I fart

***
Jeg var så heldig at falde over et af de klassiske "I fart"-elevatorskilte – dem findes der ikke så mange af mere: engelskkyndige danske elevatorproducenter har gennemskuet dén – og så er det i stykker. Satans til uheld.



***

Centerrygklapperklubben

***
Jeg var til ekstraordinært møde i litterær kreds i går og drak tre røde Tuborg og røg en tynd cigar. Der sad vi og var sårbare sammen, tre voksne mennesker. Det er hvad jeg laver, når jeg er græsenkemand. Komplet uudfarende, men givende. Jeg formåede at vække "medlidenhed" i mindst en af mine læsere – dvs. han blev rørt, og det er godt. En em af mandagtig følsomhed slog ud af et skrift fuld af tvivl og hændervriden. En kompliceret fødsel, hovedet forstrukket af koppen.

Konklusion: Ingen entydig lyrisk sejr denne gang, men gode markeringer og flere fuldtræffere.
***

Tom seng

***
Jeg gider aldrig at gå i seng, når min kone ikke er her. Det er kedeligt. Jeg ender altid med at sidde og se dårlig fjernsyn eller skrive intim lyrik.



Jeg har ikke engang fået tændt for fjernsynet endnu. Jeg gider ikke. Hvad er det hele værd? Når min kone ikke er her, er jeg som et skib uden ror.
Det går som regel over efter et par dage.
Nu når jeg ikke engang at vænne mig til, hun er væk, før hun kommer hjem igen.

Græsenkemand er intet mod at være rigtig enkemand.

Græsenkemand: "Græsenke" kommer oprindelig af tysk Graswitwe som betød 'en forført og forladt pige' (jf. Ordbog over det danske Sprog). Det skulle have noget at gøre med "en pige der var forført ude i det fri", altså ude i naturen, deraf "græsset" i ordet (eller simpelthen en seng af græs eller hø) – og efter at hun var blevet forført, blev hun forladt, deraf "enke" i ordet. (Berl. Tid.)

Heraf "græsenkemand".

Med tiden er betydningen af "græs" skiftet til at betyde "ude på græs", "ude at græsse” – mao. midlertidigt fraværende. (Bartleby.)

***

Hov, hvor blev indholdet i min tilværelse af?

***
Jeg kan simpelthen så godt lide at være mand og far, og nu hvor min familie ikke er her, føler jeg mig ensom. Især når jeg kommer hjem fra en kedelig tur "i byen", og her ikke er nogen. Jeg har overhovedet ikke behov for at drikke, navnlig når jeg er til overs, og der ikke er nogen opmærksomhed rettet mod mig.

Nu vil jeg lave noget spaghetti med pesto og gå ind i min ensomme seng.

***Jeg har lige hældt kogende vand ud over mig selv. Fuck.***
***

Græsenkemandsstanden

***
Min kone er taget med børnene over til sin søster i Aarhus, så nu vil jeg tage på bøssebar.



Det er tilfældigt. Det er tilfældigt!


Tilføjet efter redaktionens slutning: Jeg forestillede mig det som på billedet foroven (der matcher studenterbilledet forneden godt), men det var faktisk mere sådan her:


Eller sådan her:

***

UG med kryds og slange

***
Her er noget, der varmer mit gamle hjerte: en solbrændt hottie på ladet af en studentervogn råbte GOD RØV efter mig, da jeg kom cyklende.

Men jeg har også en god røv. Det er tydeligt for enhver.


***

Hånd om det (min skat III)

***
Det er helt vildt. Jeg har i går læst papirerne, der fulgte med min selvangivelse, og i dag har jeg ringet ind til Skat og fået et pænt svar efter næsten ingen ventetid. Jeg troede, det ville være ligesom at tale med Darth Vader, men han virkede meget flink, denne mand, der holder min fremtid i sine hænder.

Jeg prøver at sige til mig selv: Det er bare penge, det er bare penge.
Jeg forstår det, men det er ikke sikkert det hjælper.

Lektion 1: Sæt dig ind i tingene og gør det ordentligt. Men det er svært for mig, der som udgangspunkt fusker.*) Jeg er alternativ, før jeg er mainstream. Godt man ikke bor i en terrorstat.

