Natte

Jeg er så liderlig, jeg græder mig selv i søvn om natten. Og jeg sover dårligt. Når jeg da sover. Og ruger. Over alt det jeg skal, skriver huskesedler i søvne: Husk at købe havregryn. Husk at ringe til Esben. Betal skat. Min dag er en lang vandring gennem gusten tåge. Kan dårligt fokusere. Et slør af vammel modbydelighed har lagt sig over mit liv. Mit liv er som en dansk jazzmelodi. Det er bedre med lukkede øjne. Afbleget, kornfedt, bredt over hofterne. Mine kærtegn er kødløse og knoklede. Mine suk er dybe og inderlige ventileringer af forstyrrede impulser. Min magnetiske nordpol er ude af wat. Jeg forstener i famlende blinde, et fluebevandret lig. Mumificerede minder. Banale drømme i folkevognsstrømme. Opgivende vink til et forvitret galleri af gale levninge. Gale forbigåelser. Forskudte og ærgerlige genveje. Mit liv. Mit liv af. Mit liv af. Mit liv af sørgelig vrængen. Hvor jeg dog ikke kan det mer'. Her i dag, væk i morgen, tilbage er kun sorgen. Bundløs, sort. Gravade drømme. Jeg kender kun i morgen, før det er for sent. Igen igen, for sent for sent. Almindelig galt. Tosser i toget. Barbie-plast, raketfart, dansk nedtur
(her mistede jeg syv geniale linier)
hvert levende sekund.

Nogle af mine venner

- Han er ikke en del af mit liv længere.
- Men han bor jo i din lejlighed.
- Jamen, jeg kan jo altid bare rejse.

Det er hvad jeg har

Vi sidder i toget på vej hjem fra Nordhavn, så kommer der en hjemløs kvinde forbi, der rører mit hjerte, fordi hun er så tandløs, efter jeg først har rystet på hovedet nej-nej.
– Her, jeg har fem kroner.
– Fem kroner, pft! siger min kone.
– Hvad?!

Hej Kurt

Jeg griner som en abe
har jeg opdaget
når jeg er alene.

Intime mærkeligheder

Jeg må indrømme, det er lidt belastende: jeg sidder for mig selv hele dagen, og når jeg så kommer hjem, gider min kone ikke tale med mig.



Det er mærkeligt at vågne om morgenen og ikke bare kunne tale med den person, der er der.

Smid noget lort ud på nettet og se hvad der bliver hængende

Findes der dansk spam, eller er al spam udenlandsk?


Mere "bred humor". Og lad mig sige dette: dåsen ligner undersiden af et strygejern.

Kan det overhovedet betale sig at spamme på dansk?

Af samme grund kan man spørge sig selv: Hvorfor skrive en blog på dansk, hvis man gerne vil nå så mange mennesker som muligt? Svar: Fordi jeg ikke gider på engelsk. Fordi jeg ikke er poetisk nok på engelsk. På den anden side, hvis jeg f.eks. skriver om "tegneseriefigurernes morfologi", er det lidt spild at gøre det på dansk. Bekendtgørelse: Derfor vil alle mine indlæg om tegneseriefigurernes morfologi for fremtiden være forfattet på dansk og engelsk.

Jeg har et godt et liggende her et sted, jeg aldrig fik fyret af. Stay tuned!



Jeg har jo så meget at dele med verden.

Kronen på værket - hvori jeg undersøger kønnenes surhed og foreslår mulige ruter at tage

Af litteraturhistorien kan jeg udlede, at jeg ikke er den eneste, der synes, hans kone er skrap.

Her er fra Canterbury-fortællingerne:


Det er det gode ved litteratur, at den kan formidle sindsfæller på tværs af tidens afgrund.

Illustrationen til fortællingen ser sådan her ud:


Illustration af H. Lawrence Hoffman.

Den stærkt nærsynede gamle idiot af en mand har ladet sin unge kone klatre op i træet ved at bruge hans egen ryg som trappestige, mens han stod på alle fire, og nu sidder hun deroppe og boller med troubadouren.
– Hvad laver du deroppe? kalder han. – Hvad er det, jeg kan høre?
– Ikke noget, min elskede mand, jeg gnasker bare pærer.

