Det var en aftale

Vi tog ud i IKEA og skændtes hele vejen, bittert, indædt, alle de gamle knapper trykket i bund, medens jeg forsøgte at føre min svirefars automobil. Ét fejltrin, og mit navn ligger i ruiner. Heldigvis løb vi ind i Niller-drengen og Petunia og blev afledt en gratis IKEA family member-kaffe eller to. Fucking IKEA, de havde ikke det, vi ville have, så vi købte noget, vi ikke havde brug for, for kr. 2.000. Min kone købte lysestager. Lysestager! Hvem betaler for det? Jeg skulle have nogle rammer, men de var enten lidt for små eller alt for store, så jeg købte to flere, end jeg skulle have, der ikke passer, bare for at være på den sikre side. Bare for at spare penge brugte jeg kr. 500 på noget, der ikke er godt nok.*) Der er meget kort vej fra at købe noget i IKEA til at bygge det selv ud af pap (det holder lige dårligt, men det af pap er til at reparere).

Jeg kan ikke forestille mig nogen mere modbydelig livsstil end at køre i sin bil ud til et omkringliggende indkøbscenter. Hvor aftrækkerfingerrykkende. Fra nu af handler jeg lokalt eller over nettet.



Vi var også i ILVA, der er endnu værre. En komplet joke af falskhed: en skibskuffert som sofabord, der er lavet for at ligne en gammel skibskuffert, nogen engang har fundet på at bruge som sofabord. En lampe lavet af et kamerastativ, der er lavet for at ligne et gammelt kamerastativ, men som er dyrere end et rigtigt kamerastativ, nyt eller gammelt, og ikke kan bruges som kamerastativ. Udpræget bordelsmag over hele linien (sort og sølv). Kunstigt slid.

Se, hvad William Gibson siger om den slags, venner:

She was big on patination. That was how quality wore in, she said, as opposed to out. Distressing, on the other hand, was the faking of patination, and was actually a way of concealing a lack of quality.
(Zero history, s. 205)

Og så skændtes vi hele vejen hjem.

– Det gør jeg aldrig igen, sagde min kone. Hun har ikke talt til mig siden andet end i grynt eller enstavelsesord. Dyrisk eller domsfældende. Som sfinksen. Jeg aner ikke, hvad hun tænker på, andet end at det ikke er noget godt.

*) Hvor mange gange skal jeg lære, at kvalitet betaler sig?

Faktisk har jeg ikke lavet en skid hele dagen

Det har jeg det heller ikke godt med.

Ret op

I morges stod jeg op og græd.

Frygteligt

Det er frygteligt, det eneste jeg tænker på er at kneppe. Jeg er 45 år gammel, og det eneste jeg tænker på er at kneppe. Jeg er gift, og det eneste jeg tænker på er at kneppe. Kneppe, kneppe, kneppe dagen lang.



Hvordan jiver det med det her med, at man skal leve i nuet?

Hvordan jiver det her med, at man skal leve i nuet, med, at man ved, man engang skal dø?



Som altid, når jeg finder mig selv i et filosofisk dilemma, tager jeg ned og besøger J. Per i det sociale boligbyggeri, den gamle hippie. Gamle hippier, de forstår at leve livet.

Han har været rimelig stoffri, siden han røg hele høsten ud i ét stræk. Ind i mellem kommer Julefaren forbi med en klump, og så ryger de den. Han har kun været ude på Staden en enkelt gang eller to, og hans anden forbindelse er for uhyggeligt krævende til, at han orker at tage der forbi for tit. Og lad mig her slå et slag for, at gamle hashomaner kan få noget ordentligt at ryge, så de ikke bliver tørret af upålidelige pushere og må ryge dårligt lortetjald og i det hele bliver nødt til at omgås kriminelle elementer. Lad dem dog få noget ordentligt tjald, der går op og ringer i det tredje øje, om de så skal betale skat af det.
Tak.

