lørdag den 24. maj 2008

Mine tømmermænd

Kl. 12:25 Hjertebanken. Jeg har lyst til spejlæg med ketchup. Har ingen æg. Har ingen cykel så jeg kan køre ned efter nogen. Børnene vil have en baljebas i stedet for det rustne harmonium min kone fik mig til at smide ud for 2 år siden, men jeg vil ikke have de laver hul i en balje og slet ikke med en køkkenkniv. Er gået indenfor og lagt mig på sofaen.

12:55 Har taget et bad. Jeg har lyst til at være nudist. Jeg har lyst til en pizza, men der er for langt ned at hente en, og så bliver jeg også nødt til at give noget til børnene. Gider ikke forberede fødselsdagsfesten i morgen. Har læst noget Herbert Pundik for første gang i mit liv. Kan godt lide det navn, Herbert. Det er der ikke så mange der hedder mere.

13:10 Mon kaffe hjælper? Jeg ville ønske jeg ikke havde brækket filtret af alle de smøger og røget dem. Mit nedløbsrør føles som en briosche. Jeg spiser noget spaghetti med ketchup.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Stram op!

Mandejammer sagde ...

Ja, guddommelige selv, det skal jeg nok!

Anonym sagde ...

Drik vand næste gang!

Mandejammer sagde ...

Jeg takker mine indre organer for deres store indsats.