Lektion 2: Tænk på Skattevæsenet som et serviceorgan, der betjener dig.

Lige meget hvordan man vender og drejer det, er det et mareridt. Nu har jeg lige fået at vide, at de har udskudt afleveringsdagen til d. 3., fordi systemet var nede, så jeg venter med at bekymre mig om det igen til efter weekenden.


*) Altså ikke kriminelt. Fusker som i: Jeg smækker det sammen og håber på det bedste. Fuske som i satse på sit held. Jeg er naturligvis et bundhæderligt menneske! Man spøger ikke med skattevæsenet.
****

Lad nu være med at skælde ud, sagde jeg

***
Fucking uge. Fucking dag. Begravelse. Skænderi i dag om ingenting, for hvor lang tid kan man blive ved med at tage hensyn. Nu er jeg færdig med at være sød ved dig, tænkte jeg, mens jeg smed hendes halvspiste ostemad ned i affaldsskakten og overvejede at smide den madpakke, jeg havde smurt med kærlighed, samme vej, men nøjedes med at vride hælen i den gennem mappen, uden at vide om det lykkedes. Dum idé. Fuck, tænkte jeg, og smed rundt med puderne og krøllede hendes hovedpude sammen – det er dit hoved – da jeg redte seng i vrede. Det lykkedes hende at gøre mig sur og vred også. Hvad fanden ved jeg om, hvordan hun har det, når hun bare er skidesur og skælder ud på alle? Så skal man pænt trække sig tilbage. Jeg har s’gu da også følelser. Jeg er s’gu da også ømskindet.
***

Professor Spasticus

***
De kaldte ham Professor Spasticus. I dag er han software-millionær med adresse i London.


***

Rapport fra mit ophav

***
Min far og min mor har begge ringet i dag og talt til mig en times tid sammenlagt. Min far havde et problem med sin computer: der kom ikke lyd ud af hans højttalere, efter han har fået installeret sit nye styresystem, men efter at have holdt mig i røret i 20 minutter fandt han ud af skrue op på volumenknappen. (Det siger jeg til mine brødre, sagde jeg. Nu skal du ikke være nedladende, sagde han.) Min mors CA 125-tal er faldet, og det er godt, men jeg tør ikke være forhåbningsfuld med noget.
***

Facit

***
I dag er det gået op for mig, hvor stor en taber jeg er.


Jeg vender billedet omvendt for at virke interessant.

Man har jo kun det ene liv, baby, så hvad er der at være bange for? Før du får set dig om, er det omme, og ikke engang fortrydelsen bliver tilbage.

(Jeg har flyttet én kasse ud af kælderen, og straks er mine eksistentielle paradigmer skiftet.)


Sagt med floskler: Det er bare op af starthullerne og op på lakridserne og se at få fingeren ud og op og afsted og og sætte det ene ben foran det andet og det længste ben forrest og begge på nakken og lige ud af landevejen og ud i ørkenen på rødglødende kobling.
***

Det lakker mod enden

***
Hvis jeg var lige så god til at ordne min selvangivelse, som jeg er til at gå i panik...
Hvem der kunne leve af at gå i panik.
Er det et fag? Det omvendte af en brandmand, så at sige. Nej, ikke "vandmand", "branddame", "ildpåsætterske" eller "pyrodam'" – det er selvfølgelig også omvendt, men ikke helt den rette vinklen – mere en, der løber rundt i ring og råber hjælp og åhherregud, i modsætning til den raske brandmand der fatter slangen og slukker affæren.

Der er et værre hus her på kontoret.
Jeg kan ikke sidde stille. Mine øjne løber i vand. Jeg kan ikke tænke klart.
Jeg må virkelig se at få det gjort, så jeg kan blive menneske igen.
Det er det, der er problemet, og jeg mangler næsten ingenting for at få det færdigt.
KAN DU SÅ KOMME I GANG, siger stemmen.
Åh!
Jeg er et vrag.
***

Problemet med mig (XXIV)

***
Problemer med mig er, at jeg aldrig har vidst, hvad jeg egentlig helst ville.

Mine linier i hånden tyder på vanvid og stor forvirring.



Og det er ikke det hele.

Det er en godt ting, hvis man på et tidligt tidspunkt bestemmer sig for, præcis hvad man vil lave. Det har jeg bare aldrig kunnet. Ikke engang på dette fremskredne tidspunkt af mit liv.

En midaldrende mand, der ikke ved, hvad han vil. Til gengæld ved jeg faktisk næsten altid, hvad jeg ikke gerne vil, men det er desværre næsten alting.

En sørgelig tingenes tilstand.
***

Kritisk punkt

***
Jeg har nået et kritisk punkt. Grænserne for min egen formåen har snøret sig sammen. "Vær bold", fortæller jeg mig selv, "Vær bold", men jeg kan dårligt trække vejret. Det er ikke let for en svag sjæl. Jeg er for sart til denne verden. Ingen forhindring er for lille for mig. Jeg refuserer ved den mindste forhindring. Og ærgrer mig over hvad kunne have været. Bliver liggende i dammen ved Hubertusjagten, som Dustin Hoffman under vandet i The Graduate, mens de andre hove marcherer forbi. Lydløst. En undervandsverden af lydløshed. Ikke til at bære. Et helt liv tilbragt i en kokon. Mit liv. Gispende til overfladen i sidste øjeblik. Et endeløst sekund. Jeg vågner op lige før jeg skal dø.

Lige før jeg dør er jeg klar over, at jeg lever, så ryger stolen væk under mig, som Tom Conti i Reuben Reuben, en charmerende romantisk komedie. Skyd mig nu.

II
Jeg er bange for, at jeg har taget fejl, og intet, jeg nogensinde har gjort, var rigtigt. Jeg har aldrig gjort noget færdigt. For mange dårlige beslutninger har ført mig her til. Et sort hul af spændt forventning. Et dirrende øje. Som et blad i strømmen. Hvor var du selv? Mit viljeløse offer. Dolket på mit eget alter i et blodritual. Spændt ud. Nedfaldsfrugt. Fanget i tiden udhulet.

III
Jeg skuffer mig dagligt, men jeg overrasker mig ikke.
***

At lave min selvangivelse fylder mig med ængstelse

***
Jeg springer op og traver op og ned ad gulvet og vrider mig i hænderne og sveder. Det er fysisk umuligt for mig at lave den færdig. Jeg bliver ved med at pille og bekymre mig. Nu har jeg købt en pakke cigaretter, ikke at det hjælper (jeg bliver bare svimmel og står udenfor).

Jeg er et vrag.

Jeg trænger til hjælp.

Brandudsalg

Jeg har et kælderrum, jeg skal til at rydde, fyldt med dårlig eller halvfærdig kunst, jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med: min højttalersamling til en lydinstallation, der aldrig blev til noget, Lademanns Leksikon fra 70’erne (godt hvis man mangler et flot farvebillede af Dwight Stones eller Erhard Jakobsen – jeg fandt det på Amager og transporterede det her ud, jeg har aldrig kigget i det, de sidste fire bind er klistret sammen pga. vandskade [ikke min skyld]), halvanden meter disco-maxisingler med lettere mugne omslag (ikke min skyld), min 78’er-samling og andre ting, jeg ikke har lyst til at tænke på. Jeg har ikke lyst til at tage stilling til noget af det, og jeg har ikke noget sted at gøre af det.

Løsningen er selvfølgelig at holde brandudsalg. Jeg inviterer alle folk, jeg kender fra nordkysten, og deres venner, køber noget billigt sprit og inviterer nogen damer, der kan stå og vise sig frem og få køberne til at føre sig frem. Jeg hænger det hele op på væggen og spiller gamle plader dertil. Alle er velkomne. Alt er til salg til spotpris. Resten brænder jeg.

Det er den eneste udvej.

Se også her for, hvor dum en idé det er at gemme for meget af sit gamle kunstlort ingen vil have (verden render over med halvdårlig kunst).

Faktisk er det ikke så dårligt alt sammen. Det er det, der er så fandens. Det er sket, at jeg er sluppet af med noget af det, og når jeg ser det hænge på folks vægge, ser det faktisk meget godt ud. Fandens til dilemma.

Jeg er ved at dø

***
Jeg kan ikke få kaffe, før min espressomaskine er afkalket. Første gang jeg kalkede den af, blokerede den midt i tredje hold skyllevand. Evindelige problemer.

Nu er jeg startet forfra: 2. gennemskylning, ingen tegn på blokering endnu.

Der er håb forude. Én for én falder forhindringerne bort mellem mig og den fuldkomne lykke.
***

Bagefter valgte jeg den forkerte kø og ventede 20 minutter, fordi Dankort-forbindelsen var nede

***
Der var et gammelt ægtepar nede i Brugsen.
– Du svarer mig ikke, siger konen.
– Nej, siger manden.
***

Problemet

***
Jeg har simpelthen ikke fået nok at spise i dag. Det er problemet.


***

Hjemmeliv (punktvise nedslag i min dagligdag i dag)

***
Det er ved at være hverdag igen. Min kone har ikke brug for mig følelsesmæssigt længere og bebrejder mig min utilstrækkelighed over ting, hun ikke selv kan finde ud af.

*

Der er ingen af os, der gider støvsuge, så det er klart, at den der gør det, har ret til at være sur.

*

Man skal starte alle henvendelser med: – Det er ikke en personlig anklage, men (den her tandtråd, du lige har købt, er dårlig).
***

Status på besværet

***
Det eneste jeg skulle i dag, har jeg ikke lavet.



***

Mine personlige dæmoner gi’r den gas

***
Der er flere, hvor de kommer fra: det sorte hul der sluger alt håb.
***

Sundt princip til udlevelse

***
Der er et princip i improvisation, der hedder, at man aldrig må modsige den anden, men altid gå på med på, hvad den anden siger, ellers går samtalen i stå. Det fremhævede jeg henne i parterapien, dengang vores kommunikation var gået i stå.

Ikke at det hjalp. Men det er et godt princip. Bare at sige ja og se, hvilke latterligheder der kan komme ud af det, når man accepterer, hvad den anden person siger.

Jeg gjorde noget (rigtigt)

***
Strømforsyningen til min Powerbook gik i stykker, og nu har jeg repareret den. Glæd jer til næste indlæg, når huset er brændt ned.



Jeg kommer altid til at tænke på Zen & motorcyklen, når jeg reparerer noget. Den lærte mig at reparere ting, men ud over det, kan jeg ikke huske hvad den var god for. Intet glæder mig så meget som at reparere noget med forhåndenværende materialer i stedet for at gå ud at bruge penge.



Andre gange er der selvfølgelig ingen vej udenom. Og så er der de gange, hvor det bedre kan betale sig at spendere penge end bruge tid.*) F.eks. har jeg lige bagt 27 muffins til min datters kagedag i klassen. Jeg skulle bare have købt romkugler hos bageren. Det havde været nemmere. Med begge børns kagedage har jeg regnet ud, at jeg gennem årene har bagt over 430 muffins med glasur og krymmel (her kan man forestille sig et læbesmækkende, mundvandsfremkaldende, glinsende nærbillede af en muffin). Jeg har længe mistænkt, at hemmeligheden ved at bage til børn er tyk glasur. Og krymmel. Tyk glasur og krymmel. Ak ja, hvad gør man ikke.


*) Men måske er der prestige i det at bruge tid.


***

Andre udpluk fra min frokost med min far (bonusmateriale)

***
(Baggrund: Min far var her på mit værksted til frokost i forgårs.)

Min far sagde: – Når du så ikke kan tage at arbejde mere, springer du op og maler?
– Nej, sagde jeg, jeg sætter mig til at skrive selvmordsbreve.

(...)

– Jeg har inviteret din mor med til min fødselsdag, sagde han, men jeg ved ikke, om hun kommer.
– For min skyld er jeg helst fri. Jeg har ikke brug for at se jer sammen.
– Men vi har jo familie sammen. Det vil vi altid have.
– Ja, men det er ikke det samme som, at hun skal komme til din fødselsdag. I er jo ikke sammen længere.

(...)