Forleden dag havde han haft sine venner Klaus og Grethe til potchai af alle hans gamle grene og blade. Klaus sad som lammet og sagde: – Hold kæft, hvor er jeg skæv, og Grethe hang med hovedet ud over sofaen.

Her er den rygende gurus dagens morale. Det er den samme som altid:

Gør hvad du vil
mens du er til

Ellers la’ vær
og pil tæer.

Han reagerer altid på, når man siger, man godt vil noget ude i verden. Alligevel er det ikke nok selv for ham bare at sidde der. Vi er jo ikke kun dyr – her er det mig, der taler – vi ved, vi skal dø. Når vi har skidt og ædt og kneppet, får vi lyst til noget andet.

Lige nu er jeg ind i mellem. Jeg kan ikke simulere mig fra alt, uden engang i mellem at få stimuleret ettal't.

Vi er stadig nødt til at finde indhold i vores liv, når det hele står åbent. Eller på klem.


Der er gratis Al Jazeera English til fonen.

Og dip

Der var en, der hev mig ud at danse, der sagde: - Du danser langsomt på en meget hurtig måde.

Det tager jeg som en kompliment.

Bagefter sagde hun, at hendes kæreste nogen gange holder hendes hoved ned under dynen, når han har slået en skid*). Jeg så over på ham. Han stod og grinte bag sit hvalrosoverskæg.

Hun er sindssyg, sagde min kone om hende. Men nu hævder hun, at det ikke var det, hun sagde.

*) En såkaldt stegeso. (Dutch oven.)

Mit manifest

Fra jeres lokalradiovært, der bor under en sten og ikke kan lide noget af det, han ser

Her er noget mere gammelt, grotesk uaktuelt brok.

Okay. Ved I, hvad jeg var træt af? Alt det pis, Kenneth Carlsen skulle lytte til, fordi han aldrig blev mere end nr. 125 på verdensranglisten. At være verdens 125. bedste tennisspiller er faktisk ret godt. Hvis han havde været verdens 125. bedste fodboldspiller, havde pressen slikket ham op og ned mellem røvballerne, til han var funklende ren. Er Nicklas Bendtner verdens 125. bedste fodboldspiller? Jeg tvivler. Bare at være Danmarks 125. bedste fodboldspiller i øvrigt er ret godt. (Det kan også være, fordi Kenneth Carlsen altid så så sur ud, at han skulle lytte til alt det pis.) Er Kim Larsen verdens 125. bedste rocksanger? Er det eksempler nok?

Der blev lavet en liste for et par år siden, hvor en af mine venner var Danmarks 132. mest omdiskuterede kunstner. Det grinte jeg lidt af. Jeg var selvfølgelig slet ikke med på listen.

Jeg er et nul og en fiasko. Jeg skammer mig på mine børns vegne over mig selv.



Jeres lokalradiovært bag mic'en.

Jeg får nu at vide, at Kenneth Carlsen højeste rangering var som nr. 41 i verden, men det ændrer intet ved ovenstående pointer. I øvrigt er dette et radioprogram, og man kan ikke gå tilbage og ændre. Pas på, en dag udsender jeg et rigtigt radioprogram her på stedet. Så er I advaret. Og hvis I er rigtig heldige, giver jeg mig til at synge noget mere. Der er så sandelig noget at se frem til. Nu vil jeg fylde tiden ud med tom snak, indtil musikken begynder...


Det er hittet, der holder.

PS I går var jeg nr. 145 på The New York Times crossword puzzle-løselisten (kl. 23.45). Det er også ret godt. Torsdagskrydsen er rimelig svær. Jeg har aldrig været højere end 122 (mandag).

Nu hader jeg det igen

Satans også, i dag, da jeg kom ind, så mit maleri godt ud. Nu tør jeg ikke røre ved det. Det er ligesom ikke at turde tale med den smukkeste kvinde til festen.


Jeg tør vædde på, Botticeli aldrig havde sådan nogle problemer.

Jeg ser dem nok

Jeg kom hjem i går, og så sagde min ældste datter (14), at hun er meget intelligent, og at jeg er en "hårløs abe".



Hun lyder som mig selv engang.

Spred dem

Min ven 2mason skrev engang til mig: "Spred dine vinger og flyv." Det var 12 år siden. Og her sidder jeg stadig på mit eksistentielle das, medens andre knejser på Parnas. Alle døgnets timer jeg livsløgn bedriver. For jeg er intet, til intet er jeg blevet. Det ærgrer mig i grunden, altid at måtte tage min føde på bunden i stedet for i samfundets øverste stratosfære, hvor jeg føler, jeg bør være. Jeg ville være et bedre menneske, hvis jeg var succesbeskinnet. Så skulle I høre! Der var ingen ende på det, jeg ville gøre. Hvem der ku'.

På den anden side er det helt sikkert en fordel ikke at være ødelagt af for tidlig succes.

Men det er mere holdningen til det at kaste sig ud og svæve uden at bæve. – Se, der svæver Gudsrost ville folk sige.
– Han er mit idol, ville børnene stolt betro hinanden.
– Han er en gud, ville kvinderne sige og smække med læberne, og mændene ville grynte: – Skulle det være noget særligt?, men inden i ville de misunde og elske mig på en ikke-homoseksuel måde.


- Er der nogensinde nogen, der har tænkt på mig, mens de onanerede?

Et stort ansvar

Jeg formåede at overtale min kone til at have sex med mig (ring til Reuters, Guiness, Ripley's - sikke'n nyhed), og næste morgen gik jeg og fløjtede ude i køkkenet.

– Sikke't humør, du er i i dag, sagde hun. – Sikke'n forandring.

– Det må være mærkeligt at holde nogens lykke i sine hænder på den måde, sagde jeg.

Det var fluen der fik mig

Der kom nogle linier af Kerouac, fandt jeg ud af, det var, på radioen forleden, der fik mig til at spidse øren:

In my medicine cabinet,
the winter fly
has died of old age

Og denne klincher:

Nightfall,
too dark to read the page
too cold

Der er flere her.

Også denne:

Black bird
no! blue bird!
branch still jumping

Et klassisk, slagfast poetisk billede.

Optagelsen (med Al Cohn og Zoot Sims) her.


Fra Chris Ware: Jimmy Corrigan: The Smartest Kid on Earth.

Det var på WFMU - tjek deres hjemmeside for livestreams, arkiver og podcasts.
De ligger også i iTunes under Radio > Eclectic
Og deres iPhone app er glimrende og gratis. Jeg sætter fonen til DAB-radioen hver morgen, så mine børn og jeg har noget at frydes over.

Jeg var simpelthen nødt til at smide, hvad jeg havde i hænderne – hvilket ikke gjorde så meget, for det var arbejde – og høre efter. Og tage noter.
Anede ikke det var Jack før bawetter.

Upassende

Det var så pinligt: jeg sad inde i stuen og lyttede til min datters (14) nye projekt eller så hendes kortkunster, og så kom der de her høje kneppelyde fra underboen – hvorfor laver kvinder så meget larm? (visse evolutionsforskere siger, det er for at tiltrække andre mænd i stammen, så de kan komme og skyde deres spunk ind i mixet*)) – men nu siger min kone, at de lige har fået en lille baby dernede.

*) Christopher Ryan & Cacilda Jethá: Sex at Dawn: The Prehistoric Origins of Modern Sexuality (HarperCollins, 2010).

Hånbold

Jeg tror, hemmeligheden ved håndbold er at finde en sport, som ingen andre lande spiller, og så glæde sig over den.



Siger min kone: – Men de spiller da håndbold i andre lande, gør de ikke?
– Du ved, hvad jeg mener.
Betydningen er den samme.

Hvis det ikke var for spisesedlerne, ville jeg ikke vide, at håndbold eksisterede. Det er en rar fornemmelse.

Der er mange ting, jeg på samme måde ikke ville vide fandtes.

– Følger du ikke ned i nyhederne? spurgte en far fra klassen.
– Nej da.
– De siger, Acacieparken er en "ghetto" [med luftgåseøjne], men det er det ikke.

Og det er kun ét eksempel.

Der er mange ting, man bliver klogere af, hvis man ikke følger med i nyhederne.

Noget af det

Her er noget af det, jeg har fået at vide, at jeg er, gør eller skal, i dag:

"Jeg tager ikke ansvar for mit eget liv."

"Jeg hører ikke efter."

"Jeg er syg i hovedet."

"Det er ikke fordi, det er noget lort, det er fordi, jeg er en idiot." (Det rimer.)

"Indrøm du har ret."

"Det er altid værre for mig."

"Der gælder altid andre regler for mig. Særregler."

Uden et ord

Min far og hans dame kommer til kaffe, og nu er min kone gået. Jeg ved ikke, hvor hun er. Hun blev sur og gik.

Det er lidt akavet, men ikke uoverstigeligt eller uhørt.

Jeg er ved at bage en apple pie.

Der kom noget i vejen

Jeg ringede til min svigerfar:

– Kan jeg låne bilen på lørdag?

– Nej, Morten og jeg skal til 30-års fødselsdag i Helsinge.

– Nå, jeg havde håbet på, jeg kunne låne den til min mors bisættelse.

(...)

– Hun døde i søndags. Har du ikke fået det at vide?

Senere nævnte jeg for min kone, at det var lidt underligt.

– Jeg har ikke nået det, sagde hun.

Hej kære nabo

Min kone holdt selskab og smed mit improviserede bobleplast-gardin på badeværelset ud. Nu kan alle folk se ind, når jeg skider.

Det havde hængt der, siden vi flyttede ind.

Det dækkede ikke helt. Engang fik jeg øjenkontakt med en nede i gården, der vinkede. Og jeg vinkede igen. Hvor pinligt.

Det dækkede ikke det nederste højre hjørne, og jeg opdagede, at man kunne se alt det, man ikke havde lyst til at se, fra køkkenet, engang vi havde gæster.

Nu gør det ikke så meget, hvor fugten driver ned ad ruderne og slører.



Min kone har sat en gardinstang herud, men intet gardin, og hun har ikke hængt den op. Det er den sædvanlige procedure.

Jeg sidder herude nu så stoisk som munken, der sætter ild til sig selv.

Kender i typen?

Er jeg den eneste, der kender en, der altid siger: "Min pik, den er bare så smuk!"?



Ham, jeg kender, er socialforvalter i en ringvejskommune.


PS Også en Holden Caulfield-type, der fejler som rockmusiker.

Endelig

Det er endelig lykkedes mig at dræbe min plante. Jeg fik den til min 40-års fødselsdag, og den har fulgt mig op igennem. Meget har den fundet sig i, og aldrig har den beklaget sig.

Men nu er den ikke mere.


Meget, meget næsten ikke mere. Der er ét grønt blad i.

Ligesom Den barnlige Kejserinde er den ramt af noget uforklarligt. Hvem er den grønfingrede – om ikke -hudede – helt, der kan redde den? Jeg lader hofgartnerne kalde sammen. Den ædleste og viseste af dem må drage ud og overdrage helten Klenodiet, også kaldet "Glansen". Med den om halsen hænger al rigets skæbne på ham.

Jeg ved godt, det kun er en plante, men den er alt, hvad jeg havde til at holde mig med selskab de lange kolde dage med slavearbejde og frygtelige eksistentielle kvaler.

Den er mit riges dunkende hjerte, og dør den, dør alt.

Hvad nu? Jeg tror, der vokser noget mug omme bag min espressomaskine.

Befinder helten sig dér?

Før jeg overhovedet er ude af sengen

- Nu kan jeg mærke, det er nok, sagde min kone. - Det kan godt være, du selv synes, det der er sjovt med alle dine fantasifulde indfald, men jeg er ved at få hovedpine. Sådan er det bare.

– Ja, det er jo også bare vittigheder, jeg selv finder på, siger jeg. - Lad os holde os til prosaisk hverdag.

- Nej, altså, siger hun ude fra køkkenet. - Hvorfor skal du tage alting så personligt?

Nu er jeg ved at få hovedpine.

I guder.

Jeg har en overaktiv hjerne, og det er også derfor, jeg vågner for tidligt om morgenen.*) Og jeg hader at få at vide, at jeg skal holde min kæft. Vær den stærke, tavse type, Gudsrost, eller blæs din hjerne ud. Så kan vi se, hvor overaktiv den er.

*) Af flystyrtdrømme

Gary Panter tilbyder åbenbart at lave tegninger til folk, hvis de sender ham tre ord at tegne efter og nogle penge. Det er en meget god ide.

Som et nyfødt barn, måbende

22:13

Mit problem er, at jeg er en helgen, og jeg simpelthen er forbløffet over mine negative tanker. Det er inkongruensen, den skarpe kontrast mellem stykker af glødende kul mod en snehvid grund. Mit sind er som snemandens ansigt.

Jeg er en engel, der er sendt ned på jorden for at skabe fred blandt mennesker. Og jeg martres og ofrer mig selv, som Jesus. Min godhed bliver min død.

Mine lidelser er for jer. Og hvis I også lider lidt så længe (I få tilbageværende stakler, der har mave til dette), er det kun godt.

Derved hæves det universelle godhedsniveau til alles glæde & stjernernes fryd.

Nu kommer min kone ind og fortæller mig, at jeg skal fjerne skrællerne fra vasken.



En utrolig smuk dans
af kulørte grønsagsstumper
på bunden af min vask


Desuden (for den meget standhaftige læser):
Mit problem er, at jeg er så god som dagen er lang. Jeg synder aldrig. Kun mod mig selv. Jeg forbryder mig kun mod mig selv, for jeg kan ikke få andre til det. Min synd går kun ud over mig, den smule synd. Det er mest bekymringer. Er bekymringer synd? De er i al fald ærgerlige.

Jeg begår virkelig aldrig nogen synder. Jeg er så fucking ren.

Jeg er pletfri ren. Jeg er lavet af stjernemasse.

I øvrigt er jeg ligeglad med synd.

Jeg er et godt menneske. Jeg er god mod andre mennesker. Det eneste, der er galt med mig er mine bekymringer og mit lave selvværd. Mørke skyer over mit krystalblå sind.

Det er skønt at være så god - for min sjæls evige frelses skyld - men det lønner sig ej. Jeg snyder mig selv i stedet for andre. Deraf mit salige smil.

Jeg er frelseren, lyt til mine ord,
Gud er min far, men hvem er min mor?
Et menneskekar, der i mit hjerte bor.
Far, send flere penge,
så skal jeg nok huske at ringe.

Der røg næste måneds husleje

En kunde ringede til mig i går om et hastejob. Ham, de plejede at bruge, skulle have lavet det til samme morgen, men de havde ikke hørt fra ham.

– Sådan er det nogen gange, sagde jeg. – Altså med de andre, ikke med mig.

Så ringede hun igen om aftenen om aflyste. Nu havde hun hørt fra ham:
– Jeg kan ikke forstå det, sagde hun. - Jeg har ringet og mailet til ham 28 gange i dag.

– Ved du hvad, sagde jeg. – Han har glemt det. Og så har han skyndt sig at lave det i dag.

Jeg forstår mig på menneskets natur.

– Tror du? sagde hun. – Han plejer ellers at være så pålidelig.

– Han har været fuld, sagde jeg.

Spredt fægtning ved lukketid

Hvem var det, der sagde, at Scientology er et skalkeskjul for homoseksuelle?

Det lyder meget sandsynligt. (Så glatskurede de er og med sideskilning, som Ken-agtige Zor-mænd.)


I dag var der en barnevogn (midt for). Måske er den staffage. Jeg vil notere mig, om den også står der fremover. Jeg har aldrig set nogen ikke-cyborgs derinde før.

Apropos skabsbøsserygter, se her, hvis du vil vaccineres mod nogensinde at se en Tom Cruise-film igen (2008-nyt).


Jeg købte en fastelavnsbolle hos luksusbageren, men tabte fyldet på jorden ved første bid (ingen fotodokumentation).


– troede jeg først, der stod.

Jeg sveder.

Kortene på bordet

Jeg er kommet med i en kunstnergruppe, men det er en dårlig kunstnergruppe. Vores udstillinger er kedelige, og vi har intet til fælles.
Men jeg har ikke andet. Jeg har intet.
Det er meget sørgeligt, og jeg har lyst til at græde, min løsning på alt.
Ikke særlig mandigt. Men det er nu ikke det, jeg græder mest over, min manglende karriere, det er værre med mit job, her heller ej ligningen går op, kun jeg i limningen går op. Så er der en stak tjanser til selvpromovering, jeg heller ej har fået lavet, og jo længere tid, der går, jo mere besværligt bliver det. Jeg vågner om natten og tænker på det, om dagen ignorerer jeg det. Tingene skal gøres med det samme, men det bliver ved det gamle. Min hjerne er skævt skruet på, jeg fik den forkerte sko på. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at komme ud af dette pløre. Det er fornedrende, det kunne jeg gøre det meget bedre end, og jeg har jo kun det samme liv. Tag dog og opgiv, kan jeg høre folk sige, find på noget nyt, men det er ikke sådan lige, når man føler sig snydt, igen af sig selv, og ikke sin kaffe har nydt.
Schlurrrp!
Nå pyt.
Med guldkornene vist i dag jeg er lidt lang i den spyt.
Det er bare at få smøget ærmerne op og få brygget den næste kop.
Så dér, jeg har ikke mere, jeg er slagen af for mange år på bagen.
Så blød jeg er af at have det for godt, jeg gider ej knokle, og det eneste jeg skal er at skrive en pressemeddelelse, men den hænger over mit hoved som et sværd af Damokles. Så skal jeg også have samlet nogle malerier til at sende til nogle gallerier i udlandet, det er venskabeligt og bare jpegs, ikke andet, men også dér er jeg strandet på anden uge. Hvor er min lue, min gnist? Den ligger på bunden som en udkogt suppevisk. I mit sind der er tvist: på den ene side gider jeg intet, på den anden side kan jeg ikke tro, at jeg kan mene det, og livet er for kort til at holde alting i mente: Åh, glem det. Jeg vil hellere pive, kan I fornemme det? Suk, må jeg sige, jeg ved ikke til hvad, jeg skal blive, andet end mere af det samme, du gamle, det lamme. Der er kun én ting at gøre: på væggen min hjerne udsmøre. Det løser problemerne, i hvert fald for mig, for når jeg er død, betyder de ikke en rød reje. Er alle mine udveje feje? Ja og nej. De vil sige om mig: Han sit hjerte udskreg.
Og når jeg er borte, vil I savne mig stort, både mine vers om kaffe og min fiksering på lort, bagsiden af medaljen, om man vil, dét, det altid vender tilbage til. Åh, tag nu og smil & giv Java et hil.
Hil!
Schlurrrp!
2x(c)

Grundbog

- Er det fysisk muligt, at vi kunne have en form for fysisk kontakt?
- Mener du fysisk som i naturlovene?
- Ja.
- Ja.



Dit hår er som det brusende hav. Dine øjne er to svesker. Dine tænder er det skær, hvor min tunge går på grund. Dine læber er brændende buske.

Bag om samlingen

Det er lidt sjovt, der er en kunstsamler, der hedder Rump, og et af de værker, han har doneret, forestiller en rump.
Oho-hahaha!



Statens Museum

Nu

- Gider du have sex?
- Nej.
- Nå, okay, så river jeg den bare af i morgen til noget porno på nettet.

Hele holdet

Kvalme nætter uden luft
uden duft
af håb
kun råb
og lyden af fjern festen

Kaskader af skrydende latter
flade a'er
flade patter
gode kammerater

Tre lange, tre korte
og livet er borte
Den tandløse luder
samler ind til nye tænder
(kindtænderne, hun
sutter sidelæns uden
at åbne munden)

Vil du have på
hvad jeg mener
Jeg har så meget
at leve for
Jeg har rejst så langt
for at være her i dag
Og så skulle jeg smide
det hele væk?
Alt det jeg
har kæmpet for

En tandløse flok bh'er
et ølskilt
Noget jeg har set
Kvinden med hesteansigtet
drikker sin egen urin
Hvem var det der lugtede
til sin egen gummistøvle
som drak hun nytåret ind?
Min ven med musicalen
og tv-holdet
og sin døende far på hospitalet
De fleste mennesker er ikke
så heldige at falde hurtigt døde om
Fumletid du kunne ikke få
minutter
Et skrigende ølskilt
en død sirene
når de andre er gået hjem

Nu er jeg træt af
at ligge her
som en sur nabo
i mit eget hjem
Folk der klapper af sig selv

Gamle venner
uden tænder
Vi siger et nyt farvel

Jeg må aldrig sige
hvor dumme de lyder

Hvem er disse dumme idioter?

Jeg er træt af
ikke at kunne sove

Knips med fingrene
og der står de
Lattergebisser

Flere ting at holde hemmelige

Jeg ved ikke, om jeg kan
udtrykke over for dig
tydeligt nok ærgrelsen
over ikke at have noget sexliv

Natte

Jeg er så liderlig, jeg græder mig selv i søvn om natten. Og jeg sover dårligt. Når jeg da sover. Og ruger. Over alt det jeg skal, skriver huskesedler i søvne: Husk at købe havregryn. Husk at ringe til Esben. Betal skat. Min dag er en lang vandring gennem gusten tåge. Kan dårligt fokusere. Et slør af vammel modbydelighed har lagt sig over mit liv. Mit liv er som en dansk jazzmelodi. Det er bedre med lukkede øjne. Afbleget, kornfedt, bredt over hofterne. Mine kærtegn er kødløse og knoklede. Mine suk er dybe og inderlige ventileringer af forstyrrede impulser. Min magnetiske nordpol er ude af wat. Jeg forstener i famlende blinde, et fluebevandret lig. Mumificerede minder. Banale drømme i folkevognsstrømme. Opgivende vink til et forvitret galleri af gale levninge. Gale forbigåelser. Forskudte og ærgerlige genveje. Mit liv. Mit liv af. Mit liv af. Mit liv af sørgelig vrængen. Hvor jeg dog ikke kan det mer'. Her i dag, væk i morgen, tilbage er kun sorgen. Bundløs, sort. Gravade drømme. Jeg kender kun i morgen, før det er for sent. Igen igen, for sent for sent. Almindelig galt. Tosser i toget. Barbie-plast, raketfart, dansk nedtur
(her mistede jeg syv geniale linier)
hvert levende sekund.

Nogle af mine venner

- Han er ikke en del af mit liv længere.
- Men han bor jo i din lejlighed.
- Jamen, jeg kan jo altid bare rejse.

Det er hvad jeg har

Vi sidder i toget på vej hjem fra Nordhavn, så kommer der en hjemløs kvinde forbi, der rører mit hjerte, fordi hun er så tandløs, efter jeg først har rystet på hovedet nej-nej.
– Her, jeg har fem kroner.
– Fem kroner, pft! siger min kone.
– Hvad?!

