En verden åbner sig

***
Jeg så på min kones øjne i morges og tænkte: Jeg må finde ud af, hvad der foregår inde i hovedet på andre mennesker.

Men så krævede hun noget af mig, og vi begyndte at skændes og råbe:
– Jeg kender dig.
– Du skal ikke psykologisere mig.

(Jeg lå under dynen og pruttede af ophidselse.
– Her lugter af lort, sagde hun og gik ned i fitness.)

(Lidt efter kom min svigerinde uanmeldt ind fra provinsen.)

Alligevel har jeg dog ikke tænkt mig at opgive mit projekt. Fra nu af læner jeg mig tilbage, lytter og ser, hvad der sker, lige meget hvor kedeligt og bittert det er. Jeg må ikke bare opfatte andre mennesker som de voksne i Peanuts – abstrakte horn: wah, wah, wah, som menneskesnak for hunde (se fig. t.h.) – noget, der skal overstås, før jeg selv kan begynde at tale igen.
***

Djævelen på lokummet

***
Min datter, der går i 2. klasse, fortalte mig en vits, hun har hørt fra en af sine små venner:

En københavner, en århusianer (fordi hun er ikke så god til svensk) og en kineser skal på toilettet. Først går københavneren derind, men han kommer hurtigt løbende ud igen: – Hjælp, hjælp, der er en djævel, der har bidt mig i pikken!

Så går århusianeren derind, og han kommer også løbende ud igen: – Hjælp, hjælp, der er en djævel, der har bidt mig i pikken!

Så går kineseren derind, og lidt efter kommer djævelen løbende ud og siger: – Hjælp, hjælp, der er en kineser, der har bidt mig i pikken!

Så kommer kineseren gående ud i strækmarch: – Tzing, tzing, tzong, min pik er lavet af beton!

Dét er humor.
***

Håbløst, umuligt

***
Jeg har arbejdet på det maleri i 100 år, og jeg tror aldrig, det bliver færdigt. Jeg er ikke engang sikker på, hvad der er forgrund og baggrund. Alligevel bliver jeg ved med at knalde hovedet mod det.

Jeg bliver aldrig rig og berømt.

Det ligner ikke noget.



Jeg kunne også lige så godt have lavet det fire gange så stort, nu jeg var i gang.
***

Geografilt

***
Denne flænge i kortbordet ligner Danmark uden Fyn.



Også Sjælland ser det ud til og forskellige andre dele. Er det Als deroppe?
***

Faux pas om husdyravl

***
– Hva’ så, Henning, sagde jeg til min morbror. – Jeg hører du har trukket en ged til marked?

– Jeg snakker ikke med useriøse personer, sagde han og talte ikke til mig resten af kaffeselskabet.

Det var ikke en ged, men en tyr, og han havde vundet en præmie i Roskilde.


Morale: Pas på med at gøre grin med ting, andre folk går op i, hvorend landlige.


Her ville jeg have indsat et citat af Gustav Wied eller Herman Bang, noget med at studenterne er irriterende, fordi "de griner ad dyrene".
***

I al hast

***
Omigod, jeg kom lige til at male et halvt maleri med eddikesyre i stedet for terpentin!



Hvad er de konserveringsmæssige konsekvenser?

Jeg må løbe!


UPDATE! Bonus-Vakse Viggo-punchline:


***

Støv

***
Jeg stod og lappede cykel*), men da jeg trykkede på tuben med lim, kom der kun lidt støv ud: Pff!

Det får mig til at tænke på en gammel vits Malene Mehlborg**) fortalte mig i gymnasiet:

Spørgsmål: Hvordan lyder det, når en gammel bøsse slår en prut?
Svar: Huhh! (Lyden når man dugger briller for at pudse dem.)

Her er en anden, hun fortalte:

Spørgsmål: Hvad gør en bøsse, når han får hård hud i røven?
Svar: Køber sig en homofil!
Haha!

Men det fik mig også til at tænke på, hvis man ikke har brugt sit seksuelle apparatur så længe, at der kommer støv ud.


*) Fem lapper endte jeg med at sætte på den slange, og den var stadig utæt, da jeg skulle til at cykle på den.

**) Stadig gift med sin daværende kæreste.
***

Dybt at stirre

***
Jeg forsøgte at se min kone dybt i øjnene, og så siger hun: – Hvorfor kigger du så mærkeligt på mig?!
– Det er kurmageri. Jeg forsøger at gøre kur til dig.

Så fat det dog!


***

Ergo er hun ikke en luder, Mor Karen

***
Vi holdt børnefødselsdag for klassen, og en af drengene sagde: – Hun kan ikke være en luder. En luder er en dame, der er kæreste med en anden dame. Hun har ingen kæreste, derfor kan hun ikke være luder.

(Ræsonnementet blev afleveret af flere omgange, mens de snakkede oven i hinanden.)

De har arbejdet meget i klassen om, at man skal tale pænt til hinanden, og jeg tror, det var det, han reagerede på, altså at de ikke gjorde det.


***

Blivende billede

***
Bill Maher skrev en roman, men den var ikke specielt god. Noget af det var meget sjovt, især den scene hvor han slikker fisse på en og så kaster op i kussen på hende. Et blivende billede.


(Der er også en anden scene, der er meget god, men den er længere og ikke vulgær, så jeg gider ikke beskrive den.)

Dom: Okay roman af kendt komiker. Handler pudsigt nok om en ung komiker (og hans søgen efter identitet).


Bill Maher: True Story – A Novel. Fås på dit lokale folkebibliotek.
***

Også indendørs

***
Der er dage, hvor jeg godt kan lide at have mine seje solbriller på. I dag er en af de dage. Det er rart at gemme sig bag ved dem som et skjold.

Jeg er fuldstændig udsocialiseret, udbrændt på socialisering. Andre mennesker, pff! Men man skal jo ud i blandt dem næsten dagligt.


Note til selv: Få studset øjenbrynene før gammel elev-festen.
***

Udestående

***
Jeg spiste noget orange-marmelade, selvom jeg så, at der var mug rundt i kanten under låget. Kan det være farligt? Det finder jeg selvfølgelig ud af.


***

JGB-land

***
J.G. Ballard skrev en uendeligt smuk historie, der var i The New Yorker. Han er Palle alene i verden, bare voksen. Han har benzin og masser af dåsemad. "Nu kan hans egentlige arbejde begynde".
***

Weekend i stomien (dag 1) III

***
Nogen spiller Last Night in Bangkok (fra ABBA's aborterede Chess-musical) virkelig højt. Jeg kan ikke forestille mig, hvad det er for mennesker.

Jeg hader mit liv, når jeg ikke kan komme ud af mit hoved. Jeg gik gennem regnen med min paraply og så over hækkene og tænkte på, hvor uendeligt få glæder jeg har i livet.

Hvorfor insisterer folk på at spille deres ungdoms musik? Det er værst til fester. Hvis jeg skulle vælge en genre, var det Ny Musik. Jeg bliver ked af at høre det samme musik om og om igen, et lagret øjeblik spillet om og om igen. Det er som en ond drøm. Det er fint, det er der, jeg gider bare ikke høre det.

Helvede er den forudsigelige gentagelse.
***

Weekend i stomien (dag 1) II

***
Jeg har ikke behov for at få at vide, at jeg skal være sammen med familien, når jeg ikke har bestilt andet i 14 dage.
– Tro på, at der er en hensigt med det jeg gør, har jeg sagt tre gange i dag.
– Tro på, at der er en grund til at jeg spørger dig om noget.
Min kone gav mig fingeren bag mit barns ryg, mens hun trøstede hende.
– Moar! Moar! Du må ikke gå!
– To gange giver du mig fingeren bag dit barns ryg?! Hvad er du fem år gammel?

– Tag og skrid hjem, hvis det er det, du har lyst til!

