Live fra lokummet

Det er nytårsaften, og jeg har lukket mig inde på lokummet. Min kone synes ikke, jeg er morsom.
- Jeg er ked af, at jeg optræder så prominent i dit sansefelt, som sådan en blævrende æterisk manifestation, du helst ville udradere. *)
Hun nægter at have øjenkontakt med mig – i dagevis – og når jeg griber fat i hende, vrister hun sig fri. Jeg bliver vanvittig. Jeg kan ikke komme igennem til hende, og børnene er der hele tiden.

Jeg er parat til at blive optaget i en kult, bare det at nogen ville lade som om, de kunne lide mig.

*) Autentisk citat.

UPDATE:








Faces, min nytårsdagsfilm 2010.

Jeg klarer mig nok

Min kone har købt beskyttelsesbriller til alle i familien undtagen mig.

Pli

***
Er det okay at spise et stykke mad, man har haft siddende mellem tænderne, hvis man spytter det ud på arket med lyrik, mens man øver sin rap? Et stykke dadel f.eks.

Jeg ville ikke spise de stumper*), der sidder på spejlet, efter jeg har trådet tænder. Er der noget tilsvarende 3-sekundersreglen i denne situation?

Ikke at det kommer nogen andre ved.

*) gerne hvide

Hvad hvis man er ude? Skal man samle det op på fingeren eller pænt lade det ligge?

Skal man sidde og tænke på det her, mens verden brænder? Skal man sælge sine ejendele og gå ud i ørkenen? ("Hvor er far?" "Han har mistet forstanden og er blevet profet." "Sejt! ... men jeg savner ham." Andet barn: "Go'e gamle far." "Han var nu god nok. På sin egen måde. Den stakkels gamle tosse. Hvad mon han laver nu?") Klip: Faren vifter gribbe væk og kaster sten efter hyæner, mens han forsøger at spise sin iguana i fred. Jeg ville ønske, jeg havde taget en bog med, tænker han. Han ridser sine tanker på en sten. Det tager lang tid, så han må tænke sig godt om. Med disse tavler, tænker han, skal jeg vende tilbage og fortælle dem en ting eller to. Eller ti. Så vil de fortryde, at de behandlede mig så slet. Han fryser om natten på sit leje af tidsler og finder en hule med en bjørn, han kan putte sig ind til. – Nej, jeg er ikke en laks! Forår. Han er visere nu, og hans skæg er langt. Hans krop er benhård, muskuløs og solbrændt som bronze eller garvet læ'r. Han misser med øjnene mod solen, er det sandt, hvad han ser? Kan det virkelig passe? En rumlen på horisonten og en støvsky i den flimrende hede: en campingvogn. – Mon det er min familie, der er taget ud for at lede efter mig? Nej, de sidder nok hjemme med deres nye far, der har gidet købe dem en PlayStation4. En ingeniør eller noget andet pålideligt, eller værre endnu: en succesrig kunstner. Jeg må hellere tage mine tavler og gemme mig bag denne klippeblok. Så for satan, det er Lone Kühlmann. Her er mit snit til at få medieopmærksomhed og proklamere min nye trosretning. (Højt): – Lone! Hør efter, jeg har set lyset!

Nu smiler jeg godmodigt fra Jumbotron'en i Times Square. Verden har fattet mit budskab. Våbnene er kastet. Ingen lider nød, og der er rent drikkevand og sulegodt til alle. "Hvad er der til dessert?" Det er der også, kære børn. Jeg har tænkt på det hele.

***Send 10 kr. til følgende adresse, og lyset vil også skinne på dig. 10 kr. pr. bud altså. Bestil så mange bud, du vil. Prisen er god.***

Hurra! Hurra! Vi har set vejen. Aldrig har verden været så god! Aldrig har den været så skøn og så grøn. Tag hinanden i hænderne og råb et højt hurra! Han længe leve! Hurra! Hurra! Hurra!

Alt er godt, når det slutter med Hurra!

Hvad ser jeg her? Koden til a-våbenlagrene? Dem tager jeg. Hurrrraaaaaa!

Mere her
***

Lige meget hvad

***
I år var året, hvor jeg for alvor måtte forlige mig med tanken om, at mit sexliv er omme og jeg aldrig bliver lykkelig.


***

Noget job

***
Jeg havde glemt, hvad det var, jeg skulle i dag, og nu kommer jeg pludselig i tanke om det. Fuck!



Jeg har også fået lus igen.
***

Knusende tyngde

***
Jeg er vågnet med dårlig samvittighed hver dag i denne måned, fordi jeg ikke har fået sendt julekortene ud.


***

Vrede læsere tager til gaderne

***
Ind i mellem er der en læser, der siger til mig: Tag dig dog sammen, mand. Stop det klynk.

Men jeg har ikke tænkt mig at tage mig sammen. Og når mit klynk stopper, stopper bloggen.

Så vil I savne mig. Åh, hvor er mit klynk, når jeg trænger til det? vil I sige. Så er det jer, der vil klynke.

Folk vil gå gennem gaderne: Klynk! Klynk! Klynk! Klynk! Vi vil have noget mere klynk!

I vil kun have det klynk, I selv laver.

I mine drømme.

Så vil I se, hvor sjovt det er.


***

Blod

***
Hold kæft, kan jeg ikke være til familiejul uden at få at vide, at jeg skal holde min kæft? Og blande mig udenom. Helst bidskt.

Hvad er det med folk, at de skal snakke om, hvad de har set på TV?

Jeg har ingen steder hjemme.


***

Altid inden for rækkevidde

***
Når jeg er allermest nede, som nu i julen, kigger jeg fortrøstningsfuldt over på mit barberblad, min strikke og min Glock og tænker: så længe jeg har jer, mine venner, er der altid en udvej.


***

Jeg må hellere tage mig noget frokost, før jeg dør

***
Jeg er glad for, at jeg er i live, jeg er glad for, at jeg ikke er død, tænker jeg, mens jeg puster røg på mit spejlbillede.


***

Nu hvor det hele er tilpas surt, kan jeg gå i gang med mit arbejde

***

***

Mandejammers jul II

***
Jeg vil ikke tale om det nu, sagde hun i går aftes, da vi kom hjem, og vi har ikke talt sammen siden.

Vi har ikke haft øjenkontakt. Det eneste, jeg kan tænke på, er: Wow, du kan virkelig ikke lide mig.

Jeg har ikke kræfterne til at bryde gennem den her mur.


**

Mandejammers jul

***
Min kone kaldte mig en "idiot" ved bordet og sagde, jeg skulle tie stille under dansen om juletræet mellem et par af salmerunderne. *)

Det var hos hendes familie. Det er jo nemt nok at være på hjemmebane.

Hold kæft, jeg hader julen.


*) Hvad skulle jeg gøre, gå min vej? Jeg sang videre, men mumlende og uden gejst, hyldestsange til den nedstegne gud.

I morgen skal jeg heldigvis arbejde.
***

Konsekvens

***
Jeg sagde til min kone, at hun ikke skulle give mig noget i julegave, og det har hun ikke gjort.


***

Dristigt men vigtigt – og rigtigt – sats i parforholdskommunikationen

***
Vi havde et godt øjeblik. Jeg sagde: "I love you, you crazy bitch", og hun dræbte mig ikke.


Udvis tålmodighed: sangen starter 33,3 sek. inde. (Smid 2 børn oveni.)
***

Mindre palaver omkring gaver

***
– Haha, har du købt cd'er? Der er da ingen, der køber cd'er mere!
– Det er så nedladende, det du siger.
– Whatever.


***

Hvad skal jeg arme mand dog gøre?

***
Når man ikke har sex, kan der nemt opstå en del spændinger. Navnlig når man bor sammen med et menneske, det er meningen skal være ens livs kærlighed, som man begærer, men som ikke har samme behov, lad mig sige det på den måde, og som negligerer det (mit behov).