Eller også er det:

– Hvad er det, mine gamle svage øjne kan se? Sidder du ikke deroppe og boller troubadouren?
– Nej, nej, siger konen. – Du kan ikke se noget, du er blind!
– Åh gud nej! råber den gamle. – Hjælp, jeg er blind!
– Lige et øjeblik, så skal jeg være der, griner hans skamløse kone. – Kommer straks! Hoho!


Mere eksplicit rendering ved Ludmilla Balfour.


Jeg tænkte på den, da jeg kiggede på O.L. Kirkegaards tegning i Albert:


Tegningen er noget pjat, fordi skomageren jo faktisk godt kan nå Albert med sin stok. Noget lignende ses tit på film, når en flygter op af en stige. Tsk-tsk.


Noget oppe i et træ, man ikke kan nå – det klassiske billede på misundelse.


Se også bilag 1.


Forskerne fører det tilbage til den bibelske beretning fra Edens have med Kundskabens træ selvfølgelig.

Hvad sad der i grenene på Ask Yggdrasil? Aner det ikke.

Da jeg var lille, sad min storebror og hans venner oppe i træet i baghaven og gjorde nar ad mig, fordi jeg ikke kunne kravle derop og banke dem. År efter øvede jeg mig i at kravle derop, når de ikke var der. Der var fuglereder og interessante former i knoldene på poplen, for et sådant træ må det have været. Man kunne tage tegneserier med derop. Jeg drømte engang, at de knoldede grene var engle, der spredte vingerne ud bag sig (ligesom den gamle skulptur ved Kastrup Lufthavn):



Men hvorfor er det, koner synes, de skal være så skideskrappe? Hvorfor vælge at være sur? Tag min kone f.eks., hun synes, kvinder, der taler med pivestemmer er ynkelige. Men hvorfor ikke bare tale pænt? Tal sødt, er det sexistisk? Jeg får altid at vide, at jeg skal tale pænt og at jeg lyder skrap og sur. Gør jeg det samme? Jeg skal lære at være mere Barry White. Det værste, en mand ved, er en sur kone. Og det værste, en kvinde ved, er en nærig og doven mand. Man kan ikke vinde, og der er ingen udvej.

• ANSVARSFRASKRIVELSE: Min skat, hvis du nogensinde læser det her, jeg tror ikke, du er værre end andre koner. Det er bare mit forsøg på bred humor. (Er det den tid på måneden igen? Jeg ved det ikke. Jeg har ikke turdet spørge, og jeg glemmer altid, hvornår det sidst har været. Godt det samme.)

Note 1: Svaret på gåden "Hvad vil kvinder helst have?" (i "Konen fra Bath's fortælling") er
"magt over mænd" (indirekte citat.)

Note 2: En dendrofil er en, der elsker træer.

Bilag 1

Her er ræven igen. Den er altid ude efter noget i et træ.

Sikken begrædelig hue

Jeg vil råde alle folk til ikke at købe den billigste hue, man kan få i Tiger-butikken og andre steder, som jeg gjorde. Jeg havde den på én gang i regnvejr, og den har lugtet lige siden.

(Jeg har heller ikke spist frokost)

Jeg er ved at græde, fordi jeg ikke gider arbejde.

Hvad jeg ellers laver

Hvad laver jeg ellers?

Jeg ser en del Veetle, det er min mest besøgte side, mest tv-serier – The Office (US), Weeds, Penn & Tellers Bullshit, Entourage, når de er der, de kommer og går – fodbold og nye film, så man slipper for at se dem i biffen. (Det har jeg gjort siden i sommer, da min nevø viste mig, hvordan man hacker VM-kampe og advarede mig om, at man kan spilde en del tid derinde.)



Når jeg er træt The NYT, går jeg over til The Guardian, fordi jeg bliver deprimeret af amerikansk politik, og deres dækning af WikiLeaks er bedre (jeg er fuldstændig hypnotiseret af alt det med WikiLeaks og Assange, det minder mig om en gammel William Gibson-roman, al den vægt og alt det pres, der kommer ned på én person. Jeg kan godt lide Umberto Ecos [han er altid skidegod] begreb "sousveillance", undervågning, om at borgerne overvåger staten nedefra.)