– Hvorfor siger du det så?
***

Kolostomien

***
At have have minder mig om dødelighed og min egen uduelighed. Hvert år synker huset længere ned i jorden. Hvert år går flere ting i stykker. Jeg har lyst til at sparke hovedet af alle blomsterne. Jeg har lyst til at knække kirsebærtræet. Græsset er for langt til at slå med håndklipperen.

Jeg hader mine veljusterede naboer med deres iver.

Jeg står i mørket og hader alting inden og uden for mit hoved, da et lille pindsvin kommer sniflende på sine runder. Jeg har lyst til at sparke til pindsvinet. Det er ligeglad med mig. Hvad spiser pindsvin, snegle? Det har lige regnet.

Jeg er ligeglad med pindsvinet. Det ser mig ikke. Nu kan jeg sige, jeg har set et.
***

Hvad jeg ikke ville

***
I stedet for at starte på opgaven til skriftlig eksamen i samfundsfag lagde jeg mig op i omklædningsrummet, der var toilet, på en bænk og røg to cigaretter og lå og så røgen hvirvle op mod loftet. Jeg kunne ikke gå i gang.

I læseferien sad jeg og læste science fiction-romaner hver dag ude i haven, efter min mor var gået på arbejde. Det var ren eskapi. Intet gav mening for mig.


***

Lang weekend

***
– Jeg gider ikke have de her åndssvage skænderier, sagde jeg.
– Ja, sagde hun, og så gik hun i seng uden at sige et ord mere.



Det lykkedes os ikke engang at se fjernsyn sammen.
***

På flisen

***
Jeg mødtes med Dr. TB i morgenkonsultationen og fik en kop billig automatkaffe. Den er tynd og dårlig, men han kan lide den på den måde, siger han. Som at gå til en gadeluder, en narkoluder på Halmtorvet.

Det fucker med min kafferytme og peristaltik med så tidlig en kop, men hvad kan man gøre?

Min bror kom cyklende og stoppede kort op og stirrede misundeligt på os, før han trampede videre på job. Det er ikke let at være selvstændig.

Dr. TB vil have mig til at synge med i et kirkekor. Han må være gal. Han har aldrig hørt mig synge. Faktisk er han den anden doktor, der vil have mig med i et kor. Hvad er det med medicinere og musiceren? Og så i kor! Og på grundtvigiansk!

Et kor af galninge.
***

78 sind – spøgelser fra fortiden III

***
Faste læsere vil vide, at jeg er i syv-otte sind over, om jeg skal tage med til gymnasiegenforeningsfest. Nu vil de også invitere ham læreren, det skæggede 70’er-svin, der bollede min kæreste, før hun var min kæreste.

Jeg kan ikke tage dramaet.
Jeg er allerede kørt helt op.

Som opvarmning er jeg begyndt at lytte til oldies på netradio: "It’s too late now, darling, it’s too late".

Jeg må have brygget en historie sammen: Måske har jeg OCD? Folk vil hellere købe varen, når der følger et narrativ med.

– Sælger du noget kunst? kan de spørge, og jeg vil svare: – Ja, men kun i New York. Til mine faste private samlere. Folk med en meget specialiseret smag.

Jeg er allerede begyndt at forberede replikker. Eks.:

Åbningsreplik 1: – Hej! Hvornår vi skal begynde at falde tilbage i de gamle roller?

Åbningsreplik 2: – Hvem er du?
***

Jeg skal åbenbart have noget at bekymre mig om altid

***
Jeg giver op. Jeg giver depechen videre til næste generation og lægger mig til at dø. Jeg når alligevel ikke noget. Når jeg ikke skal arbejde, laver jeg ikke noget. Men jeg morer mig ikke, jeg slapper ikke af, jeg tænker kun på alt det, jeg aldrig får lavet. Det er kvælende. Hvis jeg så bare kunne være en ordentlig "livsnyder" inden i også, men jeg ædes op af mine tankers besættelse som en stakkels OCD’er. Hver dag er en kamp for at strukturere mine tanker. Hver dag strides og kæmper jeg med de samme gamle dæmoner år efter år efter år. Dæmoner, der er så væmmelige og opslidende, at jeg ikke engang kan nævne dem her i fuld offentlighed. Og hvor så? I enrum med en terapeut, og det har jeg gjort. Jeg gider ikke betale for mere terapi. Jeg tror faktisk aldrig, jeg kommer over det her, dette unævnelige problem, der rider mig som en mare, der flår mig i ansigtet som en abe, dag efter dag efter dag, hver eneste time, hvad enten jeg er uden for en dør eller ej.

Hver dag bliver til en performance. Folk, der ser mig i Netto f.eks., tror jeg er rolig og fattet, sågar vittig, beleven og ugenert, men indeni kæmper jeg som en vanvittig, sindsforvirret person for overhovedet at holde styr på mig selv. Jeg burde flytte op i en hytte i bjergene i tre mdr. ligesom Justin Vernon fra Bon Iver.


Hør hele pladen! Når man er kommet sig over falsetten, er den fantastisk.
***

Grottelagret emmenthaler II

***
Jeg holder fri i dag.
Måske går jeg ned og bytter en trøje. Måske laver jeg en telefonopringning. Måske går jeg ned og køber en ost.

Måske undersøger jeg skoler, så mine børn kan få et bedre sted at gå. Måske falder jeg i søvn foran fjernsynet.
Netto er et must.
***

Rart at vide

***
Jeg brokkede mig til forloverens kone over min: – Hun er skideskrap! sagde jeg.

– Hvem tager sig af jer, når I er på røven? Det gør vi! sagde hun, og det kan hun selvfølgelig have ret i.

Det er det, vi har hinanden til.



Jeg kunne ikke se hendes ansigt i mørket.
***

Den sorte hund

***
Jeg drømte, at jeg klappede en hund, der nød det så meget, at den spændte ryggen som en bue med hovedet nedad ud over kanten af sofaen. Det var ikke min egen gamle hund: sort og med samme hvide blis ned ad brystet, men med ansigtet af en bokser.

Jeg strøg den på brystet, men der var brystvorter over det hele. Jeg har aldrig set så mange brystvorter.


***

Gamle spøgelser i beskidte lagener

***
Min gamle kæreste har bevennet mig på Facebook. Jeg kunne ikke sige nej. Der er snart genforeningsfest (på vores gamle gymnasium), og jeg har brug for allierede.

Nu kan hun læse alle mine sjove statusupdates.

Hun knuste mit hjerte, men det fortjente at blive knust.



Hun ser stadig godt ud og har penge.
***

Nybrud

***
For første gang i mit liv har jeg sendt et manuskript til en forlægger. Jeg svedte, jeg var helt svimmel. Jeg printede forsiden ud tre gange, fordi der var fugtige tommelmærker på den. Måske skulle jeg have brugt bedre papir i stedet for det Netto-lort. Det tog mig fire uger bare at skrive følgebrevet, det er ikke engang løgn.

Det var kun, fordi jeg havde stålsat mig aftenen før og gennemgået de nødvendige handlinger 100 gange i hovedet som en astronaut i simulatoren, at det overhovedet kunne lade sig gøre. Posthuset stod i tåge, jeg var som en robot: – Et. Frimærke. Tak.

Og på vejen hjem følte jeg mig ikke spor anderledes.

Det er radikalt revolutionært for mig overhovedet at få noget ud af døren.


***

Afkast

***
– Jeg havde en sjov drøm, sagde jeg til min kone.
– Gør det kort, sagde hun.
– Okay, der var to papegøjer, og så sagde jeg et eller andet, og da jeg var på vej væk, gentog den ene papegøje, hvad jeg sagde. Det var vildt sjovt!



Note: Jeg er sikker på, drømmen fandt sted i udlandet. Hvem er papegøjerne? Mine børn? Det er et mysterium. En symbolsk gåde, der kun vanskeligt lader sig løse, ligesom mayaernes skriftsprog og Stonehenges astrosofi.
***

Æh, bæh, buuh – spøgelser fra fortiden II

***
Jeg er blevet inviteret til gymnasiegenforeningsfest, og jeg ved sgu ikke, det hele virker som et stort hårdetrip. Jeg hader de røvhuller. Men så talte jeg med min ven firserkoryfæet, der sagde: Gør det. Det vil være en god måde at få ajourført dine fordomme på. Noget i den stil. Måske har han ret, og det kan jo ikke blive mere pinligt, end det var dengang. Men alligevel: kr. 500 + sprit er lidt stift for at få aflivet et par dæmoner.

Min første indskydelse var at tage et stort skilt på, hvor der står "TABER". Jeg gider ikke høre folk spørge mig om hvad jeg laver, for jeg hader hvad jeg laver. Det fylder mig med skam. Kan man lyve? Det er svært nu om dage med alt det Google. Hvem der boede i udlandet.

Og så diskotek bagefter ved Henning Dølleballe. "The lady in red is daRncing with me”. Suk. Jeg kunne ikke lide deres musiksmag dengang og kan endnu mindre lide den nu. Jeg hader nostalgi.

Okay, her er, hvad jeg forestiller mig, der sker: Alle de her damer kommer op til mig og siger, de syntes, jeg var sød, og så vil jeg sige: – Hvad! Hvorfor sagde du ikke noget om det dengang?!

Alle de samme røvhuller vil tage røven på mig, ligesom de gjorde dengang, da de bollede alle de damer, jeg skulle have bollet.

Det er ikke nok at se godt ud og have alt sit hår. Det er der så mange, der gør.

Jeg kan heller ikke lide nogen af lærerne.

Nå, jeg tænker over det, indtil det er for sent.



PS Jeg skal huske at sige undskyld til Martin for at ryge dårlig hjemmedyrk i en af hans fars (konservativt byrådsmedlems) piber i stativet til etårs-genforeningsfesten (som et led i mit imaginære tolvtrinsprogram)

PPS Til tiårs-genforeningsfesten fik jeg fedtchok af at spise Tina Christensens isdessert og måtte gå udenfor ved gyngestativet og massere min tarm til at lystre.
***

Accept

***
Mit nye ord er "accept". Fra nu af vil jeg acceptere mig selv.


***

Skudt i hovedet

***
Jeg er virkelig et fjols. Jeg sidder og stirrer ud i luften hele dagen, og når jeg så endelig begynder at male, letter tågen og jeg har det fint og er udfordret og lærer noget – og så skal jeg skynde mig ned og hente børn.

Fortsæt: Jeg må lære at starte tidligere, jeg gider bare ikke.

*

Det var i går. I dag har jeg rigtigt arbejde, så jeg får nok ikke lavet noget af "det egentlige", for min hjerne bliver mør.

Hvad er der galt med mig?
***

Jeg sublimerer II

***
Jeg vil holde op med at være kunstner, jeg har tilsyneladende ikke andet på hjerte end engleskarer af løsrevne kønsdele i flugt.

Eks. (udsnit):

Tilnærmet aftegning af detalje fra maleri.

Jo mere jeg prøver at holde det nede, desto mere bobler det op og springer ud til alle sider, som at klaske en levende budding.



Jeg spurgte min ven Jay-O, en erfaren herre inden for det globale kunstliv, hvad jeg skulle gøre, og han sagde: "Fuck it." (Det havde jeg regnet ud.)

"Får du ikke noget?" sagde han og foreslog, at jeg bygger mig et onaniapparat efter svensk opskrift (svenskerne er et "driftigt" og "opfindsomt" folkefærd, som han siger).

Det går i korte træk ud på at fore en plasticflaske med aflange ballondyrs-balloner, der er fyldt med varmt vand, tilsætte glidecreme (samt evt. små stykker skumgummi for "extra känsla") og polstre indgangen med åbningen af en luffe, så man undgår den "irriterende" plastickant.

Det har jeg nok ikke tænkt mig.

Jeg vil hellere lave sådan en her, verdens største, fedeste hjemmelavede paintmarker til graffitiskrift:


Her ville jeg have embedded en video, men YouTube har taget den ned siden sidst. Brug linket.

Videoen er lidt lang (8 min.), men det går kort fortalt ud på at skære enden af en liter-colaflaske og fylde den med vægmaling, passende fortyndet med sprit. Dernæst ruller man et håndklæde stramt sammen og skærer en skive af rullen på ca. 10 cm som spids, som man krænger en sok udover og vikler gaffa omkring, før den fastgøres i indgangen af flasken med en skrue i hver side. Med bunden af en anden colaflaske som låg. Voila!

God fornøjelse!

*

Eller også skal jeg bare slappe af. Masser af gode kunstnere maler ikke andet end kaskader af kønsdele i flugt.

Her er to kvindelige:

Eks. 1: Cecily Brown




Eks. 2: Sue Williams




PS Det hele kom sig af, at jeg havde lyst til at skrive "løsrevne kønsdele i flugt".
***

Hvidvask

***
Jeg vågnede kl. halv fem i morges og tænkte: Jeg har alt undtagen en karriere. Med alt mener jeg alt mit lort, der står og fylder op alle vegne, så jeg ikke kan ånde, men som jeg ikke nænner at skille mig af med: alle mine uønskede malerier, andres uønskede malerier jeg går og gemmer for at male over, min halvanden meter 78’ere etc. etc. Jeg var lige ude at kigge på alt mit lort, jeg har stående i min fars kælder, fra gamle dage. Det deprimerer mig. Jeg kan ikke engang kigge på det.

Og så hostede jeg og tænkte: Åh nej, jeg får kræft og dør. Hvad tænker jeg på? Hvad vil mine børn ikke tænke?

Og så tænkte jeg på, hvor ugidelig jeg er og hvor lidt jeg får udrettet her i livet. Malerier formede sig inde i mit hoved, men de var dårlige alle sammen. Indadskruede.

Så gik jeg på lokum og løste en vanskelig sudoku, indtil mit hoved var renset, og jeg kunne ligge på ryggen en halv time som en skibbruden sømand og døse hen det sidste stykke.

Jeg har lyst til at være inde i et tomt rum med hvide vægge.
***

Dorian Grays næse

***
Der er en fyr, jeg kender, der er 10 år ældre end mig, men han ser 10 år yngre ud, bortset fra hans næse. Det eneste, der er ældet på ham, er næsen. Hans hud er glat, hans øjne er klare, hans hårgrænse er uafvigende. Han lever af råkost og har ikke arbejdet en dag i sit liv, men hans næse synes at have sit eget liv, den muterer og knopskyder som noget fra det ydre rum.



Det er en utiltalende gynter, der afslører hans sande væsen.
***

Endeløse ærgrelser og billige fantasier

***
Det, der sker, når hende, man elsker, holder op med at vise en kærlighed er, at man kommer til at hade og afsky hende i stedet for.

Man tænker "fede røv" i stedet for "gode, store røv".

Det er altsammen meget småligt.

Jeg forestiller mig i min fantasi, hvordan jeg vil afvise hende (haha, men husk, det er min fantasi): "Lad min pik være", vil jeg sige. Skubbe hende fra mig og sige: "Du skal ikke tro, du bare kan udnytte mig som dit sexredskab."

Man holder op med de små betænksomheder, der styrker det sociale netværk – her det kærlige netværk i den mindste sociale enhed, parforholdet (huhej) – og i stedet lader man tingene falde fra hinanden eller river decideret i stykker.

Jeg går rundt hele dagen og tænker, hvor sur og irriteret jeg er og hvor dårligt humør jeg er i – hele dagen, selv når hun står lige ved siden af. Det er værre, når hun står lige ved siden af.

Det er meget usundt altsammen og skader familien (den næste, udvidede sociale enhed) og hvad der ellers er.

Det hjælper heller ikke at brokke mig her – det får mig ikke ud af mit hoved – det ødelægger bare mere på lang sigt.

Jeg kan ikke foretage mig noget fornuftigt, fordi jeg bare tænker på, hvordan det hele er noget lort. Jeg kan ikke koncentrere mig om noget.
***