Jeg siger f.eks.: Lad os have noget sex, på en eller anden suave og beleven måde, nu vi har chancen, men hun vil hellere pakke gaver ind. Og så kommer jeg i dårligt humør resten af dagen. Det var i dag (i går).

Skal man være glad for at blive afvist med det samme, før man har ofret alt muligt "forspil" på det og føler, man har en investering at miste? Men uden en investering hvad er chancerne for gevinst så? Får man så noget? Hvor sørgeligt at skulle "få" noget, så står man dér med hatten i hånden: May I have another bowl of soup ... Hvem har sat hende til at bemande taphanerne?

Jeg hører tale om, at man får noget, hvis man støvsuger og tapetserer gæsteværelset eller rydder op i garagen (det var der en, der sagde et sted ude på landet syd for Køge), men sådan er det ikke her. Det har ikke virket i mange år, og jeg har ikke noget mod at lave handler ("Hov, der er en helligdag, du må nøjes med et handjob " eller "Jeg er glad for, at du vaskede tøjet, men du glemte at folde det, du må stikke den ind bag knæet på mig, mens jeg bøjer benet"). Jeg ville give 1.000 kr. og en iPhone for et godt knæjob.

Det er ydmygende at blive reduceret til en savlende gorilla.

Der skal så lidt til for at gøre mig glad.
***

Jeg forsøger at skære julen ned til tre dage

***
Mine børn græd, fordi jeg skal arbejde i julen. I hvert fald den yngste, den ældste vil ikke tale med mig: – Du er aldrig hjemme!

– Jamen, kære børn, jeg er jo nødt til at arbejde, det gør folk jo ...

– Hvor-for?!
***

Rasle! Brrr...

***
Et nyt spøgelse fra fortiden dukkede op på Facebook for at bevenne mig, en fyr jeg mødte på en dannelsesrejse til et fjernt subtropisk land, følgesvenden til ham, min daværende kæreste senere valgte at bolle med i stedet for mig. Jeg husker ham som okay.

Nu har jeg skrevet tilbage til ham:

Mit liv har været meget skuffende. Jeg blev hverken Jim Morrison, selvom guderne må vide, at jeg (endnu) ser godt ud i stramme læderbukser og endnu forstår at ryste mine nedsunkne midaldrende numseballer, når musikken spiller, eller Picasso, hvor flittigt jeg end har øvet mig i at stirre intenst på kvinderne med mit hypnotisk stålblå blik (ingen sorte øjne her, jeg er heller ikke lavstammet nok). Jeg føler mig gammel. Jeg spilder min tid med kedeligt arbejde, og mine drømme er knust. Ofte går jeg i tunge tanker, og tanken om selvmord ligger mig aldrig fjernt fra sinde.

Var det dig, der fortalte de andre, at jeg havde en pose bladpot tapet fast inde i min kærestes guitar?

Kh. Gudsrost

***

Svære overvejelser ved års ende

***
Jeg foretrækker at give julegaver, jeg kan trække fra.

Min far giver jeg altid noget, jeg kan få tilbage, når han dør.

Jeg har ikke købt en eneste julegave endnu, undtagen en iPhone til mig selv, og den har jeg ikke engang købt endnu, jeg har kun tænkt på at købe den (for hvad ellers har jeg at bruge mine penge til, og så kan jeg liveblogge, mens jeg står i kø i Brugsen). Altid denne tvivl. Jeg spurgte Donzo N, hvilken en jeg skulle købe, den med 16 eller den med 32 GB, og han sagde: 16, det er rigeligt. Heraf kan jeg udlede, at hans er 16 eller derunder, og derfor ved jeg, at jeg skal have en på 32. Hører I?


***

Bræk

***
Mens Obama var i landet, var der indbrud i mit kolonihavehus.



Det sjove var, da jeg kom indenfor, jeg tænkte: Her ser sgu ikke værre ud end derhjemme.
***

Bare det handler om mig

***
Et fhv. medlem af en venstreekstremistisk terrorcelle og en kunstner på finansloven diskuterede mine værker, som jeg skødesløst havde ladet stå fremme:

"Han kommer til at skyde sig selv i foden ved at dyrke en modbydelighedens æstetik".

"Man kan forestille sig, at det tolkningsfrie øje ... er det optimale".

Jeg satte mig straks ned og heppede.
***

Præsidenten stikker hovedet indenfor

***
Jeg sad om morgenen og så Obama lande i Kastrup, fordi jeg skulle til tandlægen (det er sjovt at se en time, hvor der ikke sker noget, fra mange forskellige vinkler), og fantaserede over, hvordan det ville være, hvis han kom hjem til mig. Det gælder om at være afslappet, tænkte jeg. Han kunne sidde i sofaen og slappe af efter en hård dag på arbejde, mens min kone lavede en af sine specielle kopper kaffe, ligesom dengang ham forsikringsmanden var hjemme hos os og gav os alle de penge, mange flere end vi selv kunne finde ud af at bede om i vores naivitet. (Kaffen: hazelnut.)

– Fantaserer du nogensinde om sådan noget? sagde jeg til min kone om aftenen.
– Ja, sagde hun, – jeg forestiller mig tit, at Brad Pitt kommer på besøg, og af en eller anden grund er du aldrig hjemme.
(...)
– Hold op, det var da meget sjovt!
– Det er faktisk ret sårende. Tænk, hvis jeg sagde sådan noget til dig.

Senere så vi Obamas pressekonference:
– Hans læber har samme farve som dit pikhoved, når det er allermest spændt. *)

*) Jeg har forkortet, Faktisk sagde hun: – Hans læber har samme farve som dit ...
– Hvad?
(...)
– Som mit pikhoved? sagde jeg højt og fortrød straks, for hvad hvis børnene kunne høre mig inde i deres små senge og blev pinligt berørt.
– Når det dirrer allermest af spænding, sagde hun.

Hendes albue stak ud under dynen, og jeg kyssede den.

Hun sov.
***

HØR HER (jeg glemte det her indlæg fra i forgårs)

***
Mit nytårsforsæt – helt ærligt og fra bunden af mit hjerte og uden omsvøb og yderligere dikkedarer – er at gå ud og høre mere musik.

• Anm. 1: Det må godt koste penge
• Anm. 2: Det behøver ikke være med nogen, jeg kender personligt (altså dem, som spiller, behøver ikke være nogen, jeg kender, forstået? Hvor mange skal man møde op og støtte de samme håbløse tilfælde?

PLUDSELIG INDSIGT: Jeg er så gammel, at jeg aldrig har haft brug for en mobiltelefon til en koncert.

Mit andet nytårsfortsæt er at gå mindre i Netto.

Mit tredje nytårsforsæt er ikke at købe noget, bare fordi det er billigt, dvd'er f.eks.

Mere tør jeg ikke håbe på, og mindre vil jeg nok opnå.

Bare drømmene er små, skal det hele nok gå.

***

Topmøde – vil en aftale komme i stand mellem de stridende parter?

***
Jeg havde aftalt at mødes med min kone til en klimakoncert (det var en gammel aftale, og så i forgårs spurgte hun mig: – Har du noget mod at passe Petras tre børn, mens vi tager til klimakoncert? – Det troede jeg vi sku'!), og jeg tænkte: måske kan dette forene os, at vi laver noget sammen, men da jeg kom derhen, ville hun ikke tale med mig, hun talte kun med sine venner. Da jeg prøvede at kysse hende, drejede hun hovedet. Det var pinligt.


***

Jeg er chaufføren

***
Vi var ude at køre, fordi vi skulle til familiejul.

MIG
Hvad er klokken?

MIN KONE
Jeg ved det ikke.

MIG
Gider du ikke se efter?

HUN
Er det ikke lige meget? Vi er alligevel for sent på den.

MIG
Jeg vil godt vide, hvad klokken er.

HUN
Jeg orker det ikke.

MIG
Grmf! Så bliver jeg nødt til at rode i lommen efter min telefon ...

(Til tonerne af Otto Brandenburg, Danmarks Elvis, den eneste cd, der findes i min svigerfars bil ud over TV2 og Bach.)



Min kone vil have, at vi skal køre på tværs af USA hele familien. Hahaha! Jeg må hellere begynde at spare op nu.


PS Det opløftende ved denne episode er, at vi dog talte sammen uden at skændes.
***

IV.

***
Der er kun én ting at gøre, og det er at sætte sig ned og græde.


***

III.

***
Mit liv er ikke sjovt, og jeg morer mig ikke.

Jeg hader mit liv så meget, jeg kan dårligt ånde.

Mit liv er snot.
***

To øl til frokost og jeg gad ikke arbejde mere

***
Jaja, du hader mig. Hvad kan jeg bruge det til?
***

Nu råber han igen nedenunder

***
Hold nu op! Kig på mig! Hold selv op!
(...)
La' nu vær'! For helvede da! La' nu vær'!
(...)
Stop for helvede, menneske! La' nu vær'! Nu holder du op! Nu holder du fanme op!



Jeg havde ellers håbet på, han var flyttet.


Tidligere reportager i denne sag: 1, 2.
***

Du tror jeg er ude på at genere dig, men det er jeg ikke

***
Jeg kom hjem to timer efter, du skulle have været til fest.
***

II.

***
Jeg vovede at lægge hånden på hendes arm. Den var kølig i overfladen. Under middagen kiggede jeg på hendes øjne, men ikke længe nok til at finde ud af, hvordan hun havde det. Hun kiggede ikke igen.
***

I.

***
– Glædelig bryllupsdag, sagde jeg til min kone.

– Glædelig, ja især, sagde hun.

Det var det eneste vi sagde til hinanden hele dagen.
***

Eller også var det tirsdag

***
Hvert år siger jeg til mig selv: i år skal være et godt år. I år skal være året, hvor der sker noget. Men det gør der aldrig (ikke i 20 år, og før det var det samme: intet).

Det er ren overtro.

Det var ligesom dengang, Bo sagde, at min lykkedag var torsdag, og derfor gik jeg hver uge og ventede på, at der skulle ske noget godt om torsdagen. Der var uger, hvor jeg ventede til torsdag med overhovedet at foretage mig noget. Jeg må hellere vente med at begynde på det til torsdag, tænkte jeg, f.eks. ifht. at rentegne eller sådan noget. Jeg må vente til torsdag med at lave den opringning, kunne jeg f.eks. tænke. Det var ikke fremmende for min personlige udvikling og karrierebue.

Det var ren overspring.

Der er ingen ideelle øjeblikke. (Eller også er der, hvis man er i zonen – i zen'en, hvor man skal vente til det rigtige tidspunkt med at sætte strøget. Men man kan selvfølgelig ikke vente til torsdag med at komme i zonen. Kaffe hjælper heller ikke.) Mit output var minimalt, grinagtigt, men mine undskyldninger var endnu rimelig friske. Der var endnu håb.
***

Ca. 5% af dagens kommunikation

***
Det er sgu ikke for spændende ting, man går og siger til sin kone.
Nu sagde jeg lige: – Jeg synes sgu også, jeg har lidt dårlig mave. Jeg vil gå ud og se, om jeg kan skide.


theolddarkhouse.com

Hun sad og så en gyserfilm på sin laptop i sengen / med pirrende strygere / da jeg stak hovedet indenfor og prøvede at ligne Nosferatu.
***

Helt slemt kan det ikke have været

***
Jeg var nede at hente min datter (9) hos hendes lille veninde i dag på vej hjem fra atelieret.
– Min far har siddet i fængsel, sagde hendes lille veninde.
– Hva' er den af, Preben? sagde jeg.
– Nå-åh, jeg har trods alt været tjenestemand i mange år, så helt slemt kan det ikke have været, sagde han og hev af sin plastik-nikotininhalator.

– Var det lømmelparagraffen? spurgte jeg for at være aktuel i min humor.
– Der er ét til! sagde han og smækkede et møl på loftet i gangen med en fluesmækker.
***

Tag min puls

***
Jeg gider ikke noget. Jeg er bare træt. Jeg kan stadig smage de 6 filterfri, jeg røg i lørdags, i halsen. 8. 10, á to i træk. Hvad skal jeg lave? Arbejde, arbejde, arbejde. Vågnede af min drøm i morges, hvor mine ting var halvt pakket i åbne papkasser halvvejs over fodgængerovergangen foran mit hus. En ældre herre forsøgte at stjæle mit Raw #8 diskret bag om ryggen, men jeg påtalte det, og han holdt inde. Resten er der ingen, der vil have: brugte blindrammer, halvfærdige malerier.

Moralen er: Jeg gemmer mine Raw's og smider resten ud.

Det er koldt og tåget i mit hjerte. Jeg tuder advarende ud af tuden. Min cykel hakker mindre i fugtigt vejr end i tør-. Min kæde skal skiftes, den er snart så lang, den slæber hen ad jorden. Jeg hader at gå til cykelsmeden med en beskidt,uvedligeholdt cykel. Jeg skulle aldrig have købt den, katten i sækken.

I guder, jeg har ingen motivation.
***

Store atelierer for en slik, centralt beliggende i Beijing

***
Jeg hører, at der er billige atelierer i Beijing (efter boomet). Hvis jeg var single, ville jeg tage et år til Beijing og arbejde.
– Men du er ikke single, sagde min bror, da jeg mødte ham nede i bagelbiksen.
– Nej, men hvis jeg var, kunne jeg tage til Beijing et år og male og arbejde over nettet. Jeg skulle bare have netværk. Lyder det ikke spændende? Det passer ind med min drøm om kun at eje en laptop og et kombineret telt/hængekøje.

Efter sigende kan man begå sig nogenlunde på kinesisk efter et år. Jeg vil tror, det betyder, at man kan bestille nudler.


PS Jeg kan garanteret finde nogen, der gider tale engelsk med mig.

PS2 Det er min drøm, der aldrig bliver til noget. Gør nar, hvis I vil, af mig stakkels, fortabte midaldrende mand.


***

Løb grædende hjem og sig det på nettet, hver gang der er noget galt

***
Min kones sidste ord til mig i dag:
– Du skal i terapi! Det har du sku' i årevis!
– Fej for din egen dør! Du er jo selv sådan et pragteksemplar!

Jeg havde smadret noget ude i køkkenet for at få hende til at holde op.

Hun holder aldrig op. Hun bliver ved og ved og ved og ved.
***

Jeg kaster et blik på verden omkring mig

***
Jeg synes, Danmarksflaget skulle se sådan her ud:



Det passer til.

*

Til reference:


Tilfældigt billede af Dyrehaven med mosaikfilter på.

Man kan også fjerne korset, hvis man er for streng adskillelse af kirke og stat:


Så ligner det et stykke Google Map.
***

På nattens rand

***
Mit liv er særdeles utilfredsstillende
jeg har ingen glæder, hverken ude eller inde
og slet ikke i min kvinde
Man kan ikke vinde

Jeg har kun dig, min lille blog
hvor jeg kan skrive alt mit brok
om end det aldrig helt er nok
fordi jeg er så stort et pjok

Jeg spilder al min energi
mens livet passerer mig forbi
Jeg må snart barbere mine håndflader, fordi
jeg bedriver så meget verbal onani

Bland dig udenom, siger min kone
Jeg bryder mig ikke om den tone
Jeg skulle have taget Lone
hun nok mit lem kunne bone

Tårerne rinder på min kind
snart jeg sover stille ind
aldrig mere jeg skal høre min kones: Tag & forsvind
Men hun vil græde over mine smuldnede ben

Ingen elsker mig, jeg er så alene
"Det kan du ikke mene"
Jo, det kan jeg, lad os få det på det rene
Mit hjerte langsomt er ved at forstene

Engang var jeg ung og frisk
Nu er jeg blot gammelt og træsk
Alt hvad jeg kan er at give mig selv tæsk
10 gange dagligt med en udkogt suppevisk

Jeg græder over, hvad jeg kunne have været
Men jeg gad aldrig tage besværet
Jeg har altid siddet indenfor og kigget ud på vejret
i stedet for at kæmpe for, hvad jeg har begæret

Mit liv er på røven
Jeg dumped' til prøven
Jeg havde ej det, der sku' til

Jeg ved stadig ikk', hvad jeg vil

Klap jorden, dæk mig til
ønsk mig god rejse ned til Hel
Jeg er færdig
helt ærligt
hvor jeg er et flop
Om jeg dør nu eller senere af en blodprop
hvad forskel gør det? Jeg er ganske ætset op
i sind og i krop

Både fysisk og mentalt
er det galt
kort fortalt
regningen blev aldrig betalt
Og nu kommer rykkeren
1, 2, 3
Jeg nikker til dykkeren
på min vej ned til bunden af havet
hvor jeg bliver begravet
med fødderne i en spand eksistent-
iel cement
Jeg kunne ikke være det bekendt
over for mig selv
Farvel
til jer andre
nu jeg ensomt må vandre
gennem skyggernes land, der-
nede under Atlanter-
havet, jeg kan ikke klandre
andre
end det sørgelige fjols, der var mig
der fór vild på sin vej
i munter leg med sin hale
og tog den gale
afkørsel
der førte til livets ophørsel.
***

Det er ikke mig der har PMS

***
Jeg var nødt til at forlade stuen i går, fordi min familie (en hustru, to døtre) insisterede på at se en højlydt dokumentar på DR om piger med anoreksi. Jeg har arbejdet hele dagen og tager skolemødet, fordi min kone ikke vil gå glip af sin dansetime, og laver mad, og så insisterer de på at se et program om anoreksi, mens de spiser. For himlens skyld! Det er ikke fordi det ødelægger min appetit, jeg gider bare ikke høre om nogens problemer (især ikke på DR's måde). Vores lejlighed er så lille, det ikke er til at være nogen vegne for lyden af bekymrede forældre fra provinsen, og jeg er nødt til at sidde ude i køkkenet og spise. Mutters alene på mit martyrkors.

– Det er faktisk et ret alvorligt problem, siger min datter (13).
– Det er jeg sikker på, siger jeg, – jeg gider bare ikke høre om det, mens jeg spiser.

– Du kunne høre om et nyt alvorligt problem hver aften, indtil du var 96 år gammel, og du ville ikke blive færdig, tilføjer jeg tarveligt.

Der er virkelig ikke til at være nogen vegne. Jeg skruer i det mindste ned for lyden, når jeg ser min fodbold, og så skal jeg alligevel altid høre på deres kommentarer og bede dem flytte sig, fordi de hele tiden går ind foran skærmen.

Mit hoved er ved at eksplodere.
Jeg kan ikke mere.
Gud, lad mig krepere,
før du sender mig forbandelser flere.
***

Jammersex

***
Jeg føler mig som et lille barn, hvis forældre ikke kan finde ud af at få det med til børnefødselsdage
Jeg skuffer mig selv så meget
Det bliver ikke bedre med tiden
De samme gamle spøgelser bliver ved med at rasle

Det er ikke sjovt at komme hjem, og det er ikke sjovt at gå på arbejde, for jeg skal lave noget, og der er ikke noget ind i mellem
Jeg arbejder snart hver dag, og jeg har ikke brug for pengene, jeg betaler dem alligevel bare i skat. Der er ikke noget, jeg vil have, andet end mere plads, og det har jeg ikke råd til
Mine papkasser vælter ned over mig. Jeg kan hverken vende eller dreje mig efterhånden

