Da jeg var lille, ville jeg være forfatter, så ville jeg lave tegneserier, så ville jeg være kunstner. Nu ved jeg ikke, hvad jeg vil være. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at være det, jeg er (altså mit arbejde).
Min datter spurgte, hvad jeg helst kunne tænke mig at lave, hvis jeg selv skulle bestemme, og jeg kunne ikke engang svare hende.
Jeg flagrer rundt i alle retninger. Liniemønstret i min hånd tyder på sindssyge. Jeg laver aldrig noget færdigt.
Denne uge troede jeg, at jeg skulle til noget andet end det jeg plejer, altså lave noget selvmotiveret, men jeg har ingenting lavet. Jeg har spændt 28 lærreder op som overspringshandling, men ikke malet en streg. Det føles som en stakket frist. Mine klienter er begyndt at ringe. De kommer efter mig med ”timelines”.
torsdag den 22. februar 2007
'Spredt fægtning' er vist flosklen, Hr. 'Tusindkunstner'
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar