For lille lejlighed. Det andet fjernsyn står ude i kolo.

Disney Sjov* - the soundtrack of my (home) life. Jeg får den værste fucking hovedpine af det her "familiehygge". Spørg mig ikke hvordan min dag har været. Citat af min kone: "Jeg kunne godt tænke mig at komme hjem én gang, og der var mad på bordet".


* og Cartoon Network og Disney Channel. De samme fem åndssvage danske stemmer.

Gasmeord

Man kan sætte alt foran -gasm (altså på engelsk. Her er en stribe eksempler, jeg lynhurtigt smækkede sammen og Googlede efter for at lodde deres forekomst (linket viser at de findes):

Assgasm, eargasm, airgasm, polygasm, monogasm, tablegasm, bedgasm, atomgasm, monstergasm, gasmgasm.

Foruden:
Peoplegasm, apegasm, gaspgasm, chasmgasm, puddinggasm, artgasm, cheesegasm.

- Prøv selv om du kan finde på nogen!

Man ser således, at det er meget få sammensætninger, der ikke dukker op. "Atomgasm" undrer det mig ikke findes (før nu), men det er selvfølgelig også svært at vide, hvad det ord skal betyde.

De fleste ord med -gasm hentyder altså til, hvad man gasmer over, eller hvor der gasmes.

Billedet af det hybride undervandsdyr dukker op her, når man Google Billeder ”gasm”.

Yderligere læsning:

Her kan man se, hvordan en gruppe af folk har udforsket mulighederne for at danne ord med -gasm som endelse, mestendels hvor første del rimer på or-. "Chasmgasm" dukker dog også op dér.

Om brugen af -gasm som endelse i det hele taget se også The Urban Dictionary, hvor flere af de ovenstående definitioner er tillinket.

På TVgasm kan man læse om brugen af -gasm-endelse i Veronica Mars, serien om den rapkæftede teenagedetektiv (eks. "German Chocolate Nutgasm", en kage.)

Hjemlige perspektiver

Så er spørgsmålet, hvornår gasmeord begynder at dukke op på dansk*. Måske er det allerede sket og jeg ikke har lagt mærke til det. Det er ikke usandsynligt. Jeg klikker lige efter...

Hastigt sammenstrikkede eksempler:

Ordgasme, ostegasme, bordgasme, lortegasme (ej heller lorteorgasme, pudsigt nok), prutgasme, chokogasme, horgasme (se under "8.8 H-legen"), Thorgasme (dog kun på fransk), morgasme, jordgasme, abegasme (heller ikke abeorgasme), vodkagasme, månegasme, taskegasme, spadegasme, lampegasme, gadegasme, spasmegasme (spasmeorgasme findes, men kun på norsk), røvgasme (men røvorgasme findes), hængemulegasme, gispegasme.

Man ser, at det mest er ord, der rimer på orgasme og ikke bare -gasme, der findes på dansk. Det er dog ikke utænkeligt, at konstellationer med -gasme vil begynde at indtage vort stolte gamle sprog. Navnlig når man tænker på, at der ikke er andre ord end orgasme, der ender på -gasme, så tiden vil måske file or- af, som det ses af ovenstående engelsksprogede eksempler. Tak.

* Hvem var den franskmand, der sagde, at enhver amerikansk tendens, lige meget hvor tåbelig, før eller siden kommer til Europa?

PS Efterfølgende stikprøveundersøgelser har afsløret et eksempel på brugen af gamer-gasme i en dansk sammenhæng.

Em-pyha-sematisk hvæsen

Min ven J. Per nede i det sociale boligbyggeri er efterhånden den eneste, jeg nasser en smøg af, nu jeg ikke ryger. Men på det sidste har han skåret sit forbrug ned til to grønne og to smøger om dagen. Han havde en episode, hvor han ikke kunne trække vejret, der nødede ham at overveje sin livsstil. Mao. han så døden i øjnene. (Det føles overflødigt at nævne, at hans far døde af lungekræft. Han arvede sidste år, da de solgte huset, og brugte kr. 80.000 på hash [og et par tusind ekstra på sushi og balinesisk træ.] Resten kom i banken.

Det er ikke godt at sidde indenfor og ryge altid.

Men hvor skal jeg nu gå hen, når jeg trænger til at ryge? Jeg kan ikke komme rendende til Don Enzo hele tiden, han er mere krævende. Og det gode ved J. Per er, at han altid er hjemme. Det gør ham til et fast omdrejningspunkt. Som en sø, der altid er der. Et landemærke. Jeg besøger ham gerne, når jeg har skændtes med min kone, og det mærkelige er, at ligeså snart jeg kommer ind ad døren, er jeg ikke sur længere. Jeg kan simpelthen ikke være det. Og det er ikke engang pga. noget han gør.
Jeg kunne tage ned og besøge ham uden at ryge, men nu har jeg vænnet mig til det med.
Det må rodes ud.

Dårlig handel

En god illustrator*), jeg havde mødt én gang, ringede til mig og spurgte, om vi ikke skulle ses.
- Det kan vi da godt, sagde jeg, hvad med til morgenmad? (Sidewalk Breakfast Special: $1.99.)
Da jeg så sad dér og åd mine æg, spurgte han mig, om jeg ikke ville være med i den kirke, som han og hans kone gik i – det var en meget frisindet kirke.
Det var enten det eller et homotilbud, hvad havde jeg regnet med (og svaret var sgu’da nej.)

Han sagde, at han havde solgt sin samling X-Men-hæfter for at købe en vielsesring til sin kone.
- Er du gal? sagde jeg.
Det havde jeg aldrig gjort.

Her troede jeg, han ville mig noget godt. Resten var ned ad bakke, og jeg hørte aldrig fra ham igen.


*) Brun undermaling, China Marker opløst i terpentin ovenpå. Vingemotiver, godt håndværk.

Lad ikke solen gå ned over et godt skænderi

Dagen i dag startede med et forfriskende skænderi, der begyndte efter den første ting, vi sagde til hinanden i morges.

For øjeblikket er der stilstand, men vi diskuterer det praktiske.

29/8 kl. 21 stykker

Vi skændes hele tiden. Min kone siger, hun ikke kan ”rumme” mig. ("Nej, det ved jeg godt, hverken på den ene eller den anden led”.) Hun vil ikke holde op/kæft, selvom jeg beder hende om det flere gange i træk, og så siger hun, at jeg bliver hurtigt vred. Jeg siger, hun ikke respekterer mig eller tager det, jeg siger, alvorligt.*) Inde i mellem står børnene og prøver at få os til at holde op. Min yngste datter giver mig fingeren og siger jeg er dum.

Min kone siger: "Du tror kun det er hårdt for dig". Det er den gamle med, at hun ved, hvad jeg tror.

Vi behøver ikke tale sammen, vi kan rigelig godt fortsætte vores skænderier med hinanden inde i hovedet uden den andens deltagelse.

Suk, sukkeluk, sukkelirumluk-suk.


*) Jeg siger også andre ting.


PS Der er ikke noget nyt eller spændende i nogen af de her skænderier, jeg er bare kommet ind i vanen med at notere dem - som H.C. Andersen, når han rev den af.

Kunstværket her hedder Primalskrigsterapi og er lavet af blyantsstumper.
Jeg synes, de blå og lilla blyanter ser lidt Photoshoppede ud, men hvad ved jeg.

40 kg hæfter

Jeg fik min kone til at græde i søndags. Hun havde brugt hele dagen på at rydde op og gøre rent, mens jeg var til 50-års fødselsdag, og senere tog jeg over og hentede 40 kg tegneseriehæfter fra 70’erne, jeg har haft lånt til min nevø*), og stillede dem ind i stuen. Det var dråben, nu er hun "druknet i lort".
Jeg hørte hende forbitret klynke i køkkenet, en knækket kvinde.

*) Samlingen er siden blevet spædet op med hans og hans søsters Anders And-blade fra midten af 90’erne og frem.

Leveråd nr. 2

Lad være med som en idiot at melde dig til bestyrelsesarbejde i foreninger.



Udvalgte floskler til belysning: Det er ikke andet end ballade. Utak er verdens løn. Ingen god gerning går ustraffet hen. Meld dig aldrig frivilligt til noget.

Overlevelsesøvelser

Kender I det, når man skal ind ad sin gadedør, og man forestiller sig, at man skal have den låst op, før tilfældige forbipasserende myrder én?

Iflg. Dustin Hoffmann kaldte Lee Strassberg en sådan mental øvelse en "task". Jeg sidder lige og ser kommentarsporet*) til Dustin Hoffmans oversete hjertebarnsfilm fra 70’erne, Straight Time. Forfatteren til bogen, filmen er lavet efter, eks-straffefangen Eddie Bunker, fortalte Hoffman, at han ikke kunne tale med nogen uden at registrere alle genstande i nærheden, han kunne bruge til at myrde personen med, og hvad der var at stjæle fra denne. (Nu kan Dustin Hoffman heller ikke lade være med at tænke på den måde hele tiden.)

Min datter forestiller sig, at hendes blodsukkermåler er en tikkende bombe, der skal have blod, før den eksploderer.


*) Jeg sværger, jeg har aldrig set (eller lyttet til) et kommentarspor før i mit liv. Det har taget mig tre dage at nå igennem foreløbig.

Jeg har mistet lysten til at læse

Ordene giver ingen mening.
Jeg er læst ud.

Det har stået på i flere uger nu.

Drømmeguf

Jeg havde en drøm om en kunstner, jeg kender. Jeg kender ham faktisk ikke så godt, men han er flink til at give bajere. Han dansede rundt med en gammel pladespiller, så den gav mærkelige lyde.

Han ringede til mig for et par dage siden og fortalte om en mærkelig drøm, han havde haft: Han var en lille dreng, nøgen. En tudse havde taget en bid af hans tissemand, og han løb hen til sin far for at spørge, hvad han skulle gøre.
Guf for en freudianer, eller hvad?


PS Jeg var til fødselsdag i går og sad til bords med to psykologer, så jeg spurgte dem, om de ikke kunne tyde denne drøm. De var overraskende tilbageholdende, men den mandlige psykolog sagde dog: - Tænk på, hvad tudse rimer på.
Hvilket udløste almindelig latter.

Tidsmaskine

Når der renoveres butiksfacader, sker det, at de gamle, håndgjorte skilte underneden dukker op, som man ser lige nu på hjørnet af Dalgas Boulevard og Finsensvej. Det er noget af en forskel. Hvorfor er næsten alle nye skilte så grimme og værst af alt kedelige?



Her er et tilfældigt eksempel til sammenligning fra den anden side af gaden.


I øvrigt vil jeg nok mene, at der er en vis ironi i, at det er nu er folk fra kolonierne, der driver kolonihandlerne.
(Eller også er det ikke ironi. Der er altid nogen, der skal diskutere hvad ironi er.)

Weekenden er værre end hverdagen

To skænderier med min kone allerede, det ene ude på gaden, det andet herhjemme - det første om det sædvanlige (at jeg nævnede muligheden for at hævde en del af mit liv, der ligger uden for familien), det andet om ingenting: Min kone siger, at jeg ikke kan tage, hun ikke er enig med mig. Jeg siger, det ikke handler om at have ret. Jeg er ligeglad med hvem der har ret (især når det handler om fordelene ved blegning af tøj og hvad der mørkner mest, kalket i vandet eller at det hvide vaskes med tøj, der også har andre farver). Noget er rigtigt eller ej. Hvad har det at gøre med at have ret? Suk.

Det er nemmere, når vi er hver for sig. Måske burde vi ikke være gift. Måske er det bare inerti. Jeg tænker nogen gange på, at vi måske kun er gift, fordi det ville være mere besværligt ikke at være det .

Det hele er parat til at koge op og boble over hvert øjeblik.

Nu er børnene også begyndt at skændes.*)

---

Min kone har en irriterende vane med at komme hjem og fladpisse sit territorium af - og det er anstrengende, når jeg også skal være her.
Eller også er det mig, der automatisk afgiver autoritet.
Under alle omstændigheder er det belastende.

Vi er en familie under pres.


*) Uddrag:
Min yngste: - Det er ikke dig, der skal stikkes i fingeren hele tiden og have insulin tre gange om dagen!
Min ældste: - Du smed sand i hovedet på mig!

Jeremiaden der er mit liv

Jeg er på kanten af at knække. Jeg føler mig bristefærdig. Jeg har det som om, jeg aldrig nogensinde får tid til mig selv igen, at jeg har forspildt min chance her i livet, at det er for sent, at jeg aldrig kom i gang, før det var omme. Groft sagt. Jeg er overspændt.

Det hjalp ikke, at Dr. TB over morgenkaffen i går, som han gav, sagde, at jeg var "lang og kejtet" og at mit udseende var imod mig, hvis jeg skulle have kommunale ydelser og en god behandling. Hvor får han det fra? Dette er mine venner?

Så skændtes jeg med min kone, fordi hun ikke var hjemme, da jeg skulle af sted til bold i går aftes. Her er dialogen fra hun træder ind af døren:
- Hvor har du været? Hvorfor kommer du først nu?
- Hold kæft.
- (Eskalerende skrigen)

Til bold fik jeg bank af yngre spillere med springkraft og tog hjem og følte mig værdiløs og hængte tøj op, mens alle sov.

Mine kontaktlinser klør, og jeg trænger til nye briller. Jeg hører, man kan få dem til halv pris i Malmø, men hvordan kommer jeg nogensinde derover.

Det er sjovere at brokke sig, når der ikke er noget galt.

Som det er fra nu af

Nu er vi snart så gamle, at alting går galt hele tiden.
Hver gang man taler med hinanden, vil det forlyde, at nogen er død eller har kræft.



Fysiognomisk faktum: Ifølge Dr. TB er kroppen kun bygget til at holde til man bliver 50.

Digterreceptionister

New York er fuld af folk, der er noget andet end det de laver. Jeg arbejdede på et auktionshus, hvor to på hinanden følgende receptionister var digtere. Jeg var kunstner.

Jeg kunne bedst lide den første. Hun var eurasiatisk, irsk-japansk. Hun riffede et par linier, der lød indøvede, om, hvordan hun ønskede Allen Ginsberg ville blive forfulgt af to bundtunge lesbiske med vidt åbne flaprende skamlæber. Til hest, tror jeg.

Jeg tror, folk glædede sig til Ginsberg skulle dø, så der kunne blive plads på toppen (og i bredden vel også).*)

Den anden receptionist var en mand med gråt skæg, der skrev digte, når han gik ture i skoven. En enkelt weekend, fortalte han, havde han skrevet to digte, eller også var det tre linier. Jeg foreslog, at han skulle skrive westernromaner á la Louis Lamour.

Når han tog telefonen, sagde han gerne: - What is this in reference to?


Jeg kom forbi, da de bar Allen Ginsbergs iltflasker og andet hospitalsudstyr ud fra hans lejlighed på 13th St. Han var lige død, og jeg vidste han boede dér. Før det boede han rundt om hjørnet på 12th. Min ven Hank boede i samme opgang, og han skulle jo altid flirte med de unge drenge.


*) Jeg kunne forestille mig, at det var lidt det samme herhjemme, før Poul Borum døde.

Hospitalsferie

Min datter sagde (7): - Jeg kan godt lide at have diabetes [1], for så bliver der sørget for mig.

Jeg tror, hun tænkte på sit hospitalsophold som en slags hotelferie.

Den værste ferie jeg har hørt om siden tsunamien

Se her, hvad min gode medblogger 2mason skriver om sin sommerferie under titlen Min svigerfar døde i vandrutchebanen.

Før & efter

Der er det ved det, at før kunne man altid sige: - Nåja, vi har jo vores gode helbred.
Men sådan er det ikke længere.

*

Jeg længes efter de dage, hvor jeg kunne sidde i al fredsommelighed med mine indbildte, selvforskyldte lidelser og klynke mig en bred flod af mandige tårer over ingenting. Dét er overskud.

*

Jeg brænder også inde med alle mine følelsesfulde sanseregistreringer og kulturudredninger, nedfældet over sommeren, jeg skal have fyret af.
Hvornår når jeg nogensinde noget?

Komplettere omvæltning

Jeg håber ikke, at jeg bliver en af de forældre, der aldrig kan tale om andet end deres børns sygdom, men lige nu fylder det bare vildt meget.
Ikke så underligt. (Min datter på 7 fik at vide, at hun havde diabetes forrige fredag. Det er fucked.)

Jeg har været i chok, og nu er jeg ved at prøve at vænne mig til det.

