tirsdag den 31. maj 2011

Op mod gud


Da jeg var lille, forbandede jeg gud.
– Fuck dig, gud, råbte jeg op mod regnen, eller hvad man sagde dengang: – Pisselortegud! Rend mig i røven! Pikantilopegud!

Det er derfor mit liv er sådan noget lort i dag. Hvis jeg bare havde sagt ja til livet, til troen på alt godt, kunne jeg have spredt mine smukke vinger (i stedet for lort) og løftet mine arm i bøn til Vorherre, himlens konge, og hans søn. I stedet forbandede jeg alt,
og så må det jo gå galt.
Luk øjnene og bed
til, det ikke bliver sådan ved.

– Gud her, hvad er problemet?
– Er det virkelig dig, min herre og skaber?
– I egen høje person. Spyt ud.
– Øh…
– Hvis der er noget, du vil, så er det nu.
– Jeg hader mit liv.

Og så blev alt tavst og røret lagt på, for gud har for travlt
til at høre på snavs.

Jeg har vist desværre gjort det til en livsstil at klage, og det ej gud behage.

Skyder man bolden ind i guds have, får man den aldrig tilbage.



Jeg har sparket bolden ind i guds have, og nu tør jeg ikke gå ind og hente den.

Afskårne karrierebaner, 1. del


Jeg kunne aldrig blive spion. Jeg ser for godt ud, jeg ville stikke ud.

Jeg kan heller ikke holde på en hemmelighed.



Note: Der er folk, der ikke kan lide, når alle sætningerne begynder med jeg, men jeg kan ikke se problemet.

Den gamle


Min far siger, jeg aldrig ringer. Men han ringer heller aldrig til mig. Ind i mellem ringer han i S-toget på vej hjem fra sin bratsch-time og synger. Det er altid den samme sang. Nogle ord, jeg satte på Barbie Bentons Aint That Just the Way, efter den havde været på McCloud i 70'erne. Så synger jeg med. Om ikke andet for at overdøve ham. Eller variere teksten.



Han har alle sine telefonnumre skrevet ned på en lille seddel, han har tapet fast bag på telefonen.

Når jeg ringer til ham, giver han altid telefonen til sin dame og siger: " [Hendes navn], du må forklare det", før jeg når at stoppe ham. Eller han dukker op på Skype og taler med sit videobillede: "Uh, har du set", siger han. Ind i mellem screenshotter jeg ham eller optager samtalen i Wiretap bare for at foretage mig noget.

For ham er det ren Dick Tracy.



Han er virkelig verdens ældste mand. Jeg kommer også til at savne ham, når han ikke er her længere.

mandag den 30. maj 2011

Noget om mig


Vil I vide noget om mig?

Når der er familiefest, leger jeg altid med børnene. De voksne er kedelige og drikker mere, end jeg gør.

Derfor er det kedeligt, når børnene bliver store og ikke gider tale med en mere. (Der er en sjov dynamik i – og stor forskel på – om det er barnet, der henvender sig til den voksne, eller den voksne, der henvender sig til barnet. Det første er som regel sjovere.) – Hey, sure teenagere, gider I ikke lege med jeres onkel længere?

Ikke engang fodbold.

– Hej, Onkel Gudsrost, nej tak. Vi spiller Playstation 5 og har tømmermænd.

– Øh, er der nogen, der har hørt nogle gode hiphop-plader på det sidste? (Who the fuck er Dizzee Rascal?)

Det er ikke til at få en god diskussion om meta og mediesystemernes sammenfiltring i gang længere. Grænsefladerne mellem teknik og adfærd.

Ingen frokoster længere


Nu er der ingen tilbage, der holder frokoster længere. Min mor er død, og min svigermor er død. Det kan godt være, at I synes, frokoster med familien er irriterende, men man savner dem, når de ikke er der mere. Det er fedt at komme hen et sted og få maden serveret. Nu skal man lave det hele selv. Og hvad er så pointen?



Til langbords hos fællesmekanikken


Min svoger fra provinsen sagde til mig ved frokosten:
– Du braldrer.
Hvad? Jeg ved ikke engang, hvad braldrer betyder. Jeg skulle nok have sparet mig kollektivistvittighederne.
– Du forstår ikke, sagde jeg, – vi er på samme side.
Og så drak han 8 snaps og løb op og ned ad korridoren.



Mum er ordet


Min kone og jeg skændes ikke mere. Men vi taler heller ikke sammen.

Det er mærkeligt at have gæster, eller være ude, og høre hende tale.

I lørdags havde vi diverse mennesker i huset og sad omkring bordet med hjemmebag. Men ingen sagde noget. Jeg gider ikke. Jeg er træt af, at det altid skal være mig. Så var det godt, at der var et lille barn, damerne kunne tale til.

I går aftes sagde min kone: – Det er som at bo i en Dreyer-film.

Ingen svarede.

Hun havde håbet på Woody Allen (fig. 2), men jeg ved ikke, hvordan danske jøder taler ved spisebordet. Det var, mens jeg tænkte over det, hun sagde det med Dreyer.

– Det er koldt og dystert udenfor, sagde jeg (i min bedste imitation af Preben Lerdorff Rye).

Fig. 1

Ordet.

Jeg havde en drøm om en berømt dansk jøde eller hørte om en – grænsen er flydende – men nu kan jeg ikke huske hvem.

I øvrigt vil jeg ikke have noget Woody Allen her med en 14-, snart 15-årig i huset. Ækel mandsling.

Fig. 2


Slå mig ihjel nu


  • Vidste du, at David Bowie er rockens kamæleon?
  • Vidste du, at von Trier er den nye Dreyer?


Så er det bare at fylde det med sjov, men hvor ukarakteristisk er det ikke?


Hvor er mit liv dog kedeligt. Men jeg har selvfølgelig selv valgt det.



søndag den 29. maj 2011

Sulten i seng


Wow, det gør ondt i hovedet at ligge her kl.
to om natten og lytte til underboens fjernsyn
og ikke have noget sexliv.

Wow, jeg har ikke nogen udladning for mine
følelser. Hvor borgerligt. Prins Henriks tale til
Mary: "Jeg beundrer din evne til at styre
dine følelser."

Kung-fu.

Hvor mærkeligt og sørgeligt det altsammen
er. Jeg her i min hinde. Fanget på livstid.
Uden en drøm jeg kan kalde min egen.

Da jeg var ung, grinte mine kærester og jeg,
hvis vi lå med ryggen til hinanden som gamle
ægtepar.



lørdag den 28. maj 2011

fredag den 27. maj 2011

Hemmeligt og privat notat


Jeg fandt denne seddel i mit nærmiljø. Det er ikke mig, der har skrevet den.



Er det til at tyde?

Ordlyd:

LIGE NU

x tænk over skilsmisse ..

x snak med [navn sløret -red.] ..

x sæt det IGANG ..

x Husk at jeg aldrig får et svar på hvad der er sket .. ALDRIG!

x Min virkelighed har været virkelig ..

x Det eneste jeg kan gøre er at finde ud af om hun stadig lyver i juni ..
Jeg skal nok ikke gøre mig de store forventninger.


Sparker bare dåsen ned ad vejen


I to uger har jeg malet rundt i kanten af mit maleri med kun enkelte fremstød ind mod midten.



Jeg kan slet ikke se dét, jeg har malet i dag. Det er som liv, forduftet.

Des pruneaux


Jeg er så gammel, at jeg er begyndt at spise svesker til morgenmad.
Bare fordi jeg godt kan lide det.



BONUS! Sangen for dig, der elsker tørret frugt:




torsdag den 26. maj 2011

tirsdag den 24. maj 2011

De smukkeste kvinder


Jeg har gode erfaringer med at snakke med de smukkeste kvinder, der er. Tit er de til overs, fordi ingen tør tale med dem eller tror, de er utilnærmelige. Det er i hvert fald stereotypen. Jeg tør som regel heller ikke, men nogle gange, hvis jeg har tømmermænd eller tømmermandslignende symptomer, er jeg ligeglad. Det kan der komme noget godt ud af. Inden for tre dage hjalp en smuk kvinde mig til at finde en skole til min datter, og en anden sagde, at jeg skulle søge til radioen. Men det er et stykke tid siden nu. På det sidste har det stået sløjere til.


Jeg fandt engang denne klassiker på gaden, men kom til at give den til min irriterende roommate, typen der fik $10-blowjobs uden for Jungle Jim's. – Ser hun ikke bare godt ud? sagde han om hende på coveret. – Her, tag den, sagde jeg. En af bogens hovedmoraler er: Kvinder er også liderlige, ligeså liderlig som dig!

