lørdag den 22. januar 2011

Hej kære nabo


Min kone holdt selskab og smed mit improviserede bobleplast-gardin på badeværelset ud. Nu kan alle folk se ind, når jeg skider.

Det havde hængt der, siden vi flyttede ind.

Det dækkede ikke helt. Engang fik jeg øjenkontakt med en nede i gården, der vinkede. Og jeg vinkede igen. Hvor pinligt.

Det dækkede ikke det nederste højre hjørne, og jeg opdagede, at man kunne se alt det, man ikke havde lyst til at se, fra køkkenet, engang vi havde gæster.

Nu gør det ikke så meget, hvor fugten driver ned ad ruderne og slører.



Min kone har sat en gardinstang herud, men intet gardin, og hun har ikke hængt den op. Det er den sædvanlige procedure.

Jeg sidder herude nu så stoisk som munken, der sætter ild til sig selv.

9 kommentarer:

Donzo sagde ...

Nææææh! Hvem sidder der bag skærmen!

Mandejammer sagde ...

Hvem spørger?

Donzo sagde ...

Donzo

Tissemanden sagde ...

"Her lugter af brændt munkerøv, har du nu leget med ild igen? "

Brændt Jammerdreng sagde ...

"Næææææeh, det var Donzo!"

Mandejammer sagde ...

Det lyder godt nok som Donzo.

Brandmanden sagde ...

" jep, typisk Donzo-tændstik dunst"

Røgalarmen sagde ...

" Forbaskede celluid-afbrænder, gid han må riste langsomt!"

Mandejammer sagde ...

Der findes ikke tændstikker og røgelsespinde og scented candles nok i verden til at overdøve den dunst. Dixi!