*

Til gengæld fik hun fyret nogen meget gode nogen af, mens hun var på hospitalet:

Lægen kom ind og fortalte hende om, hvad det vil sige at have diabetes. Til sidst sagde hun, lægen: - Er der noget, du vil spørge om?
Og min datter svarede uden at blinke: - Hvorfor har du så store øjne?

Her burde hun have fortsat med: - Hvordan får man børn? og - Hvad er meningen med livet?, men lægen havde desværre ikke fattet den, og hun holdt klogelig inde.

Det kommer sig af, at vi har hørt Rune T. Kiddes Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr, deriblandt Den lille møghætte, en CD der varmt anbefales til alle (de første to og de sidste to spor er i al fald gode. Grille-Lise Live er genial.)

Jeg har aldrig syntes, Rune Kiddes Litterærligheder var særligt sjove, men han fortæller enormt sjovt, som en parodi på en gammeldags fortællerstemme, som man kender dem fra plader med Disney-film (jvf. Ove Sprogøe læser Mads & Mikkel).

*

I det hele taget har hun udvist en forbilledlig galgenhumor.

Skrevet i mørke

Nat på hospitalet 14/8

Jeg ligger og vifter myg væk og venter på at blive vækket af, at natsygeplejerskerne kommer ind og lyser med en lommelygte og hvisker og tester blodsukker.

Min metode til myggeklaskning er at ligge og lytte og vente på, at de sætter sig og så smække mig selv på øret og tvære rundt med hånden.

I aftes smækkede jeg også en håndfuld, da de summede rundt foran TV-skærmen i det mørke rum.

Alt er screwy babbalooey

Min datter har fået diabetes. Jeg lånte en bil og kørte hende ud på hospitalet sidste fredag, efter vi havde været hos lægen. Jeg havde det ligesom, hun var blevet bidt af en slange, svedig og døsig som hun hang på bagsædet ud af Roskildevej. Mine kontaktlinser sad omvendt i.

Småpanikalderen

Jeg befandt mig i et selskab og gik lettere i panik, da jeg så, at alle var over 40, mig selv med.

(De voksne altså, der var også børn.)

Komplet omvæltning

I morgen starter min kone på arbejde for første gang siden hun gjorde sin uddannelse færdig og fuldtid for første gang i mindst 11 år. (Groft sagt for første gang i sit voksne liv skal hun have en smule ansvar og ikke bare møde op til tiden og gøre, hvad der bliver sagt.)

Det bliver en omvæltning, jeg ikke engang kan forestille mig konsekvenserne af endnu.


De foregående indlæg er fra i går, men jeg når aldrig at komme i nærheden af noget net og postere dem, mens de endnu er varme fra ovnen. Der er ingen umiddelbarhed her, ingen kontinuitet. Og jeg er stadigvæk på ferie.
Jeg er bare ved at dø for at udgive alt mit lort.

Matematisk chance

Jeg har i dag haft et opslidende skænderi med min kone, fordi hun sagde, jeg skal tømme opvaskebaljen, før den er fuld (det er en lang historie: Afløbet her i kolostomihaven virker kun halvt). Jeg siger, jeg tømmer den, når den er fuld.
Nu er hun lige gået, og jeg nænnede ikke at spørge, om vi ikke skulle til at have den sex.

Drama på drengen

Jeg skulle ind på posthuset i Købmagergade for at få porto til en brevpakke, men posthuset var lige lukket for 1 minut siden. Så jeg gik ind på Postmuseet ved siden af, hvor de både kunne veje pakken og sælge mig et frimærke. Smart.
Da jeg kom ud på gaden, var min tegnebog væk. Jeg havde glemt den inde på skranken.
Det er aldrig sket før.

Note 1: Den lå der endnu.
Note 2: Det er faren ved at gå med mavetaske. Jeg ved det godt, men tingene falder ud af lommerne på mine reserveshorts, når jeg sidder ned. De er fra Kvickly, købt sidste år fra kr. 50, og lommerne er simpelthen for korte.

Mandag morgen

Det hele er lige meget.
Jeg gider ingenting.
Jeg har ikke lyst til noget.
Jeg har ingen planer, intet mod.
Jeg håber at af sengen få
ud den rigtige fod.