Mit hjerte bløder for hvem jeg engang var
"Jeg lever ikke op til mit potentiale"
Jeg skider på alt det, jeg kan lide
"op og ned ad ryggen"

Der er kun platte vittigheder tilbage
Julen er den værste måned. Jeg ser måbende til, mens alt det, jeg hader mest, har offentlig sex "på gader og stræder"
Hvor er mit barberblad?
Hvor er min lykke?
***

Udgangene smækker i en efter en

***
Min kone spørger, om jeg ikke kan blive hjemme for at få orden på mine ting. Der er det eneste, der mangler nu. Nej, siger jeg, jeg skal arbejde. Det sagde jeg også i går. Og når jer er færdig med mit kedelige arbejde, skal jeg male (det sagde jeg bare ikke). Det er forfærdeligt, jeg har ikke virkelig ikke lyst til at røre ved nogen af mine gamle ting, der står hobet op i kasser nu. Og hvad med min ringbindssamling? Skal den bare ud? Og mine forede kuverter? Det er en kvælende fornemmelse, jeg kan mærke det stramme om mit strubehoved som en jernhånd lige nu, bare mine tanker bevæger det. Godt jeg har min lange næse til at komme op og få luft.



Det er svært at smide bøger og gamle plader ud.

Nu vil jeg se, hvad Donzo N og Einar Ejegod skriver om ovre på Facebook ...
***

Degenereret neanderthaler

***
Når man er ude at se sit barn spille kamp, kan man meget let komme til at hade det andet holds forældre, navnlig når ens eget hold er bagud. Navnlig når det er meget bagud, og de andre forældre bliver ved med at klappe som mekaniske fascister. Det hjælper heller ikke, når de er fra Amager, nogen grove og vulgære typer.



"The gallery is barely applauding (...) anymore; at a certain point it becomes like Romans applauding the lions."
Fra John Foster Wallace: Infinite Jest.
***

Nu hvor der bliver vendt op og ned på mit hjem, har jeg gjort følgende OPDAGELSE:

***
Jeg kan ikke lide at smide ting ud, der er lavet af metal og er mekaniske (og/eller optiske) –

Eks. 1

Teaterkikkert.

Eks. 2

Håndpumpet dynamo-lommelygte.

Eks. 3

Clack-kamera m. blitz, jeg fandt i gården. Læderetuier og -tasker hjælper også.

Eks. 4

Min farmors strømlinede Olivetti-rejseskrivemaskine. En mage til findes i Museum of Modern Art, N.Y. Tænk! Jeg har engang tjent mine penge på den. Jeg ejer fire skrivemaskiner (hhv. dk/engl.-tastatur), jeg ikke kan skille mig af med.

– for de er STEAMPUNK! (Søg det selv, det er det hippe nye gamle). Altså ikke ting, der er elektroniske, elektriske eller af plastic, som ikke har noget til den visuelle (og taktile – må jeg lige have lov til at være her) tand.
***

Herfra var det ned ad bakke

***
Jeg havde det så dårligt i morges, at jeg var nødt til at gå ud og løbe en tur. (Jeg har ikke løbet i to år.)

På en dag som i dag gælder det om ikke at tænke på, hvor meget jeg hader mig selv. (Og alting. Det hjælper ikke at gå i centret og ikke gide vente på betjening for at købe den iPhone.)

Ikke så snart forsøger jeg forsigtigt og med en vis succes at tilnærme mig min kone, før hun siger, vi skal have lejligheden på plads.

*

Der var en dame nede i Netto med et FCK-halstørklæde, der blev ved at kalde på sin søn Hjalte. Sjovt nok, mit barn hedder Kevin Keegan Michael Jordan Ronaldinho Tarzan Korak Gargamel Bilbo Grymland.

*

Jeg har ikke haft en produktiv periode i 6½ år og før det 7 år og før det 3 år.
***