Noget dramatisk er der sket i mit liv: Sidste uge var der ildebrand i skraldeskuret nede i gården. Det vækkede min kone midt om natten. Og mens jeg straks gav mig til at fotografere, skyndte hun sig at ringe til alarmcentralen. Jeg nåede nu ikke at tage så mange billeder, før hun foreslog, at jeg reddede børnene i stedet for. Røgen væltede op mod vores rude, og der stank af brændt plastik, men der var altså ikke ild i huset, så jeg stak i skoene og gik ned for at se, om brandvæsenet skulle lukkes ind i gården. De var allerede inde (har de en universalnøgle eller noget?) Der var en dame i ejendommen overfor, der råbte ud af vinduet: "UD! UD! SKYND JER UD!", men ellers var der nu ikke så mange, der var vågnet. Brandmanden, jeg spurgte ad, sagde vi bare kunne blive inde, så jeg sjoskede hjem igen og faldt snart i en urolig søvn.Fodnote: Hvis det halve af byen brændte, var der ingen, der ville vide, hvad man skulle stille op.
1 kommentar:
Den første drøm i mit liv, jeg overhovedet kan huske, knytter sig til en ildebrand. Jeg har været to år. Vi boede på Østerbro og min far tog mig ind til en stor hotelbrand i indre by. En kæmpebygning, taget stod i flammer og der var sort, ikke bare af røg, men også af mennesker og brandbiler. Senere kom jeg hjem og blev lagt til at sove middagslur. Jeg drømte da, at jeg stod i min lille lyseblå tremmeseng og græd og kaldte på min far og mor, mens flammerne slikkede op ad vinduerne i værelset.
Mere husker jeg ikke, men det var afgjort flammernes magt og destruktive kraft, der gjorde det største indtryk på mig.
Send en kommentar