onsdag den 30. juni 2010

De sidder der bare. Er der tale om en service?


Jeg var henne at tale med min bankrådgiver og tænkte: Hvem er dette menneske med hans paradentøse tænder og vittigheder, der ikke er sjove? Jeg må forholde mig til ham som et menneske. Vi må tale sammen menneske til menneske. Jeg ved ikke om det lykkedes, men han solgte mig en opsparingskonto.

Jeg har ikke været til en bankrådgiver i 10 år og havde ikke noget at tale med ham om.



– Det ville være åndssvagt andet.
– Nå, men så er jeg jo nødt til at gøre det.



BONUSDIALOG:
– Jeg kan høre på dig. at du er en forsigtigpeter ...
– Du læser mig som en åben bog ... men, det er da klart, det er jo penge, vi taler om.


tirsdag den 29. juni 2010

Gammelt nytår


Min kæreste var taget til galla med sin ven*), og jeg sad i hendes lejlighed, indtil kl. var over 12 og jeg ringede til Jesper.
– Gudsrost! sagde han. – Selvfølgelig må du komme til vores fest.

Og så stod jeg og kiggede ud af altandøren med Donzo og råbte NØØJ! ad fyrværkeriet med vores dybe, mandige røster.


*) Ham, jeg nu mistænker for at være bøsse, en Elvis-fan.



XXX


Jeg har ikke lyst til noget.

XX


For første gang i månedsvis har jeg ingen appetit. Jeg havde en sandwich med ved min mors dødsleje. Nu har jeg ingen appetit.

X


Jeg havde det egentlig meget godt, indtil vi skulle ud at rydde min mors lejlighed. Nu står der ting her og lugter af hende.

Slæk og trip


Jeg er gået mig en tur – min datter havde ellers lavet pandekager – for at "strække benene" og fandt reb nok til at hænge mig selv med.



Jeg har lyst til at gå og gå og aldrig komme tilbage.


Når jeg ikke kan ser verden i øjnene, går jeg ned hos J. Per. Så nu sidder jeg her på hans trappe. Med mit reb og et vinglas, jeg har fundet.


Der mangler tre afbrækkede filtre nede i glasset.

mandag den 28. juni 2010

Udslip


Der er begyndt at lugte råddent omkring min espressomaskine.


Fluerne sidder fast i kaffeolien som pelikaner i Golfen.

lørdag den 26. juni 2010

Afspænding


Det bedste ville være, hvis vi kunne bolle nu, men det kommer ikke til at ske. Der er intet, jeg kan gøre for det.



fredag den 25. juni 2010

torsdag den 24. juni 2010

Rummet omkring hende uden hende i


Vi har ryddet min mors lejlighed færdig i dag. Skønt at få det overstået. Jeg kunne ikke holde ud, at den bare stod dér med 10.000 tegn på hende, alle de bevægelser hun har lavet, bare sådan en ting som at sætte elastikker rundt om krydderiposerne, sting i broderier, masker i strikketøjet, alle de spor af hende som strøg i et maleri.



Hvor holder en person op og rummet omkring dem begynder? Hendes lugt var der endnu, DNA i børsten. Alle hendes ting. Ingen kan leve uden ting, personligt værktøj. Homo habilis og alt hans habengut.



onsdag den 23. juni 2010

Åndenød


– Vil du vide, hvordan jeg har det, når du siger sådan noget? sagde jeg og lod som om, jeg kværkede mig selv hen over middagsbordet. Jeg havde nævnt, at jeg vil til hippiekulturbegivenhed igen i år.
– Jeg synes, du skal tænke over, hvordan det virker på børnene, når du gør sådan der, sagde hun.
– Nu kan I godt begynde at græde, sagde jeg. – Jeg har fået nok. (Visioner af separation dansende i mit hoved.)
– Ét ord, og det udløser hele lavinen, fortsatte jeg i stærkt ophidset tonefald.

Vi var ude at rydde min mors lejlighed i dag.



– Jeg kunne godt tænke mig at se, at du for en gangs skyld tænkte på at planlægge ferie sammen med familien, sagde hun.
– Nu begynder det. Nu inddrager du hele historien. Hvad med bare at se på det her enkeltstående tilfælde nu?
– Jeg ved jo godt, hvordan det er. Du tænker altid kun på dig selv ...
– Jeg tænker kun på mig selv? Ja, hele dagen lang tænker jeg kun på mig selv og min umiddelbare behovstilfredsstillelse. Altid bare: mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig-mig!

Her har jeg smidt opvaskebørsten og forladt vores samtalekøkken. Griner børnene? Græder de?

– Ja, altid bare dig. Det er altid bare dig, det handler om.
– Nu holder du op, jeg er gået herind for at stoppe. Stop, eller jeg går min vej.
(Gennem soveværelsesdøren): – Ja, du har ret, fordi du kan råbe højest. Forstår du overhovedet, hvad det er, jeg taler om?

Min kone mener, jeg er konfliktsky, fordi jeg ikke bliver stående, til hun bliver færdig med at kritisere mig.



Jeg ligger inde på sengen og løser sudoku'er på iPhone'n. Det er den eneste måde, jeg har kunnet samle mine tanker på den sidste måned. Så kommer tingene op at vende*): min far er ingen hjælp overhovedet, jeg får ingen kærlighed, jeg har ingen at tale med.

*) som skyer under meditation

Lad mig tage punkterne i omvendt rækkefølge: Ingen ringer. Der er ikke én person, der har ringet og spurgt, hvordan jeg har det. Omvendt savner jeg min mor at ringe til og fortælle om alle de ting, ingen andre gider høre på. (Denne blog er i virkeligheden alle de ting, jeg aldrig kunne fortælle min mor.) Min kone har ikke på noget tidspunkt givet mig et kys eller et kram uopfordret. Jeg kan godt tage et, men hun giver ikke af sig selv. Det skal komme fra mig. (Skal jeg være filosofisk og sige, at sådan er det måske med alting i livet, at man skal gøre noget for det selv? Måske. Men det kunne være rart bare at få et kærtegn dagligt, et kys f.eks., når den ene kommer eller går. Faktisk synes jeg, det er ondsindet følelsesmæssig manipulation.)

Tre dage efter min more døde, var jeg nødt til at tage ud til min far for at hente noget, der skulle bruges til bisættelsen. Han gik med mig noget af vejen til toget. Han har ikke nævnt min mor med et ord, mens jeg har været der, og pludselig midt på det lokale indkøbsstrøg kalder han med så og så mange ord min mor en hore. Det var essensen. Hvis vi havde været fra en anden kultur, havde han kaldt min mor en hore, og jeg havde smadret ham en i hovedet. Som det var, nøjedes han med at nævne en seksuel hævngerning, min mor lavede mod ham for snart 40 år siden. Tre dage efter min mor er død, og jeg har ikke hørt et ord fra ham (og jeg har ikke hørt et ord fra ham siden, andet end videresendte blondine- og jødiske vittigheder på mailen), og så er det dét, det handler om, hans måde at få det til at blive synd for ham, at min mor er død.

– Din skøre skid, sagde jeg. – Det var dig, der startede det her. Du er en følsom fyr, hvorfor kan du ikke bare opføre dig som en følsom fyr?

Og bagefter måtte jeg sætte mig på en bænk med mine pakker og en kæmpe Tintin-konfusionsspiral over hovedet.

Hans motivation, hans motivation, folks motivation, er det ikke det, der er spændende i litteraturen?



Tags der ikke var plads til i feltet: amerikansk meditation, amerikanske dramaserier, anklager, arv og miljø, bebrejdelser, blogstuff, bundløst sørgmod, chok, det er anstrengende at være mig, det grønøjede uhyre, det offentlige rum, dumme far, døden, elektroniske forbrugsgoder, erindringer, et af mine berømte flip, familien under pres, fatter fatter intet, filosofisk feng shui, forbitrelser, følsomhed, følsom mandejammer, gammelt lort, godt jeg ikke er psykopat, grådens rand, holder hun aldrig op?, hvad havde jeg egentlig regnet med?, hvad med mig?, hævn?, intet moralsk kompas, jeg stakkel, jødedommen, kulturantropologiske observationer, kunst- og kultursektionen, langvarige forhold, mere gammelt lort, mere mandejammer, moderne telekommunikation, noget at æde, opvaskermartyr, protester, samlivets ædle kunst, scener, sensitivo, sjælefredsbelastning, skilsmissebarn, skilsmissetrusler, skuffelser, sport og fritid, spøgelser fra fortiden, stakkels mig, tegneserier, total forvirring, tænk at det skulle tilfalde mig at hævde det rationelle standpunkt, tårer, udhængning, ufølsomhed, uundværligt udstyr for den moderne mand, uværdighed, venter ved telefonen, voksne børn, voldstrusler, ægteskabet er hårdt arbejde, østens mystik, åndelig udmattelse.

tirsdag den 22. juni 2010

Hendes navn lyder som et knivsblad, der bliver stukket i en bug (mit navn lyder som våd gummi)


Fuck, min kone ringer og stresser mig, fordi vi skal "gøre rent til fødselsdagsmiddagen"!

– Jeg har fået en hasteklient, så jeg regner bestemt med, at du ...

– Tror du, det bliver bedre af at stresse mig? råber jeg ind i røret og smækker i bordet. – HUSET BRÆNDER! HUSET BRÆNDER!



Klik.

Umuligheder


Hvordan kan min lomme vibrere, uden at min telefon ligger i den?



Nye belejringer


Jeg har fået lus igen.

Min hovedbund er ødelagt og bløder. Dyrker de minedrift deroppe? Og jeg, der ville have været til frisøren.



I går ville jeg skrive (i min lille notesbog): Jeg glæder mig til at blive en usoigneret gammel mand.

mandag den 21. juni 2010

Og piskeholder i automobilet


I min nye lejlighed er det et beslag, men ikke noget nøglehul.



Beskeden, omend magtpåliggende observation om mine nærmeste omgivelser


Lokummet har fået sørgebind på. Brættet er knækket, og ellers niver det mig i røven, når jeg rejser mig op.


Jeg er til eg. Giv mig et godt bræt af eg. Kirsebærtræ er også godt. Eller valnød. En god, hård sort. Jeg kan leve med ask.

søndag den 20. juni 2010

lørdag den 19. juni 2010

fredag den 18. juni 2010

torsdag den 17. juni 2010

Jeg kan ikke leve


Jeg kan ikke trække vejret, jeg hader mit liv så meget.



Trang


Jeg har ingen steder at være her i lejligheden.



Så på den måde er alt ved det gamle


Der er ikke en eneste af mine venner, der har ringet til mig, siden min mor døde.



Jeg savner hospice-sygeplejerskerne med deres hæderlighed.

Hun lyder som sig selv


Jeg ringede til min moster:
– Hvad siger din far? spurgte hun.
– Jeg har ikke hørt fra ham, sagde jeg.
– Ved du hvad, sagde hun, – hvis jeg kender ham ret, skal han nok finde ud af at få det til at blive synd for ham.

Og så fortalte hun en stribe historier om, hvordan han havde svigtet min mor og chokeret familien i gamle dage.

Jeg får ondt i hjertet.

Hvorfor føler jeg, at jeg skal forsvare ham? Jeg må lære at give slip. Nu forstår jeg bedre, hvorfor min mor altid var så opslidt, efter hun havde talt med hende. Hun er benhård og nådesløs.


Min c'rutrygende moster. Min moster, der ryger c'rutter, selvom hun har fået fjernet en halv lunge. (Reklamebillede fra Hudibras 1978. Udskiftes snarest muligt med den i erindringen ideelle "Ciga-rart og smart"-søsterreklame. Min moster og onkel gav hver jul min far et Hudibras, som han ikke læste. '78 var et sent, måske det sidste år.)

onsdag den 16. juni 2010

?!


Min far kunne ikke ringe, efter min mor døde, men dagen efter svarede han på en email fra ugen før (vedr. min sarkastiske kommentar om noget med mit arbejde): "Det var en kommentar i The New Yorker i gamle dage værdig, især hvis du havde undladt det sidste udråbstegn [i '?!']".

Han skal konstant mindes om, at han lever


Jeg har ikke hørt fra min far i over en uge. Så fik jeg en email fra ham med et scan af noget lamt lort om ham selv, han fik udgivet i 2005.



Han lever kun på tryk.

Boblen


Jeg tror, min far er misundelig, fordi det ikke handler om ham.
Det falder således uden for hans begrebsverden.



tirsdag den 15. juni 2010

Svigtsot



Min far ringede ikke engang til mig, efter min mor døde. Et par dage efter ringede jeg til ham, men han var i bad, og han havde hørt det, sagde hans dame, så jeg bad ham ringe tilbage.

To timer efter ringede han tilbage.
– Er der ellers sket noget? sagde han.

(10 minutter senere.)

– Hvad vil du have, jeg skal sige? spurgte han.
– Hvad med at sige, at du er ked af at høre det?
– Det troede jeg lå i det, sagde han.

Han er ingen hjælp overhovedet. Han gør faktisk tingene værre.


Flere hovedpiner VI


Min datter (13) har smidt sin telefon og sin cykel og sine nye, dyre sportssko væk.



Nu mangler hun bare at smide laptoppen på gulvet.

mandag den 14. juni 2010

Jeg har ikke overskud til, at der går noget galt


Min cykelnøgle brækkede af i låsen.


Den ligner et omvendt kranium.

Faktisk nåede den ikke engang ind i låsen, jeg kunne bøje den af mellem fingrene som Uri Geller. Hvem finder på at sælge sådan noget lort?

Og jeg har ikke overskud til at gennemgå 30 flyttekasser for at finde min reservenøgle.

Prøv lige at se, hvordan pedalerne ser ud:



Jeg vidste, jeg aldrig skulle have købt den cykel. Fra første prøvetur.*) Men så havde jeg lagt depositum. Jeg hader at tage en dårlig beslutning, og jeg kan ikke lægge noget bag mig.


*) Fodbremse?!


fredag den 11. juni 2010

Bonus


Nu har jeg opbrugt alle sympatipointene fra min mors død.


torsdag den 10. juni 2010