BONUS!
Pablo Picasso (Jonathan Richman). Alle kunstrockerne dækker pudsigt nok den sang (Bowie, Iggy, John Cale). Jeg hørte den her først:

Burning Sensations: Pablo Picasso.
"Har du nogensinde prøvet at score en chicks og blive kaldt en spazmo?
Det skete aldrig for Pablo Picasso."


(Jeg arbejder på en fordanskning. Gi' mig nogle forskningsmidler!)

Bagudnikken


Min kone snakkede til mig i går. Noget om sit arbejde. Jeg spurgte selv. Hendes stemme gik op og ned. Jeg stod ovre ved komfuret og var nødt til at lukke øjnene og læne hovedet tilbage mod væggen, jeg var så træt.



Spændenyt


Siden 1993, da jeg ramte min nevø i øjet med spændet på min læderjakke, og han sagde: – Av, Onkel Gudsrost!, har jeg haft det stukket ned i lommen.



Biosdesværre


Min plante var ved at dø, der var kun et enkelt grønt blad tilbage. – Den er færdig, sagde min tilrejsende gartnerguru, men jeg nægtede at tro det og skabte i stedet et økosystem nede i urtepotten.



Men jeg tror, jeg har lavet det for realistisk. Bladet er blevet brunt, og når jeg hælder vand på, hvirvler støvet op fra muggen.

Er der håb endnu? Vi får se.

Følg med her på siden, hvor græsset dør!

mandag den 23. maj 2011

En sjælden gæst i samtalekøkkenet


– Smølferne? Jeg har aldrig brudt mig om Smølferne.
Han vidste ikke, hvem Henrik og Hagbart var, så jeg forklarede ham, at den også var af Peyo.
– Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad du synes om Smølferne, sagde jeg. – Det er ligesom, hvis du siger, at du ikke kan lide Händel. Det ændrer intet.

Det er den slags samtaler, der føres i mit køkken. Jeg havde budt ham alt – vand, salte snacks – men ikke af karryen, for der var ikke så meget, og jeg gad ikke dele.

Sådan gør vi i min kulturkreds.



Svar mig på det, Vorherre


Hvorfor har jeg ikke det hele, skønhed og lykke?



søndag den 22. maj 2011

Det virker ikke retfærdigt


Hvordan kan jeg være så smuk og dog så elendig?



Det er ikke godt


Vi skulle ud i kolonihaven. Min kone var der allerede.
– Hun bliver nok glad for at se os, sagde jeg.
– Hun bliver i hvert fald glad for at se os, sagde min ene datter. – Dig? Eh...



fredag den 20. maj 2011

Scenario


Første akt, scene 1: I det lille hjem

– Goddag, min lille nørklemand, vil hun sige, når hun kommer ind ad døren og nuldrer mig i håret.
– Hej skat, har du tjent en masse penge?
– Ja. Men det vigtigste er, at jeg har reddet liv.
– Fedt. …Jeg har foldet tortellinier!


Billednote: Jeg har den her på dansk et sted. Skal lige finde den.

Engle er mennesker der er blomster der folder sig ud


Åh nej, nu er det igen lykkedes mig at gøre billedet værre, end da jeg begyndte. Jeg turde intet, og min pensel er spaltet.

Hver gang jeg ser en erigeret penis på billedfladen, tværer jeg den ud.*) Det er som at spille Whack-A-Mole. Det hjælper også at sætte arme og vinger på. Resten må klare sig selv. Der er ikke en kusse i sigte.

– Hvad har du lavet i dag?
– Jeg har kamufleret 48 peniser!

(forts.)


– God ide! Peniser er det grimmeste af alt… – Skamferede lig er værre. –…og kusser er ikke meget kønnere.

*) Next, Konig showed a Shoggoth whose tentacles were surging from what resembled a long, retracting foreskin. The creature had dozens of eyes, randomly placed, like those on a potato.

“Dude,” del Toro said, laughing. “It’s like a botched circumcision!” He told Konig that he was banning phallic imagery—the most obvious sign that an alien was designed by a nerdy Homo sapiens.

("Show the Monster: Guillermo del Toro's quest to get amazing creatures onscreen", The New Yorker, 7. Feb. 2011)

torsdag den 19. maj 2011

Dommen


Jeg er blevet gammel. Jeg synes, operasangere er sexede.



Dårlig stil


Min datter vil gerne med ud at male i mit værksted, men jeg kan ikke lade hende, for her lugter af røg.



tirsdag den 17. maj 2011

Ekstra fut på


Min bror ringede i lørdags og spurgte, om jeg ville med ud at løbe. Hvorfor ikke? tænkte jeg, det er bedre end at ligge her. Halvvejs rundt om søerne sagde han:
– Har du lagt mærke til, at du løber hurtigere, når du taler om, hvor meget vores far irriterer dig.
– Ja, det har jeg faktisk.



– Så du, hvor hun tjekkede dig ud? sagde han om en modløbende.
– Du har også taget trøjen af, sagde jeg og fingerbøllede hans vaskebræt.
– Nej, det var dig, hun tjekkede ud, sagde han.
– Det er, fordi jeg er farvekoordineret, sagde jeg. Jeg mente nok, jeg havde hørt rigtigt.
Han har altid været den nuttede.



Princip 18


Det hjælper at være ligeglad med alt.
Det er, når man bekymringer sig en lille smule, det går galt.
Så er det bedre at bekymre sig om alt.



Høje toner


– Jeg tror, jeg er ved at blive gammel, sagde jeg til min kone i morges, – jeg er begyndt at kunne lide klassisk musik. I går hørte jeg en cd med en kontratenor.
– Du er ikke ved at blive gammel, sagde hun, – du er bare ved at blive voksen.
– Jeg synes, jeg er ved at blive gammel.



En hel cd var lidt meget, men nogle af sangene var virkelig gode. Linernotes'ene var også gode. Først brokkede han (sangeren – Andreas Scholl) sig over, at folk siger, han lyder ligesom en pige, og så nævner han Klaus Nomi, der åbenbart påvirkede Bowies garderobe i 70'erne. Aldrig hørt om ham.


Klaus Nomi: Cold Song.

(Først Supertramp, nu en kontratenor – jeg er inde i en højstemt periode.)

Det forbløffende er, at jeg forstod, hvad flere af sangene handlede om.


Med på


Jeg røg en fed ved bestyrelsesmødet i onsdags, og jeg kunne ikke løse en ekspertsudoku før i dag (lørdag).



mandag den 16. maj 2011

Lied (2)


Gud har sendt mig for at smile til dig.
Kom indenfor et øjeblik og glem dine sorger.



Tese


Man kan sige hvad som helst, bare man lader en figur anden end en selv sige det.

Eks. 1

– Død over Dronningen!

Eks. 2

– Dronningen leve!

Eks. 3

– Knep dronningen i røven med Bjørn Nørgaard!

Mere om dette senere.

Lied


Når jeg bliver lagt i jorden,
er det i orden.



Fantomsmerter


Jeg er så liderlig, jeg har ondt i pikken.



Næh


– Bare fordi du finder på noget, er ikke det samme som, at du behøver udgive det.
– Næh, men på den anden side er det jo ikke noget at gemme på.


Urelateret billede, der er fedt. Mere alt godt fra havet på Sailor Junkers.

Ængstelse over ikke at lave noget


Jeg sprang op og kørte ned for at købe noget at ryge, men de havde ikke det, jeg ville have, tre forskellige steder, så jeg gav op. – Jeg får alligevel rynker, tænkte jeg. Men jeg er stadigvæk ængstelig.



Væmmeligt albinokryb afbryder min middagsmeditation


Der sad en hvid edderkop (a) på min espressomaskine i dag. Jeg tror, det er tid til at rense bakken (b).



søndag den 15. maj 2011

'Suttefest'


Fra sidste års hippiekulturbegivenhed i udlandet, 5. del

En flok af fyrene forsvandt med den enes ukrainske kæreste (tobakstænder, matroskasket fra Sortehavsflåden, muntert sind).
– De er ude at have en suttefest, sagde kuratoren bittert.

Han har de længste hår på næsen, jeg nogensinde har set på et menneske.


Hvis du er til billeder af sømandsliv, ignorer da dette indenterede kranium og gå til Sailor Junkers.

*UPDATE 1. juni: Jeg fandt det perfekte billede:


Jason Eskenazi: Young Sailors Club, Kostrama Russia, 2000 (fra fotobogen Wonderland: A Fairy Tale of the Russian Monolith).

lørdag den 14. maj 2011

Enden på skruen


Vores forhold er baseret på, at min kone afviser mig. Så når jeg ikke giver hende en chance for at afvise mig, har vi ikke noget forhold.