Når min kone begynder at tale til mig, beder jeg om at doodle, for sådan lytter jeg bedst. Så bliver hun sur, når hun ser, hvad jeg skriver, og siger, at jeg ikke hører ordentligt efter.
Som om det var hele historien.
Hun siger, at hvis jeg var en af hendes veninder, ville jeg lytte efter. Hendes veninder, som aldrig ringer og som hun aldrig ser.
Men jeg sidder jo her lige nu, siger jeg. Jeg er meget skuffende, idet jeg ikke er ideel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar