Facit

I dag har været en god dag. Jeg har været 32% mere flippet end jeg plejer.


Min udgave af en Freak Brother, eller også er det Iznogood.

Myldretid

Omkring kl. 15, som på givent signal, sætter alle folk sig ud og skider.


(Fra mine feltnotater)

Min netserie (18) - terror fra oven

Fortsættelse følger...

Hvorfor skal alternative behandlere altid se så mærkelige ud?

Eks. 1



Jeg mener, han har jo selv valgt billedet.
Hvad tænker han på?

(Fra Nettos opslagstavle i Valby, et godt sted at finde sig en behandler!)

•

Han ligner Jonah Hex.

Emmende livskvalitet

Her er min mening: Det kan godt være, det er kedeligt og søvndyssende at lege f.eks. togskinner med sine børn, og guderne må vide, at jeg er faldet i søvn mere end en gang, mens jeg har leget hånddukker med mine døtre, men i bakspejlet er det s'gu alligevel noget af det bedste, man overhovedet kan forestille sig at have gjort. Og når du en dag dør, om mange, mange år omgivet af familie og venner og venners familie og families familie, vil du med tilfredshed kunne sige: - Jeg legede togskinner. Og så kan du udånde. Med fred i sindet. Mæt af dage og rig på menneskelige oplevelser.

Min netserie (17)

Fortsættelse følger...

Til bunds i mindre sag

Jeg fandt ud af, hvad det var, jeg godt kunne lide ved det her billede (jvf. her). Det er ikke de skeløjede børn i forgrunden, så meget som pigen der sidder og syr i baggrunden. Hun er mit Barthes-punctum, det der fik mig til at vælge netop det billede i hele det banale album: syersken, et klassisk, kunsthistorisk motiv (velsagtens fordi modellen så har noget at beskæftige sig med så længe).
Så skolet jeg er.


Næste gang vælger jeg et billede, der er ordentligt banalt.


Note: Her er hvad jeg kunne finde på 30 sekunder om syersken i kunsten ("syerskens typologi").

Dagens sentens

Fornemmelsen af at bøje knæet den forkerte vej.

•

Hvad skal man stille op med sine korte, enkeltstående sætninger? Det er et spørgsmål, der længe har optaget mig.
Derfor starter jeg nu afdelingen for enkeltstående sætninger – eller, om du vil, bureauet for enlige sentenser – og kalder dem lynfiktion.

Lynfiktion er til at overkomme for selv det travleste moderne menneske.
Nu kan man skrive kort, uden at man behøver kalde det haiku.
Smart.

Lynfiktion, den nye genre for den alment stressede hverdagsdansker.

Lynfiktion, genren der lige er til at overkomme!


Note: Jonathan Lethem skrev en god novelle om "den perfekte sætning" og "sætningernes konge", The King of Sentences. <- Læs den her.

Min netserie (16)

Fortsættelse følger...

Pas på, jeg skriver noget politisk og dybt om begrundelser for folkemord

Jeg læste lige Jared Diamonds The Third Chimpanzee. Den er fra 1993 eller så, men den er god endnu. Hen mod slutningen skriver han om traditionen for folkemord og hvordan det rationaliseres baseret på os/dem-tankegangen:

"At besidde den 'rigtige' religion eller race eller politiske overbevisning, eller at hævde at repræsentere fremskridtet eller et højere niveau af civilisation, er en anden traditionel retfærdiggørelse for at gøre hvad som helst, deriblandt folkemord, mod dem, der besidder det forkerte princip."

Lyder det ikke i mistænkelig grad som den amerikanske begrundelse for at gå i krig med Irak (og indføre demokrati)? (Det er ikke først gået op for mig nu, men jeg kan godt lide citatet, okay?)

Det er os/dem-mentaliteten, der gør, at der ikke bliver ført bog med, hvor mange irakere, der bliver dræbt i den krig. Der er forskel.



De to andre rationaliseringer i vores "drabsetik" er:

– De fleste mennesker, der tror på et universelt regelsæt, mener stadig, at selvforsvar kan retfærdiggøres (som gyldig grund for folkemord).

– Vore etiske kodekser opfatter dyr og mennesker forskelligt. Derfor sammenligner moderne folkemordere gerne deres ofre med dyr.


Fra: Jared Diamond: The Third Chimpanzee. The Evolution and Future of the Human Animal (HarperPerennial 1993/paperback, p. 299-300). Fås på dit lokale folkebibliotek. Oversættelse ved MJ.


PS Var det ikke Kurt Vonnegut, min helt, der sagde: Mennesker er bare aber med store hjerner? I hvert fald sagde han: "Human beings are chimpanzees who get crazy drunk on power." Det er nemmere, når man tænker på det på den måde.

Mit liv i en nøddeskal – lynfiktion

Der var en spalte i The New Yorker om et web-magasin, der opfordrede folk til at sende deres livshistorie ind fortalt på seks ord – inspireret af Hemingways gode, gamle, verdens korteste, komplette novelle: "For sale: baby shoes, never worn." Det er der siden kommet en bog ud af, og de er ved at samle ind til en ny. (Klummen er også meget nuttet, fordi den udelukkende er skrevet med sætninger på seks ord. Meget fikst.)

Men sådan en livshistorie har jeg allerede skrevet! Og det helt tilfældigt. Se bare her.
"Hvad var det nu jeg sku’?" Seks ord der siger det hele.

Atter engang er jeg med på noderne uden at vide det.


Note 1: Super kort fiktion kaldes åbenbart flash fiction. Her er et link.

Note 2: Jeg synes, at hemmelighed.net er et godt eksempel på lynfiktion – af folket.

Min netserie (15) - ...og stiger

Fortsættelse følger...

Min vanskelige ven

Don Enzo er min ven, og jeg elsker ham. Men han skal altid teste min kærlighed.

Her er et eksempel på en samtale, fra i fredags, hvor jeg starter med at sige, at de brune ørreder rykker i min peristaltiske snøre, og han slutter af med at kalde mig en bonderøv, fordi jeg ikke er enig med ham i forskellen på prosa og poesi.

Så blev jeg fornærmet og forknyt.
Hvad har han, Tourettes?

Derfor vil jeg sige til ham: Min kærlighed til dig, Don Enzo, er betingelsesløs. Intet du siger kan rokke ved min kærlighed til dig.

Dette er vigtigt, fordi han ejer alle dvd’er.

Min netserie (14) - ...og stiger

Fortsættelse følger...

Ikke det

Min datter (7 år) gik og morede sig, da vi gjorde klar til at gå om morgenen, og jeg sagde:
– For dig er alting en leg, hva’?
– Nej, sagde hun, – ikke diabetes, og tilføjede: – Leg? Nej.

Fundamentet er lagt til en stor konkret (eller anden) poet.

LEG?
NEJ.

Min netserie (13) - spændingen stiger

Fortsættelse følger...

Er der nogen der kigger i mit 'Indhold'?

Hvor midaldrende er jeg ikke? Mine to største tags er "Erindringer" og "Døden".

Ray Davies fra The Kinks har et vers i en ny sang: "I must remember never to say I remember".


PS Jeg ville lave en "sky" af mine tags, men jeg hører, det trækker ned.

PPS Jeg føler mig så gammel som Mik Schack.

PPPS Jeg har foreløbig spist en pose Erdnuss Flips til frokost.

Fortæl mig den historie en gang til

Jeg var med min datter til kamp, og efter kampen spurgte pigerne fra det andet hold hende om, hvem hendes far var. (Her er udeladt en afslørende beskrivelse.)
– Ham? sagde de. – Det kan da ikke være din far, han er så ung.

Tak, mit barn, fortæl mig den historie en gang til. Jeg har allerede fortalt den til alle, jeg har mødt.

PS Bagefter så vi Arnold Schwarzenegger i Commando og skreg af grin.

Min netserie (12)

Fortsættelse følger...

5 minutter efter børnene er blevet lagt i seng

I går aftes inden kl. 22.00

Hvordan en lille ting kan udvikle sig.

– Du har taget min T-shirt på, siger jeg til min kone.
– Nej. Det er min, siger hun.
– Nej, det er faktisk min, siger jeg og tjekker mærket bag i halsen.
– Nej, siger hun, – jeg har lige købt den.
Så jeg er nødt til at gå over til i sengen, tage hendes (ditto lyserøde) T-shirt op og sige:
– Her er din.
Og så tilføjer jeg, hvad jeg ville ønske, jeg ikke havde gjort: – Jeg ville ønske, du ikke skulle diskutere alting.
Og så begynder hun at diskutere: At det vel ikke er så alvorlig en forseelse, at det vel ikke var så "langt ude" gjort, når hun selv havde en lyserød T-shirt liggende til at sove i, alt imens jeg forsøger at fortrække til toilettet og taler til hende lige så pædagogisk som Poul Kjøller, men ikke kan få et ord indført, indtil jeg får et ord indført, og hun siger "klap i".
– KLAP SELV I, DIN RESPEKTLØSE PERSON!*) råber jeg fra min plads på porcelænstronen, fladpissende til godnat.


PS Så kommer jeg ud igen, og hun siger:
– Jeg har ikke lyst til at være uvenner.
– Heller ikke mig. Jeg ville bare ønske, du ikke skulle diskutere alting.
Nu sover hun.

*) For at undgå bandeord.

Min netserie (11) - det store opgør

Fortsættelse følger...

Skarpt stål i luften ved børnefødselsdag

I går truede min svigerinde af mig med en køkkenkniv, fordi hun misforstod noget, jeg havde sagt. Sådan har hun altid været, hun vælger at tage det personligt. Ikke at der for alvor var mord i luften, men hun holdt kniven meget tæt til mit ansigt, mens hun irettesatte mig, og før hun skar lagkagen. Derfor kunne jeg dårligt høre efter, travlt som jeg havde med at følge det blinkende knivsblad nær ved mit øje.

Senere pegede min nevø af mig med en gaffel.

Da jeg var på ved ud af døren, sagde hun til mig, at sådan skulle ingen tale til hende.
– Jeg har ikke talt til dig på nogen måde, sagde jeg.
– Ha, sagde hun.
– Mug ud i øregangene, sagde jeg, – du hører med røven.
Så lukkede hun døren.


Opfølgende spørgsmål: Skal jeg ringe til hende og sige, at, hvad hun end tror, er det en misforståelse (hun indrømmer aldrig nogen skyld), eller skal jeg bare ignorere det, som det nok ender med alligevel?

Undskyld, men jeg var nødt til at dele det med nogen

Jeg så denne bog på "Litteraturens Plads" i lobbyen på Frederiksberg Bibliotek (et pudsigt navn til et lille hjørne af et bibliotek, men pis på det).

Trisse Gejl, er det et rigtigt navn?
Trisse Gejl?
Vildt!

PS Og jeg hedder Afghan Fitnæs.

Min netserie (10)

(Dette billede er udelukkende med for at glæde mine fans.)



Spørgsmål til eftertanke: Hvis man sluger sin egen hale, kan man så skide den ud igen?

Fortsættelse følger...

Det endegyldige bevis på guds eksistens

Denne smiley dukkede op på tallerkenen med afløb ved siden af min espressomaskine.

Husk at købe pastiller

I morges

Jeg stod og snakkede med Dr. TB nede på gaden om, hvor god tid jeg har til at lave ingenting, og de ting jeg så lavede, og pludselig sagde han: – Jeg må altså gå nu, mens han holdt sin Nokia op som et politiskilt.
– Du kan da bare gå, sagde jeg. – Jeg står bare her.

Måske har jeg dårlig ånde. Jeg havde ikke børstet tænder. I forgårs sagde min bror, at jeg stank af hvidløg. Godt jeg ikke er i servicefagene.

En republikaner er en demokrat der er blevet overfaldet, som man siger

Jeg havde en uhyggelig oplevelse i går, fordi jeg delte min Obamania med en halvgammel kunstnertype, og så viste det sig, at han var for McCain pga. Iran og for Israel betingelsesløst. Jeg ved ikke, om han tøjede med mig. Han er efter sigende gammelt medlem af Blekingegadebanden, og for et par år siden var han rabiat propalæstinensisk.
Hans øjne lyste vanvittigt.

Hvornår er han blevet så konservativ? Har han haft en hjerneblødning? Er han blevet overfaldet af unge indvandrere (han bor på Nørrebro)?

Hvad er der pludselig galt med at være mod krig?

Min ven 'Kenneth'

Min ven 'Kenneth' bandt mig til et træ og gik sin vej, så hans mor måtte komme og befri mig. En dag på vej hjem fra skole sagde jeg: – Jeg er Peder Pedersen! og begyndte at køre om kap, og så kørte han lige ind foran mig og skar mig af, så jeg væltede og slog mig. Han kørte lige hjem uden at se sig tilbage. En vinter gik han og min lillebror halvvejs ud på Øresund. – Hvis du var faldet i, havde han ikke prøvet at redde dig, sagde jeg. – Han var løbet sin vej. Og jeg havde ret.
Vi vidste begge to, at jeg havde ret.

Han huskede tit tingene på en anden måde, end de egentlig var sket.

Min netserie (9) - nede på jorden

Fortsættelse følger...

Jeg troede det var pigen fra inde ved siden af

Det bankede på, og jeg råbte på vej ud i gangen:
– Er det pejlevognen?!
Og det var det.



Jeg siger: Lad os sætte pejlevognsfolkene til at lede efter liv på andre planeter.

Min netserie (8) - drama i luften

Fortsættelse følger...

Hvad vi skændes om før jeg overhovedet er ude af sengen

Jeg spurgte atter min kone, om hun ikke gider vække mig kl. kvart i syv, når hun alligevel er oppe, men hun nægter.
– Det kan ikke være mit ansvar at få dig op af sengen, siger hun.
– Det har ikke noget med det at gøre, siger jeg, – jeg spørger bare, om du ikke kan sige til omkring den tid.
– Stil dit eget vækkeur.

Hun vækker mig alligevel, fordi jeg skal bære barnet ud af sengen, så hun kan få sin insulin.

Det er de små hensynsfuldheder, jeg har talt om tidligere, den intraægteskabelige lim.

Så står jeg og smører madpakker til børnene og tænker: – Hun skal i hvert fald ikke komme og spørge, om jeg vil smøre hende en mad.

– Synes du ikke, timingen er lidt dårlig, vil jeg svare.

Jeg skændes videre inde i mit eget hoved.

Min netserie (7) - sandhedens øjeblik

Fortsættelse følger...

1000 begyndelser

Da jeg var ung og ikke fik noget, kunne jeg gå og skule mod husene og tænke: Bag den mur er der nogen, der har sex, bag det vindue er der nogen, der boller lige nu. Hvis mit blik gik i lige linie gennem alle byens huse, ville det med stor sandsynlighed træffe nogen, der lå og bollede. Alle andre end mig har sex, tænkte jeg. Alle mulige idioter har sex, bare ikke mig. Det fyldte mig med bitterhed.



PS I nyere tid genkendte jeg fornemmelsen i Amélie fra Montmartre, hvor hun forestiller sig, hvor mange mennesker i Paris, der får orgasme lige nu: 15.

En stor mangel ved Storm P.

Én ting, tusindkunstneren Storm P. ikke kunne, var at tegne lækre damer.

En skam. Men heldigvis kunne han jo tjene penge alligevel.

Her har jeg podet en af hans berømte vagabonder med en Anni Lippert-pige bare for at afprøve effekten.



Og her er en til bare for at hamre pointen hjem.