– Det bliver for incestuøst. Skal "Jette" (min fars kærestes eksmands nye kone) så også med?
– Nej, hun er taget til Jylland.*)

Mine forældre driver mig til vanvid. Ikke mindst når de er i samme rum.


*) Min far ville helst have et harem.
***

Tynd kop te

***
Fuck, jeg er deprimeret.
Jeg er helt træt i hovedet og har ikke fået udrettet noget i dag andet end lave regneark over mine bilag, mens jeg har prøvet at tage mig sammen til at finde en revisor, eller en bogholder eller en eller andens svoger, der kan hjælpe mig med min selvangivelse.

Jeg fik først min kaffe efter kl. 16, og nu skal jeg gå. Det holder ikke.

Jeg famler i blinde, mit hjerte banker arytmisk.

Min revisor og min rengøringskone forlod mig inden for en uge sidste sommer, og jeg har ikke fået gjort noget ved nogen af delene siden.

Jeg har lyst til at begynde at ryge igen for at fylde det gabende hulk i min midte. J. Per tager ikke imod længere, så jeg kan ikke ryge hans, og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med en hel pakke. Hvad skal jeg gøre, når jeg ikke kan tage ned til ham og blive muntret op, lige meget hvad humør jeg er i? Det plejer aldrig at tage fejl. Jeg har aldrig hørt ham så sur, og jeg er ikke i humør til at muntre nogen op. Ikke at det er det, han trænger til.

Jeg skyder skylden for min tilstand på manglende søvn. Luften kommer forkert ud af mig. Jeg kan ikke engang synge.

Jeg har lige slettet et langt dårligt kaffedigt, jeg skrev under indflydelse af dagens eneste højdepunkt. Det var en tynd kop te, suk.

Når man ikke engang kan lukke
noget ordentligt ud,
er det tid til et skud
i hodet.
Se blodet
klukke.
***

Som jeg er

***
Jeg synes selv jeg er ret god til det følelsesmæssige. Det er alt det andet jeg ikke duer til.



At ordne min selvangivelse f.eks. Huske at gøre karriere. Smide ting ud. Støvsuge.
***

Min far til frokost – en situationsrapport

***
Min far er kommet her til frokost. Han er ude at tisse. Nu vil jeg se, om han foretager sig noget mindeværdigt, jeg kan rapportere:
´

• Ikke noget specielt foreløbig, bortset fra at han klager over, at der er pesto på hans sandwich
• Han kan ikke forstå, hvordan jeg kan spise min, fordi den er fedtet (hummus, champignoner, soltørrede tomater)
• Nu spiser han en småkage
• Nu læser han min tale til min svigermor.

Konklusion: Det gik meget godt. Ikke de store fornærmelser denne gang fra nogen af parterne. Lidt bitterhed, misforståelser omkring min mor. Ondt i min fars tegnebog, fordi han skulle give.
Han gik den forkerte vej på vej ud. Det er ligesom den gamle vits med at gå ind i skabet og sige: – Hov, er det allerede blevet nat? (sidst set af mig med Jesper Klein). Den er altid god.
***

Italienske pizzamænd flirtede skamløst med min kone

***
Jeg sagde et eller andet åndssvagt, og så sagde min kone: – Der kan I bare se, hvor jaloux han er.

– At der er nogen andre mænd, der godt kan lide mor, betyder jo bare, at du har en lækker kone, sagde min datter på 11.

Og det kan hun jo have ret i. Men min pointe var en lidt anden.


***

Nyt behandlingsregime

***
Jeg kan ikke se min mor uden at tænke på, at hun skal dø. Det er som om, hun lever på lånt tid.

Klar udmelding – han er ikke i humør, den rygende guru, og så har han ondt i halsen

***
Jeg ringede til J. Per. Han er deprimeret efter han er holdt op med at ryge hash og gad ikke have, at jeg kom ned og røg hans smøger.

– Tak for din bramfrihed, sagde jeg.



– Nu vil jeg tage mig et bad og skifte skidesæk og lægge mig ind og se fodbold, sagde han.

Fodbold! Det havde jeg glemt. Jeg abstinerer, fordi vi ikke kan tage TV2 i koloen. I går var vi hjemme, og hvad var der på?: Østrig-Tyskland. Leicester-Stoke.
***