mere andenhånds, men den ægte vare. I mine unge dage snorklede jeg over et koralrev og fyldte mit hoved med det billede. Det må jeg male, tænkte jeg, men jeg kunne ikke finde ud af det. Nu trænger jeg til at stikke mit hoved i noget lignende igen, men det nærmeste jeg har er bedet under vinduet, hvor man nogle gange finder fuglekranier. Måske sætter jeg mig ind i palmehuset i Botanisk Have, hvor der er så godt at sove på bænken eller skrive poesi.



PS Her er en type (ved navn Alfonso Cruz), der dykker ned under vandet og maler malerier dernede. De ser ræ'rlige ud selvfølgelig, men derfor kan ideen jo være god nok. Godt man ikke tænkte på det først. Jeg havde bare tænkt mig at gøre det i badekarret.

Snif! Snif! Noget råddent i kongeriget

Jeg var til den mest skizofrene fest nogensinde. Alle mandens venner og familie var inde i ét rum, alle konens venner var ude i køkkenet, deriblandt mig. Gangen var linet med kunstfærdige billeder af kusser, jeg sværger, kitschy ting, Ting-tryk og sånoget, han købte på nettet i stedet for at arbejde. Den eneste forbindelse mellem de to var en kvinde fra Bolivia, der var flink at danse hele tiden. Til sidst lagde jeg mig ind på sofaen. Mandens mor og moster kom ind: – Hold kæft, hvor her lugter! ...Er det dig?
– Jeg kan ikke gøre for det, sagde jeg. – Jeg har tømmermænd.

Vulgære mennesker.

De er skilt nu.

Men han vedbliver at fucke med hendes hoved, og hun er skidesød.


Fuck med dit hoved og se denne løst relaterede video med Carmen Miranda: The Lady in the Tutti-Frutti Hat.

Det minder mig om dengang, min kone og jeg sad hjemme hos hendes forældre og så videoer og hørmede ad helvede til, mens hendes lillebror og hans venner varmede op inde på hans værelse ved at høre den der sang med motorsaven, der spiller melodien, og John Mogensens Hva' pokker ska' jeg gøre ("Jeg tramper og ned ad gulvet, så det støver / uh, hvor det støver"), tro det eller ej. Før de gik, stak han hovedet indenfor: – Hvad er det her lugter af?
– Det må være disse stærke oste, svarede vi.
– Prøv lige at komme! råbte han til sine venner, og så kom de allesammen ind i stuen. – Har I nogensinde lugtet noget lignende?

Det er godt at have hinanden.

Kærligheden er ultimativ og entydig (jeg havde et bedre ord end 'entydig' i bruseren, men nu har jeg glemt det. Satans)

Resultatet af læserrundspørgen er inde, og læsernes kærlighed til blogskriveren er rigelig og overvældende. Tak, fans, tak.

Fig 1.

En kærlighed af Pacman-lignende proportioner.

Interessant er det i øvrigt at bemærke, at hovedparten af Elsker mig ikke'rne faldt inden for rundspørgens første to timer. Desuden har en enkelt læser begrædt manglen på yderligere kategorier. Ja, Nej og Ved ikke er ikke godt nok længere? Hertil svarer jeg: nonsens. Kærligheden er ultimativ. Enten elsker man, eller også elsker man ikke. Og ved man det ikke, er det også i orden. Man kan også både elske og ikke samtidig, det er også i orden, men det kommer også ind under Ved ikke. En anden gang må man gerne foreslå ved nævnelse, hvad disse andre svarkategorier burde være. "Andet" kommer ind under Ved ikke.

Fig 2.


Kærligheden kan heller ikke gradbøjes. Det er enten/eller eller, som nævnt, begge dele.

Jeg vil gerne takke alle rundspørgedeltagerne for deres besvarelser og gennemgående gode humør. Det er når verden går under i radioaktivt badevand, at man værdsætter sin Mandejammer.

Mon oncle

Min onkel fortalte en historie: hans kone var bange for, at hun måske havde smidt en ₤20-seddel ud med skraldet, så han tog hele vejen ud på lossepladsen for at lede efter den. Her kan man forestille sig det eksistentielle billede af en person, der stirrer ud over en uendelig losseplads. Så han tog en ₤20-seddel, han havde i lommen, og svinede den lidt til og tog den med hjem til sin kone, der fortalte alle folk historien sikkert resten af sine dage.

Men hvad han selvfølgelig også sagde var: Du kan ikke stole på en lyd af, hvad jeg siger.


Pecunia non olet.

Zen-koan: Klosterlederen sagde til munken Tatsuo: "Gå ned til brønden og hent vand." Bagefter sagde han til munken Kenji: "Gå ned til brønden og hent vand." Tatsuo og Kenji sagde: "Du kan umuligt gætte, hvem jeg mødte nede ved brønden i dag!"

Lille verden.



Se også: Stol ikke på dine onkler, 1. del.

Hvem ka'? Guernicand!

Jeg kan godt lide det her Miro-billede, fordi det ligner en døddrukken and, der skriger mod himlen:



Eller omvendt: en damesko:




BONUS: Sko formet som Anders And-næb:

Andefødder/næbsko/Andejammer: Duckbill Shoes.


Videre læsning: Om Picasso som en kunstner med tegneserieagtige former, se her.

Den udstødte

Folk viger bort fra mig, når jeg ikke længere er den muntre klovn.

Jeg føler mig ikke elsket nok

Er der nogen, der elsker mig?

Deltag i min læserrundspørge t.v.

Jeg skulle ikke have prøvet at lave noget i dag

I dag har jeg taget mere maling af, end jeg har lagt på. Jeg føler mig psykisk voldtaget. Min hjerne trænger til et langt brusebad.

Det har jeg aldrig prøvet før: at græde, mens jeg malede. Alt er værre nu.

Fac(e)it

Jeg er kun så god som min sidste kop kaffe.

Seks ord der siger det hele

Mine øjne udtrykker en endeløs sorg.

Vidste du det om Elvis?

Vidste du, at Elvis var blond?

Det står i The NY'er, så det må være rigtigt:

Back downstairs, John Strausbaugh, a journalist and the author of several books about music and pop culture, riffed about the evolution of hair styles in rock and roll, citing images from his collection of old LPs. ("Elvis was a natural blond until after high school. He dyed his hair blue-black to look like a comic-book hero.... With every album, Bowie changes his hair style and his musical style. See, there's that futuristic duck's ass, and he's kind of inventing the mullet.")
(The New Yorker, 14. marts 2011, min fremhævning - red.)

John Strausbaugh er skidegod, han plejede at skrive Making Book i The NY Press.


PS I skolen skrev jeg en opgave, hvor jeg påpegede, at Elvis lignede klassiske statuer.

PPS Den samme tanke dukkede op i Mystery Train. Folk ser Elvis allevegne!


Elvis looks like a classic statue.

Elvis looks like the Statue of Liberty in New York.

Elvis as Buddha.

Madonna looks like Elvis.

– Elvis som Madonna? Nej, ikke det!

PPPS Her er et andet eksempel:


1800 år gammel romersk statue.


Elvis 1968.

PPPPS Der er en hel hjemmeside med billeder af statuer, der ligner Elvis. Haha!

PPPPPS Diskussion om Elvis, den græske gud.

Et mirakel er sket

Okay, tjek det her ud: Jeg gik og fløjtede It's Only a Paper Moon, da jeg åbnede for radioen, og den sang var på! Det er et mirakel (i får mig ikke til at sige synkronicitet, men alligevel).

Det var på WFMU selvfølgelig, hvor ellers? Ikke bare har jeg oplevet, at den radiostation lyder som mig, nu har jeg altså også oplevet, at den læser mine tanker (godt man ikke er paranoid-skizofren, hoho, og ikke kun derfor).



De har lige holdt en flere uger lang fundraising-marathon, der heldigvis er omme nu. Jeg var så tæt på at donere $20 – se dét ville have været et mirakel – om ikke andet så for at jeg kunne skrive, at jeg havde gjort det, her. Nu vil jeg undlade at give til Japan i stedet for. De har masser af penge, jeg vil hellere støtte min lokale boghandler.

FAKTABOKS: WFMU havde over 1.000 afspilninger i iTunes på min gamle computer. Nu er jeg oppe på 28 på den nye. Jeg ville høre noget andet, men de spiller hele tiden noget, jeg godt kan lide. Lad mig give et par eksempler:

• Dinosaur L: In the Corn Belt. Klassiker!
• Friends Forever: Where the Streets Have No Name. Episk cover.

Sangene kan høres her.

PS Det gode er – selvom de her spillede noget gammelkendt – at jeg hører en masse ny musik. Jeg har aldrig hørt så meget ny musik. Min underbo hører Danmarks Radio – jeg kender hver eneste åndssvage sang, de spiller. Det er helvedes pinsler.



BONUS! Her ville jeg have indlejret en optagelse fra Danmarks Radio, hvor Dan Turell synger sin egen undersættelse af Paper Moon – "Det er blot en Arnoldi-sol / på en nedsat i IKEA-reol" – men jeg kunne ikke finde den, og jeg gider ikke den kræftsvækkede svagstrømsudgave med Halfdan E. I mellemtiden kan man gense denne gyldne klassiker om jammerlyrik:


"Firmaet Hulk, Klynk & Jammer ApS"

Tre for to

(To poser Snickers, en Bounty, eller også var det Mars. Eller Kit kat)

Nedslagspunkter fra sidste hippiekulturbegivenhed i udlandet

– Skal vi ikke splejse til noget billig chokolade? sagde jeg til Michael i lufthavnen. – Det er skidegodt, hvis man vågner om natten og er sulten og ikke vil forstyrre slotsfruen ved at gå ud i køkkenet.

– Okay, sagde jeg, da vi pakkede ud i værelset. – Se lige her, jeg hænger posen med chokoladen op over døren [på en krog]. For hvis der kommer bjørne.

Jeg var så stolt af mig selv

Ved et af mine første jobs blev jeg bedt om at ændre "bulnede bumser på The Bowery". Så jeg skrev det om til "betlende bumser på The Bowery".


© Vagabondfotografen Jacob Holdt. Det er sgu ikke bare sjov altsammen.

Jeg har altid mere ret end du har

Min kone sagde lige til mig: – Det er fuldstændig ligesom på [vores gamle adresse]. Jeg har fuldstændig ret.


Nu er det noteret. Jeg beundrer hendes komplette mangel på tvivl. Selv er jeg mere som Hamlet, så naget og pint.


Udstoppet Hamlet-mus kun $89!
Note til udstopperen: Det havde været bedre, hvis musen havde kigget over på kraniet, eller kraniet havde været i den anden pote.

Markedsmekanismerne

– Er jeg parat til at yde investeringen i forspil uden at vide, om der kommer noget ud af det?

Så kan jeg ikke komme ud hurtigt nok

Jeg gider ikke høre min kone fortælle min datter (14) sin livshistorie (i dette tilfælde om udviklingen af sin musiksmag). Hun har selvfølgelig ret til sin udgave af historien, jeg gider bare ikke høre det.



Det må være fordi, det handler om før hun mødte mig. Scorpions?!

Store gryder

Jeg tror, J. Per lavede passiv rygning på mig i går. Han røg uafbrudt af noget, han havde lavet ved at ryste bunden af en sort skraldesæk af den grønne, si og opvarme det og rulle det ud som tjald med en kagerulle. Han er som en ivrig husmor på den måde. Stjernestøv, kalder han det. Perlende og meget grøn ung tjald, om end lidt grov med mange smågrene og andet kvas i. – Jeg må hellere lægge det lidt væk, sagde han og skubbede klumpen 20 cm hen ad sofabordet. Det var egentlig en gave til hans ven Helge. Gode, gamle J. Per, han gav sig til at synge improviserede folkesange (over leitmotif'et "[samfunds]nasse" og "hasse"). – Jeg er stjerneskæv... stjernestøv! Hans maleri så bedre og bedre ud i løbet af aftenen: en stor, sort gryde krokodillesuppe over ilden med direkte forbindelse til jordens indre og dampende op i de splittende vinde.



– Er du skæv? spurgte min kone, da jeg kom hjem.
– Nej, jeg stod bare og raslede med en plasticpose, så jeg ikke kunne høre dig.

UPDATE

UPDATE: Nu er mit maleri helt gråt!

Og det rystende er: det er bedre på den måde

Oh gru...

Oh grå...

Grå som Hammershøis bedstefars kønsbehåring

Grå, grå

Som et kommunalt venteværelse

Som et gymnasietæppe

Som en forstad

Donzo: Som en gennemsnitsdansker. Som leverpostej

Som De grå Herrer

Forsvindende grå.

Mine underbukser er 'for store'

Min kone er holdt op med at vaske mit tøj med.

– Så må du heller ikke bruge det vaskepulver, jeg køber, sagde jeg i dag.

Lad os se hende klare den.

Så er det godt, der er ingen, der spørger

Jeg er den sidste person i verden, jeg ville få til at lave en rockvideo. Jeg har ikke én idé.



Så du og dit band må gå et andet sted hen.

Så er det tid til at gå i seng

Jeg slukkede lyset med en brækklat.

Ind bagved

Først tog jeg børnene forbi atelieret på 8th Ave., hvor Day-O maler verdenskunstnerens billeder, og bagefter gik vi gennem Times Sq. (video, hvor kameraet kører rundt om personen, der kigger benovet op på reklameskiltene i modsat retning) og op til MoMA, hvor jeg ikke engang vidste, at hun (den verdenskendte kunstner) havde en video hængende.*) På vejen ud mødte jeg filmmanden på vej ind. Det føltes fedt. Det føltes som om, jeg vidste noget.

Men hvis man ikke kan møde nogen, man kender, på MoMA til gratis-fredag, hvor kan man så?


*) Den, min musik blev vraget til. Nu er den af en Oscar-belønnet komponist: Boi-oi-oi-oi-oing... Boi-oi-oi-oi-oing... Tangenter med ekko.



Hun kom hvirvlende ind. Kys-kys!
Jeg viste hende mit nye maleri på Fonen: – Meget imponerende.
Hun er ligeglad med børn.

– Jeg tager sengen, sagde jeg, – jeg er den største

Lysbilleder fra min hippiekulturbegivenhed i udlandet

Første nat ved hkb'en i udl. blev jeg vækket af væsler, der sloges inde i væggen, men det var bare Michael, der raslede i sin sovepose, fandt jeg ud af fire dage senere, da det skete igen.

Stop

Når jeg har været på arbejde hele dagen og kommer hjem og laver mad og bager boller og vasker tøj, og min kone så kommer hjem fra kursus og gnider sine baller imod mig og vil have sex, er jeg altså nødt til at sige stop, det gider jeg ikke, hvad regner du mig for?

Folket har talt

Resultatet af læserrundspørgen er opgjort, og 100% af stemmerne er for kommentarmoderation. Den eneste, der er mod moderation, er mig, fordi det er mig, der skal moderere, og jeg har ved gud da ikke altid tid til at tilse min hemmelige blog, dertil er den simpelthen for hemmelig. Det betyder, at der godt kan gå en halv dag, før en kommentar bliver udgivet, og det er vel i sit væsen debathæmmende. Hvis jeg lægger mig til at dø, skal jeg nok åbne kommentarfeltet først.



At jeg ikke er den eneste, der, som Akilleus i teltet, har tumlet med spørgsmålet om ovenfrakommende websidemoderation, fremgår af dagens nyheder. Christopher Poole er ham fra 4chan, der er over alle medierne for tiden:

"One of the mistakes I've made is believing in an invisible guiding hand as far as moderation goes. And that if you give the community the right structure they could police themselves," he [Christopher Poole] admits."

"I've underestimated the value of having a real staff presence, and encouraging them to police the boards behind the scenes. When it's not clear that we're leading things it's like we're not there and that we don't care – it's extremely detrimental to community" [min fremhævning – red.].

"At one point, we let it go [to the extent that] we were so far behind the scenes that when we came back it was met with a mixed reaction [from 4Chan users]."

(fra The Guardian)

***HURRA FOR DET GODE, GAMLE ANONYME INTERNET!***

Unisex

Jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg, mænd og kvinder ligner hinanden.

Donzo siger, det er noget med fødedygtighed.

Den slutter jeg mig til. Når kvinder når en vis alder – lad os sige min alder og opefter – ligner de mænd med en lidt anden facon, andet hår og sminke.