Avisen havde også et godt link til en side med private optagelser fra gamle kassettebånd fundet på loppemarked.



Jeg har en kasse dvd'er, jeg har lånt af Donzo, liggende ved siden af sengen, men jeg får dem aldrig set. Min kone og jeg er nær færdig med Deadwood og The Shield og The Wire og er begyndt på Curb Your Enthusiasm, sidste sæson, men vi får aldrig set dem, fordi hun sætter sig til at se Ashton Kuchner- eller tilfældige film på fjernsyn eller er træt eller vi har skændtes, og hun vil ikke have, at jeg ser dem selv, for så føler hun sig udenfor. Det er sygt. (Selv vores videokigning er dysfunktionel.) Jeg er ved at dø for at se dem færdig! Jeg tror, jeg bare ser dem og så lader som om, at jeg ikke har gjort det. Det er nok det nemmeste.



Så har jeg efterlyst og fundet en god film-podcast: Elvis Mitchells The Treatment på KCRW (gratis på iTunes). Han kan være temmelig irriterende, men han har de bedste gæster, på det seneste f.eks. Russel Brand, en af verdens bedste snakkere, som jeg finder yderst grinagtig og stjæler replikker fra (pseudofilosofi, der imponerer damerne og får en til at virke følsomt alvorlig), og Lena Dunham, der er aktuel med Tiny Furniture. Jeg er så gammel, at hendes far, penismaleren, er et af mine idoler.

Det er rart at have noget i ørerne, når jeg cykler på arbejde og alligevel ikke kan læse en bog.



Mange af de populære TED Talks er også gode, men det er videoer. Jeg plejede at se en igennem på vej hjem i bussen efter at have afleveret min datter i skolen og følte mig forfrisket med en god ide i en lækker indpakning.

David Byrne henviste til Talks'ene på sin mailingliste. Hans foredrag om betydningen af koncertstedets dimensioner for den kompositoriske proces er ret godt.

Den bedste nat i mit liv

Jeg drømte, at jeg bollede en yngre udgave af min kone. Det var skønt. Især fordi jeg gennemførte (endsige indførte). Det tillader jeg ellers aldrig mig selv i drømme. Det vil jeg gøre igen, tænkte jeg.



Som regel vågner jeg i det dirrende øjeblik, det hele står åbent og klar.


PS Glamorama skulle have sluttet her ved denne krydsvej:



Det er ikke helt, som jeg husker det. Jeg fik aldrig læst bogen færdig.


Det er nu, jeg spørger mig selv: Hvad rager det her egentlig nogen?

Kong sved

Min kaffe er god, min kaffe er stærk
Når jeg får kaffe, kan jeg gå til værks.

Ontologisk genvej og et ultimatum fremsættes

Dr. TB præsenterede endelig sit gudebevis: "Jeg tror på gud, og det gør du også."

Åh, hvor jeg lo.

Han havde skrevet det ned.


Via LOVEGIFS

Det var ved forrige møde i litterær kreds. Ved sidste møde nægtede mine kredsbrødre at læse nyt af mig, fordi jeg ikke havde sendt manuskriptet til min legendariske digtsamling, der vil tage landet med storm, ud igen, efter jeg fik det tilbage i hovedet fra et større københavnsk forlag for over halvandet år siden.

Men det mest bemærkelsesværdige, det blivende indtryk fra det møde var dog dette: 3G havde lånt en habitjakke af den gode doktor, en rigtig lektorjakke som værn mod trækken, og med den på fik hans ord enorm vægt. Jeg måtte hele tiden bide mig i tungen for ikke at svare igen, det var ligesom at tale med en politimand.

Jeg vil også have sådan en. Alle bør have sådan en, så folk kan lære at høre efter.

Vejen frem

Man siger, at folk med en stærk hage kommer frem i verden.

Tag f.eks. Quentin Tarantino. Han er verdens mest succesrige filmskaber, og han har verdens største hage.



Andre eksempler:

Popeye – stor hage, og han vinder altid.


Fodnote: Jeg opdagede, at min far er tre år ældre end Popeye. Han er verdens ældste mand.

General Alcazar – stor hage og statsleder.



Jay Leno – måske verdens største, fedeste hage, vandt over Letterman i The Late Night Wars.



Selv har jeg en diskret hage, en skavank jeg forsøger at skjule ved at gå i stærkt højhalsede sweatre og aldrig lade mig fotografere fra siden.



Man siger også, at den, der har den stærkeste hage, får det sidste ord. Min kone har en stærk hage f.eks., og hun får altid det sidste ord. Til tider må jeg sige noget og så springe ud af døren, før hun når at svare færdigt, for at få det sidste ord eller i hvert fald den sidste hørbare hele sætning.

Nogen må gøre noget

Jeg har regnet ud, at man liv er så kedeligt, at jeg må skabe noget drama for simpelthen at kunne holde det ud, f.eks. ved at vente med at lave min selvangivelse til sidste øjeblik, ikke købe julegaver før dagen før, købe en laptop til fradragsformål fem minutter i lukketid d. 31/12 uden at have tjekket mit regnskab, provokere skænderier med min hustru osv. osv. Det er ligesom at vente med at gå ud at skide, til man er lige ved at skide i bukserne.



Sådan er jeg så barnagtig, og som en lille baby er jeg uanstændigt frygtsom for at tage de store slag i tilværelsen. De er anstrengende, og man kunne komme til skade.



Næh, giv mig en god pat at lægge mig ved.


PS Det er også derfor, jeg har gået og smugrøget, for at føle mig som Marlboro-manden,
men det er fra forstanden.

Tænk at tro, at nogen kunne blive glade
af at suge af et rør med brændende blade.

Man kan ikke suge frihed af et rør,
frihed er noget man gør.

Det er dumt at ryge
Folk bliver syge!

Der er ingen frihed i røg
Tro dem ej, det er løgn,
når de siger, cigaretter sætter dig fri
Hvilken ironi,
den nok tænker,
der ved, tobak folk lænker.

Vær ej reklamens offer
for vanedannende stoffer.

Lev kun det sunde liv
uden hiv.

Stol på dig selv,
du er stærk!
Sig til tobakken farvel
og friheden mærk.

Gå ikke bersærk ved din trang til tobak
Den går over igen og betyder ikke et hak
i forhold til din genvundne uafhængighed
Om end trangen længe kan hænge ved,
så går den dog hurtigt over igen
så lav noget andet så læng'.

Lav noget andet i mellemtiden
tryg i din nytilegnede viden.

For viden gør stærk og frygt gør svag
tænk på det hver eneste dag

Hvis du bliver svag i troen
behold da endelig roen
og husk hvad jeg her har sagt
Og da vil du se, at din glæde til livet atter er vakt
Din udsigt er vakker
når du uden tobak er
og ikke går og harker
som et gammelt tærskeværk
og dit hår ikke lugter bræk-
fremkaldende af røg
og lugten heller ikke hænger i dit tøj
og du kan gå hjem uden skam til familien
– når du med tobakken har taget din afskedshilsen.

Husk det nu: Det er bedre ikke at ryge
Oven på din trang du må lære at fly'e
Og hvis det er løgn, må du kalde mig Mads
(og du er ikke holdt op, hvis du stadig ryger has')
Nej, på røgen du helt skal ha' has
Selvom det kan føles som et værre mas,
vil du opleve, at du med din nyfundne styrke af dit ego kan gøre stor stads
Og hvad er bedre end at elske sig selv?
Nej, vel?
Lad være at ryge dig ihjel

Der er så mange andre måder, hvorpå du kan gå bort,
så hvorfor gøre det med lungen sort?

Mærk dig mine ord, min visdom er stor:
Den, der ryger, er lille og ikke stor
Husk remsen
næste gang du har chancen
for at gå forbi en kiosk
og ikke ind som en to'sk

Livet bliver smukt
når du med tobakken får bugt

Selvom tingene måske til tider kan føles svære
skal det hele nok gå, blot du husker på min lære

Bliv vanen kvit
og et nyt, skønt liv bliver dit.
Nyd det nu, det er ganske frit!

Og når der er gået seks måneder
(og du ej længere bag ørerne som nyfødt ikke-ryger våd er)
og du får lyst til at ryge igen, fordi du tror, du kan klare det
er der bare det ved det
at det kan du ikke!

Skal jeg sige det på andre måder?
Til dig dette råd er:
Skod cigaretten,
før du tager billetten.

Lige ud af posen:
Sig nej til røg og osen

Det er ikke kønt at ryge, nej
det er uncool, læg smøgen fra dig
og gør som danen sej:
Gå fra vanen din vej.

Nu slår det mig 10 år efter

De sagde altid om ham idioten Brixtofte ude i Farum, at han solgte kommunens "arvesølv". Men hvad er der egentlig galt med at sælge arvesølvet? Det står der bare, og man bruger det ikke til noget. Hvis der endelig bliver krise, som krig, er det ikke en skid værd alligevel.


Noget af mit arvesølv.

Sølv eller guld som målestok for værdi er lige så tilfældigt som wampum eller lykkesten. Jeg ville hellere have kinesiske sjældne jordarter.


I øvrigt går der vel ikke lang tid, før de hiver 30.000.000 tons ædelmetaller ned fra en meteor.

Det er på dette tidspunkt, at jeg føler mig som sådan en lokalradiovært, der sidder og ævler ud i luften.

Gravid igen

Min kone sagde i morges, at hun havde drømt, at vi skulle have et barn til. – Men hvad så min karriere? havde hun pludselig tænkt.
– Din karriere! Psh!
– Det vidste jeg, du ville sige, sagde hun.


Via LOVEGIFS

– Bare rolig, jeg ved godt, jeg ikke skal tale til dig om morgenen.

Flotte pletter på mit gulv IV

Nyt indlæg i den altid populære serie, om hvad jeg ser i mit gulv.


Hare i flugt (det hjælper at knibe øjnene sammen).



Sørgeligt væsen med ét blåt øje.



Fraklip fra Mumitroldene.

Vi ses igen snart. Ha' det godt så længe!

Jeg skal skammes clean – nødberetskab

Jeg kom hjem i går, så siger min kone til mig:
– Du lugter vildt meget af røg. NU SKAL DU ALTSÅ HOLDE OP MED AT RYGE!
– Shh! Shh! De kan høre dig.
– Jeg vil skamme dig til at holde op med at ryge.

Så jeg gned mine fingre med citron og tog en alpehue på.


Flere beret-billeder her.

– Nu ligner du en rigtig kunstner, sagde hun.

– En digter, sagde jeg.


Her er Susan Sarandon forfra:


Næste gang laver jeg denne GIF af billeder i højeste opløsning.

Det kan der være noget om

Endelig efter 20 års ægteskab har min kone købt mig en ring.


Mine stakkels vinterhærgede fingre.

Og så er den for stor, og jeg gider ikke bytte den.


Via LOVEGIFS

Den er som en storetåring. Hvis det var mig, der gav en ring, ville jeg synes, det var pinligt, hvis den ikke passede, og strenge mig an for at ramme rigtigt. Ved hun ikke, hvem jeg er?

Min mor gav mig altid trøjer i str. medium, selvom jeg er en XXL lang, men det her er anderledes.

Hånden på hjertet

Jeg har aldrig kunnet fordrage Lille Per. Jeg kunne ikke lide ham, da jeg var barn (ikke at jeg nogensinde så filmene), og jeg kan ikke lide ham nu.



Han er en dæmon.

Jeg kunne heller ikke lide Tarzans boy.


Han var simpelthen for væskeholdig.

Korak er god nok. Boy er dum.



Nej, jeg kan ikke lide små drenge.

Jeg er ligesom skomageren i Albert:




Og det tør jeg godt sige, selvom jeg selv har været en lille dreng.


Det hjælper dog, hvis de har fedt hår:

Decideret uciviliseret

En jeg kender, der er fra Frankrig, siger, at han ind imellem har følt sig helt "transparent" i Danmark, og jeg kan godt forstå hvorfor. Der er ingen, der siger goddag til hinanden f.eks. Det var det første, jeg lagde mærke til, da jeg kom hjem fra Sydfrankrig forrige sommer: lige så snart man kommer til Danmark, holder folk op med at hilse på hinanden. Og det er en skam. Når man hilser på hinanden, anerkender man den anden persons eksistens som menneske. Nogen gange er det alt, man behøver. Hvis der står en og sælger Hus Forbi, behøver man ikke at købe det ulæselige blad, men det er okay at sige davs. Hvis folk føler sig usynlige, bliver de sindssyge. Det er umenneskeligt andet.

Jeg har engang oplevet at stå med min daværende og hendes mor og hendes lillesøster ved bredden af en svensk skovsø og se en plet blive større og større, indtil den viser sig at være en kanofuld danskere, der går i land, uden at nogen siger et ord til hinanden. Det er kunstigt, som svenskerne siger. Det kræver mere energi at lade som om, at nogen ikke er der.

Danskerne er et bondsk og uhøvisk folkefærd. Der er ikke engang et ord for "please" eller "excuse me" på dansk. Hvis nogen støder ind i hinanden i Netto, siger de ikke undskyld. Sådanne ord tjener til at afventilere irritation, før den ophobes (halvdelen af alle blogindlæg handler om, at folk bliver irriteret, når de står i kø i Netto), og det er en nyttig ting, hvor folk bor tæt sammen.
Tak og hej kan ikke alt.
Tak.
Hej.

Jeg er ikke taler

Der er utroligt, min kone har ikke talt til mig hele dagen (utroligt er det måske ikke, men det er belastende og også kedeligt og sørgeligt på en måde og så utroligt vant), og hun har også undgået øjenkontakt.

Hun er sur på mig, fordi jeg ikke er festlig nok nytårsaften, årets mest anstrengende aften, fordi den skal holdes op mod et ideal, der ikke eksisterer, som alle idealer – det er min nye teori: jeg er mod idealer. Forventninger hjælper heller ikke.



Når jeg tænker efter, har hun egentlig ikke henvendt sig til mig, siden jeg kritiserede Harry Potter-universet i går. Så tænker læseren måske: Hvorfor går du ikke bare ind og taler med hende i stedet for at sidde her og skrive?

Fordi børnene er her hele tiden, og hun kun svarer mig med enstavelsesord, og jeg forresten ikke gider høre på, hvor åndssvag, hun synes, jeg er, for det er en smøre, jeg kan udenad, for jeg har hørt den 1.000 gange før.
– Skatter, hvorfor taler vi ikke sammen?

Når hun ikke siger noget, er det, fordi hun går og stuver, og pludselig annoncerer hun en eller anden beslutning, hun har taget, og hvad jeg synes er ligegyldigt.

Fantastisk start på året.

– Det var altså en mærkelig nytårsaften, sagde min yngste datter (10). – Mor sad bare ude i køkkenet og kedede sig med sin iPhone. Hvorfor kom hun ikke ind i stuen og spillede ludo med os eller sånoget?

Jeg for mit vedkommende gad ikke springe ind i det nye år.

Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsløst end nytårsaften, dilettanternes aften.

– Se alle de glade, festklædte mennesker, sagde jeg til hende på vej ned i Irma.
– Kunne du sige det på en mere sur måde? sagde hun bittert.
– Jeg er ikke sur. Jeg kan bare ikke lide, at man skal gøre alting samtidigt: 'På denne dag skal vi allesammen tage rødt tøj på'. Det virker robotagtigt.



Jeg tror ikke, at vi har haft én sjov nytårsaften alle de år, vi har været sammen. Nu tænker jeg på det år, hvor hun ville losse mig med sine højhælede gogo-støvler, men gled på isen og røg på røven, og så forventede hun, at jeg skulle hjælpe hende op.

Så skal man være en gentleman.
Fucking legestue.
Hendes barndoms nytårsaftener var altid de sjoveste.

Først julen og nu dette. Samme gamle pis.

Hvem finder på sånoget? XII

Jeg bestiller aldrig andet end at være sammen med min familie. Når man holder ferie, hvem har så bestemt, at man skal være sammen med sin familie dagen lang? Og hvad skal det gøre godt for?


Her ville jeg have indsat et billede af Jack Nicholson i The Shining, men vægrede mig og valgte dette syrebillede af Jim Woodring i stedet for, thi han tegner fedt (klik & forstør.)