***Jeg tjekker mine nevøers og niecers Facebook-festfotos, og nogle af dem er meget sjove, men generelt deprimerer de mig, fordi de er fulde altid og ryger cigaretter (hvorfor begynder de på det? 1000x suk. Dum ide). Der er hundredvis af de her fotos fra de samme ens fester, hvor de sidder omkring hjemme hos hinanden og drikker. Er det en del af deres oprør, at de sætter billederne op, hvor deres forældre og onkler kan se dem? At de hævder deres uafhængighed, ligesom ved at ryge?
Små babyfjæs.
Og så er der de her unge mænd med fuld skægvækst, der smider trøjen og poserer (ikke afbildet). Og beerbongs. Jeg er far til piger, jeg vil aldrig have, de skal blive voksne på den måde.
En anden tendens, jeg har bemærket, er pornochic-posering, hvor de stikker tungen ud og slikker hinanden på kinden og sånoget. Det må være nettet, der gør det.
Det deprimerer mig lorten ud af røven. Er der ikke andre ting for de unge mennesker at lave end at drikke? Findes der sociale alternativer til umådeholden druk?
Jeg nævnte det for min kone, og hun sagde: dramahold. Og det er måske rigtigt nok. Til drama får man også lov til at spille andre roller, at være en anden end sig selv, ligesom når man drikker.
Her vil jeg indskyde, at unges og voksnes druk er betydeligt mere udbredt i Danmark end andre steder. Indsæt selv kilde. Udlændinge er altid ved at falde bagover (selv australiere), når de ser, hvad folk hælder i sig hertillands. Druk er almindeligt, men hvorfor skal det være normen?
Disclaimer: Jeg er ikke bornert. Jeg er ikke mod morskab eller rumspringen, som Amish-folket siger. (Okay, men jeg kan godt være mod fest, og jeg synes faktisk selv, at det kan være meget rart at skulle være den, der kører, så jeg slipper for at drikke. Har man én gang set, hvor tåbeligt folk opfører sig efter kl. 24, når man ikke selv har drukket, kan man godt undvære at deltage i dén indadvendte karrusel). Og jeg kan ikke fordrage ordet "nypuritanisme". At et nogen-og-trediveårigt folketingsmedlem boller med en 15-årig handler ikke om "unges seksualitet", men om et magtmisforhold. Eller også er jeg bornert. Det kan godt være. Jeg kan ikke udelukke det. Jeg har aldrig været med til gruppesex og circlejerks og daisychains. Mit liv har været ret fattigt på den måde (men ellers kunne jeg selvfølgelig ikke være bloddonor og gøre noget for menneskeheden). Nå, men det er også lige meget. (Jeg har ikke været fuld i år.)
Ved de unge mennesker ikke at deres beslutninger nu kommer til at følge dem resten af livet? Sikkert ikke. Det er ligesom de ringetoner, voksne ikke kan høre. Bare omvendt og bare ikke ringetoner.
Douglas Coupland den store har skrevet ret godt om sådan nogen ting, hvordan han kunne tænke sig at gå tilbage i tiden og sige til sig selv som 17-årig: "Lad være med dét" eller "Gør dét", men han ville selvfølgelig ikke selv høre efter. Noget i den stil. Tjek selv. (Jeg mener, han i
Girlfriend in a Coma ca. skrev: Tænk, at ens liv er blevet bestemt af en 17-årig.)
Samtidig kan jeg også, når jeg ser deres festfotos, tænke: De ved ikke, at det her er så godt, som det bliver. Det her er den morskab og de oplevelser, I vil se tilbage på resten af jeres dage (når I bliver halvgamle og bitre ligesom mig), og det bliver ikke bedre. Dette er højdepunktet af jeres sjov i livet. Og dét er også en vemodig fornemmelse.
Billederne er fra en tilfældigt udvalgt YouTube-video under "
drukfest".
Mine nevøer og niecer ser bedre ud end de her idioter, og deres fester ser også sjovere ud, men omstændighederne er nogenlunde de samme: at sidde hjemme hos nogen og drikke og blive blitzet mod en hvid væg.
Er det uetisk at tage billeder fra en YouTube-video og bringe dem her? Burde jeg tilsløre deres øjne som en omvendt burka?
PS I øvrigt er jeg træt af Facebook. Det er coolere ikke at være på. De cooleste mennesker, jeg kender, er ikke på.
Jeg ser nu, at Hannibal Hildorf har 3.087 venner. Det er 28 gange så mange som mig.
***
Jeg er ved at læse Lewis Hydes The Gift, der er virkelig god, jeg er bare ikke kommet længere end forordet, hvor der stod noget, der ramte mig som et læs mursten.
Min mor havde i årevis en bog liggende på natbordet med underskriften: How Did a Marriage Made in Heaven End up in Hell? Det var i årene op til deres skilsmisse.
Jeg drømte, at min bøsseven lå oven på mig og fortalte sjove vittigheder. Det føltes rigtig godt. Jeg savner ham. Han er jo min ven. Desværre nåede jeg ikke at høre, om han også tænkte på sig selv som gift – eller gjorde jeg, og det gjorde han ikke? – da jeg skulle over og drikke kaffe med en anden af mine venner i NY, en hetero, og hans følge af farisæere og filistre.
I går blev jeg forsøgt nedstirret af en toårig dreng. Sjovt som der er et element af magtkamp og konkurrence mellem alle hankønsvæsener.
Jeg har det som en skuespiller i en ekspressionistisk stumfilm, nu jeg er gået ud blandt mennesker. Kan de se, hvor galt fat det står til med mig inde i mit hoved?
Oh gud, mit ægteskab er fuldstændig forstenet. Der er ikke en gnist tilbage. Jeg har masser af lyst, okay?, men jeg kan ikke blive ved med at ligge og skøjte rundt oven på hende, uden at vide hvad der sker. Jeg kan ikke tale om det. Det er pinligt.
Det eneste, jeg kan tænke på, er hvor bitter jeg er. Det er er en storm i mit hoved. Alle de fejl jeg har lavet, alt det jeg kunne have gjort anderledes, alle mine fortrydelser. På den måde er jeg et meget utilfreds menneske. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne være ligeglad. Det ville være nemmere. Jeg er ikke lykkelig. Jeg har ikke-ulykkelige øjeblikke – hele dage til tider – men jeg brænder op af uforløsning og utilfredshed og følelsen af, at fælden er klappet. Jeg kan ikke komme ud. Det var dét, jeg havde mine chancer og spildte dem og klattede de bedste år af mit liv væk på ingenting og værst af alt på at bekymre mig over at lave ikke noget og komme ingen vegne, så det alligevel aldrig var sjovt.
Min kone nævner jævnligt alle de punkter, hun har givet op på I dag var det en simpel ting som cd-samlingen.
Noget af det sørgeligste ved at være i et mangeårigt forhold er følelsen af, at den anden ikke gider være sammen med én. Jeg tror f.eks. ikke, min kone reelt har gidet lytte til mig siden 1995.
Jeg har haft en Somersby®™©-cider liggende herude i et fælleskøleskab i halvanden måned, og der er ikke nogen, der har drukket den endnu.
Jeg gik ned for at købe noget at ryge, men vendte om og lavede mit træningsprogram i stedet for, og så gik jeg ned og købte noget at ryge og sad i solen og røg, mens jeg var ved at falde i søvn.
Kender du det? Her er hvor dum, jeg er: Jeg sad og lyttede til WFMU, da der pludselig dukkede dansktopsang op midt i musikken. Hvor avantgardistisk, tænkte jeg, og så var det bare fordi jeg var inde på Hildorfs MySpace-side, der spillede af sig selv oven i det andet. Døh! Men det var meget fedt. Jeg har hørt værre, også dér på stationen. Man ved aldrig, hvad man skal tro med kunstmusik.
