Nu er Carl-Henning Pedersen jo død. Jeg hilste engang på ham til en Grønningen-fernissering eller sådan noget inde på Charlottenborg (det var en københavnerbegivenhed, jeg så Ulf Pilgaard!). Han stod overfor sine malerier helt alene og så nisseagtig ud med sit hvide kunstnerhår og sweater.- Dine er de bedste, sagde jeg til ham (for det var de).
- Det er godt, sagde han og rørte mig på armen.
Så gik jeg igen.
Et af billederne, det bedste af dem, kostede ca. kr. 80.000, og jeg tænkte, at det var billigt, men jeg havde ikke 80.000 at spendere, hverken dengang eller nu, og sikkert heller ikke vovemodet, selv til en konservativ investering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar