Du ved hvem du er

Forresten skal jeg huske at takke den læser, der på et tidspunkt nævnte noget om hospice. Jeg havde aldrig tænkt på, at der var noget, der hed hospice. Jeg vidste ikke, hvad det var. På grund af denne blog endte min mor på hospice, og det var godt.



Det er et godt sted at dø. De er specialister. Kan varmt anbefales alle døende og deres pårørende.

Oven i min psykologi

Jeg sagde til min rødhårede fætter*) ved gravøllet: – Jeg kan godt klare det rent psykologisk. Det er alt det andet oveni. Vi er lige flyttet, og jeg har haft den travleste periode med mit arbejde nogensinde.

*) Forresten er hans fars kræft vendt tilbage.

Nu er der så kommet noget andet oveni.



Noget, jeg står magtesløs overfor, som jeg intet kan gøre ved, som er uden for min kontrol, lige meget hvad jeg siger eller gør. Og det minder mig om døden. Og det hele bliver blandet sammen i mit hoved.

Jeg bruger flere timer hver morgen på at prøve at få rede på mine forvirrede følelser.


Øjebliksbillede

Her har jeg siddet og røget to smøger ad gangen de sidste dage. Hvilket hæsligt syn.

Så får jeg lavet et par timers arbejde. Når jeg skal hjem, begynder kværnen igen.

Grund nul

Jo nærmere jeg kommer hjem, desto mere åndenød får jeg. På vej op ad trappen kan jeg næsten ikke trække vejret.

Hvad jeg har lyst til

Jeg ville ønske, du havde sagt: Jeg vil sætte lidt tid af til fucking Gudsrost, for han klarer sig jo meget godt.


Hvad med mig? Ja, hvad med mig?

Folk kigger

Hvor går man hen og laver et primalskrig her i byen? Eller landet? Her er ikke plads til noget. Der er vinduer alle vegne.



Jeg kan skrige her, men det er tavst.


Okay, lad mig se, hvad jeg har liggende ...


Autentisk primalskrig fra 2005.

Psychlo

Min cykelnøgle er knækket, og jeg kan ikke finde reserven.

Nu kører jeg rundt på min mors gamle cykel. Knæene går op over styret, og jeg ser op, når gråhårede damer overhaler mig.



Jeg er også begyndt at gå rundt med hendes tøj på og paryk.

Loser-ferie

Da jeg læste til studentereksamen, sad jeg ude i haven og læste sciencefiction-romaner i stedet for. Ind imellem kom min mor hjem og spurgte, hvordan det gik. Jeg var deprimeret og havde knust hjerte. Jeg forberedte mig reelt ikke. Dagen før jeg skulle op til fransk, ringede jeg til Bo.
– Kom nu, Gudsrost, sagde han, – hvad betyder "il pleut"?
– Øh, "han græder"?
Jeg vidste det ikke.



Jeg læste alt fra Stig Vendelkærs Forlag, Stiftelsen-trilogien, Death World. De havde et glimrende udvalg på biblioteket.

Funkis

Min far forlod min mor, fordi han kunne flytte over i et større hus. Hvis min mor havde været rigere, var han blevet boende.



Min "papbror" var forkælet, syntes vi. (Min guru sagde senere: "Du var jaloux." Var det dét? Det var det vel.) Han fik alt, hvad han pegede på. (Han havde nok ikke peget på min far, men det var hans tab.)

Vi frydede os ved min onkels parodi på min fars dame: – Seurmann har fået en racercykel med 10 gear. Nu har Seurmann skilt den ad og kan ikke finde ud af at sætte den sammen igen. Nu har Seurmann fået en racercykel med 15 gear.
– Oh-haha, ekstatisk latter.



Når der var noget, han ikke ville have mere, solgte han det tilbage til sin mor: sine tinsoldater, sit saltvandsakvarium. For det var da synd, hvis han bare solgte det, nu hun havde givet så meget for det.



Hun gav ham en Sodastream-maskine, fordi hun håbede, han så ville tage nogle flere venner med hjem. Det var en af min mors yndlingshistorier: hun synes, det var synd for ham, at hans mor sagde det lige ud.



Her er, hvad hun kunne finde på at fortælle os: Hun var så lykkelig for, at hun havde fået Seurmann, at hun skrev digte til ham og lagde dem i håll'en, så han kunne finde dem, når han kom ned om morgenen. (Det kunne han selvfølgelig ikke gøre for, og hvad han sagde til det, ved jeg ikke.)

For at styrke hans karakter, sørgede hun for, at han fik en avisrute. Når han ikke gad, kørte hun ham rundt i bilen, så han kunne springe ind med aviserne. Nogle gange var vi med. Andre gange betalte han os dobbelt for at køre rundt med aviserne for ham.



Det var et dynasti, og han var den lille prins, ligesom i Min farmors hus. Min fars dame har aldrig villet gifte sig med min far for ikke at udvande boet. Det hele er lagt til rette som en tragt gennem tre generationer for at sluse arven ned til ham.

Har jeg ondt af ham? Nej. Han er kun utilfreds i den udstrækning, det ikke passer ham. Det er ligesom at have ondt af Kronprins Frederik for al den særbehandling.



Da han skulle til studentereksamen i engelsk, indtalte min far hele hans pensum på bånd. Han fik 13. Det gjorde jeg også, men det var ikke, fordi nogen hjalp mig med noget. Næh, jeg skulle jo nok klare mig...*)
– Jeg havde ikke forventet andet, sagde min far.
Og det havde jeg heller ikke.


*) Min kone sagde: – Hvor lød du lige bitter dér.



PS Der er en Anders And-historie, hvor Rip, Rap og Rup skal til fødselsdag hos en rig dreng og giver ham en chokoladecigar, som han slår i stykker over hovedet på dem, fordi han allerede har tre af slagsen, og bagefter laver ungerne en masse ballade. Den mindede mig om mit liv. Når den dukker op i stakken (mine børn er på opgaven), skal jeg indsætte den. Det er en meget atypisk AA-historie og usædvanligt groft tegnet tillige.

Stamtavle

Min far og hans dame fik en hund, fordi min papbror (eller hvad sådan en hedder, der ikke ringer, når ens mor dør, hvis han da overhovedet har fået det at vide) godt ville have en. Men ugen efter ville han hellere have noget andet, og hunden var ustyrlig, så de låste den ned i kælderen. Når man kom derud, kunne man høre den hyle i timevis og skrabe mod døren dernede. Når de lukkede den op igen, var den endnu mere balstyrisk.

En dag blev hunden kørt oven af en bil, og "siden da har den været så fredelig", som hun sagde, selvom hun stadig skulle true den med en morgensko for at få den til at gå op i kurven.

Det er den tid nu, men jeg har ingen appetit. Maden er også kedelig

Skal jeg æde eller bare sidde og stirre sørgeligt ud i luften?

Pzzz

Mit liv er én lang retfærdiggørelse af pis.

Gi' og tag

Det er mærkeligt at blive trøstet af den, der har såret en. Det er forvirrende at skulle trøstes af den, der har gjort en ked af det, når man ikke har andre steder at finde trøst.

Jeg burde finde en samtaleterapeut, men jeg er for nærig.



Oliemassage ville heller ikke være dårligt.

Seismisk

Min skæl drysser som aske. Det føles, som om mit hoved langsomt kremeres.

Da med ét...

– Åh nej, jeg er ligeglad med alt!

Arv mit miljø

Min datter (10) sagde: – Jeg vågnede, fordi jeg kunne høre, at du græd, og så begyndte jeg også at græde.

Forholdsmæssigt

Jeg kommer hjem og er ked af det som sædvanlig, og min kone ligger og griner ad David Letterman på computeren.

Glædelig nul

Mærkeligt som alt det, jeg elsker, bliver til en bitter vittighed.

Tab / vind

Lige meget, hvor ulykkelig jeg er, kommer der noget godt ud af at skrive om det. For jeg kan godt lide at skrive.

Det bliver ikke bedre, men så har jeg da en vis mængde ord.

Og mine læsere elsker ord.

De elsker ikke mig, men de elsker en masse ord.

At så alle disse ord svirper tilbage i røven på mig en dag er bare ærgerligt.



Handlinger har konsekvenser, oh yeah.

Også manglende handlinger.



Og handlende mandslinger
og bladsvingende vansiringer
og vanddrivende fosterfirlinger.

Mit liv

Det hele er så latterligt og håbløst.


Stik en gaffel i mig, jeg er færdig.

Intens involveret diskussion

Jeg vil godt have, at min kone skal tro, at jeg er en pokkers ka'l. Da jeg første gang mødte hende, var jeg på vej ud, der skete noget for mig. Det er der ikke gjort siden.

Og her er, hvad jeg føler: Jeg føler, at jeg har svigtet hende ved at svigte mig selv.

Vores intense, involverede følelses- og forholdsdiskussioner ender altid med, at jeg skal forklare for min kone alle de ting, der er galt med mig selv.

Jeg har det ligesom Søren Brun, når Trine viser ham lysbilleder af alle de fejl, han har gjort i sit liv.


Fig. 1


Fig. 2

PS Jeg har affotograferet flere striber fra sekvensen, hvis der er nogen, der er helt vilde for at se dem.

L-ordet

Min kone sagde: – Det var i '95, at jeg første gang hørte dig sige, at du følte dig som en fiasko.

Hvor der er liv, er der hug

Jeg troede, at der var noget, jeg ville, og så viste det hele sig bare at være en fucking joke.

I forhindringsløbet er vandgraven fyldt med hajer

Jeg satte to dage af til at bede om lønforhøjelse.

Det var nemt på den måde, at der var andre ting, jeg havde meget mindre lyst til at lave*), så det var som en overspringshandling.

– Gi' mig lønforhøjelse, sagde jeg. – Jeg har brug for pengene.



*) som at få en hospiceplads til min mor f.eks.

Vores nye lejlighed har samtalekøkken

Jeg lå med et håndklæde over hovedet inde i sengen og græd, mens svigerfamilien spiste frokost ude i køkkenet.

Agt

Nu vil jeg tage hjem til de forvirrede følelsers hus.

For der er grænser for, hvad jeg vil stå model til

Nu har jeg igen forladt mit hjem i protest.

Hun prøver at slå mig ihjel

Jeg så på min kones mad – bulgur, en salat – og tænkte: Hvor er proteinerne? Tror fanden, jeg lider af B12-mangel.

Alle folk kommenterede mit voldsomme vægttab. Min lillebror sagde: – Du ligner en højdespringer.

Jeg visnede som et blad og blev ført bort af vinden over hustagene og hang fast i en tv-antenne som en tom plasticpose.

Forskellen er at vi stadigvæk er sammen

Der er ting, man først siger til hinanden, når det er for sent. Som man måske skulle have sagt, mens man havde chancen. F.eks. hvor meget man elsker hinanden.

Med lukkede øjne

Jeg har lyst til, at du skal snakke til mig, så længe du kan, og jeg skal nok lytte.

Derfor

Jeg har ikke nogen at snakke med, derfor snakker jeg her.

Det er ikke engang muligt at stille sig selv tilpas

At stå mellem sin kone og sin mor er sådan en kedelig situation. Min mor troede ikke, at min kone kunne lide hende (pff, sagde min lillebror, jeg tror det var det samme med hans), og når vi var ude hos min mor, sagde min kone altid, at jeg skulle opføre mig ordentligt og være sød. Hun forstod ikke, at jeg følte mig hjemme.


Fra P.W. Bræstrup: Mor og barn – Håndbog i moderne barnepleje (Branner og Korch, 3. udg. 1952)

Eller også er det os allesammen

Jeg troede, at det var min bror, der ville savne min mor mest (for jeg ved, at han betroede sig til hende, det var hvad hun sagde), men jeg tror faktisk, at det er mig. Jeg tænkte: Jeg har jo en varm og åben kone, jeg kan dele mine følelser med.

Det var altid pinligt at skulle beklage sig til min mor over min kone, men hun kunne altid høre på mig, når jeg var ked af det.

Da jeg var lille, sagde hun: – Hvis du græder, begynder jeg også.


Fra P.W. Bræstrup: Mor og barn – Håndbog i moderne barnepleje (Branner og Korch, 3. udg. 1952)

Det er forskellen på min mor og min far

Et par måneder før min døde, sagde hun til min lillebror, om noget med at hun var en god mor:
– Jamen, jeg var der jo bare!

Det er alt, hvad man behøver: at være der. Resten er rent svir.

En herlig mand

Min far fik en fremmed dame, han havde mødt på flyet, til at emaile og fortælle, at nu var han kommet sikkert derover.

"Din far er et vidunderligt menneske", skrev hun. "Han siger, du maler. Hvad er din website?"

Blandt mine egne

Jeg er flyttet hen i det kvarter, der har den største koncentration af Mandejammer-læsere i landet.

Glp!

Jeg kan ikke spise, det hænger fast i halsen på mig.

Hvad laver vi sammen? Hvad har vi sammen? Intet af det handler om mig

Jeg har ingen idé om, hvad der sker inde i hovedet på dig.