torsdag den 24. februar 2011

2024 - Lad festen begynde


2024ende indlæg. Jeg havde regnet med at være en dansk kulturinstitution på dette tidspunkt, en original stemme i tiden der blev nævnt af hippe kändisser i interviews i livsstilsmagasiner på spørgsmålet: Hvem er din yndlingsforfatter? "Mandejammer," skulle de svare for derved at prunke sig med deres insiderviden. Men det er der vel lige så stor chance for, som at de siger: Johannes V. Jensen. Snakken på gaden ville gå: Hvem er denne Mandejammer? Har du hørt, hvad han skrev i dag? Det er så intenst og dybfølt. Jeg får gåsehud. – Også mig, ville jeg sige, – hæhæhæ, når jeg gik forbi de tætsammenklyngede grupper af danskere fra alle ender af livet. Kedelige typer ville citere mig, men ville de kreditere mig? Jeg tror det næppe,
men hvis blot én
har tænkt på mig, mens de var i gang med at knæppe,
er det hele besværet værd med at trille denne Sisyfos-sten.
Hvis blot én har tænkt på mig, mens han/hun sad og sked,
er det grund nok til, at jeg bliver ved.

I mellemtiden rasler mine læsertal ned. Og tror fanden, det eneste, jeg skriver om, er at skide. Jeg har færre læsere nu, end da jeg begyndte. Jeg burde promovere denne blog, men hvordan? Jeg gider ikke sætte klistermærker op nede foran Blockbuster. I Wm. Gibsons seneste roman er hovedpersonen på jagt efter en tøjdesigner, der er så eksklusiv, at ingen ved, hvem hun er, men alle rockstjernerne vil have tøjet. Det er den position, jeg forestiller mig at indtage. Udsøgt, en overset perle i
København, tillad mig selv at forherlige
mit navn: Jammermand
Det har klang af bautasten og bølgebrus
af skummende, skålende øl i krus,
der tømmes dagligt over det ganske land,
en velsignet bryg der styrker forstand
fra Amalienborg til det laveste husmandshus.


Mandejammer – et godt glas læskende velvære.




2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg tænker næsten altid på dig, når jeg sidder og skider (men ikke knæpper). Det er når jeg læser en digtbog og tænker "sådan én kunne Jammer have skrevet meget bedre*, hvis ikke han havde jamret så meget og tiden var gået med det".

For ingen kan vel være i tvivl om dit enorme potentiale, men kommer det ud af dig? - i gud ved hvilken form... ah, suk.

I øvrigt er det brugt, det med numsererede indlæg, og det virker ens. Men det er også historierne, der bliver ved at være de samme.

Din spydighed gør dig uindtagelig, din sårbarhed gør dig betagende. Der er noget i det mix**. Det er altid der, det bliver spændende, søg tilbage og fix.

*ikke at digtbøgerne ikke er gode nok, for det er de bestemt!

**noget med tag i hvert fald

Anonym sagde ...

P.S. næste gang du skal kommentere kunstnerisk på mit privatliv, kunne det være super med nogle illustrationer*


*hjemmelavede, der virker mindre spontant