Hej Kurt

Jeg griner som en abe
har jeg opdaget
når jeg er alene.

Intime mærkeligheder

Jeg må indrømme, det er lidt belastende: jeg sidder for mig selv hele dagen, og når jeg så kommer hjem, gider min kone ikke tale med mig.



Det er mærkeligt at vågne om morgenen og ikke bare kunne tale med den person, der er der.

Smid noget lort ud på nettet og se hvad der bliver hængende

Findes der dansk spam, eller er al spam udenlandsk?


Mere "bred humor". Og lad mig sige dette: dåsen ligner undersiden af et strygejern.

Kan det overhovedet betale sig at spamme på dansk?

Af samme grund kan man spørge sig selv: Hvorfor skrive en blog på dansk, hvis man gerne vil nå så mange mennesker som muligt? Svar: Fordi jeg ikke gider på engelsk. Fordi jeg ikke er poetisk nok på engelsk. På den anden side, hvis jeg f.eks. skriver om "tegneseriefigurernes morfologi", er det lidt spild at gøre det på dansk. Bekendtgørelse: Derfor vil alle mine indlæg om tegneseriefigurernes morfologi for fremtiden være forfattet på dansk og engelsk.

Jeg har et godt et liggende her et sted, jeg aldrig fik fyret af. Stay tuned!



Jeg har jo så meget at dele med verden.

Kronen på værket - hvori jeg undersøger kønnenes surhed og foreslår mulige ruter at tage

Af litteraturhistorien kan jeg udlede, at jeg ikke er den eneste, der synes, hans kone er skrap.

Her er fra Canterbury-fortællingerne:


Det er det gode ved litteratur, at den kan formidle sindsfæller på tværs af tidens afgrund.

Illustrationen til fortællingen ser sådan her ud:


Illustration af H. Lawrence Hoffman.

Den stærkt nærsynede gamle idiot af en mand har ladet sin unge kone klatre op i træet ved at bruge hans egen ryg som trappestige, mens han stod på alle fire, og nu sidder hun deroppe og boller med troubadouren.
– Hvad laver du deroppe? kalder han. – Hvad er det, jeg kan høre?
– Ikke noget, min elskede mand, jeg gnasker bare pærer.

Eller også er det:

– Hvad er det, mine gamle svage øjne kan se? Sidder du ikke deroppe og boller troubadouren?
– Nej, nej, siger konen. – Du kan ikke se noget, du er blind!
– Åh gud nej! råber den gamle. – Hjælp, jeg er blind!
– Lige et øjeblik, så skal jeg være der, griner hans skamløse kone. – Kommer straks! Hoho!


Mere eksplicit rendering ved Ludmilla Balfour.


Jeg tænkte på den, da jeg kiggede på O.L. Kirkegaards tegning i Albert:


Tegningen er noget pjat, fordi skomageren jo faktisk godt kan nå Albert med sin stok. Noget lignende ses tit på film, når en flygter op af en stige. Tsk-tsk.


Noget oppe i et træ, man ikke kan nå – det klassiske billede på misundelse.


Se også bilag 1.


Forskerne fører det tilbage til den bibelske beretning fra Edens have med Kundskabens træ selvfølgelig.

Hvad sad der i grenene på Ask Yggdrasil? Aner det ikke.

Da jeg var lille, sad min storebror og hans venner oppe i træet i baghaven og gjorde nar ad mig, fordi jeg ikke kunne kravle derop og banke dem. År efter øvede jeg mig i at kravle derop, når de ikke var der. Der var fuglereder og interessante former i knoldene på poplen, for et sådant træ må det have været. Man kunne tage tegneserier med derop. Jeg drømte engang, at de knoldede grene var engle, der spredte vingerne ud bag sig (ligesom den gamle skulptur ved Kastrup Lufthavn):



Men hvorfor er det, koner synes, de skal være så skideskrappe? Hvorfor vælge at være sur? Tag min kone f.eks., hun synes, kvinder, der taler med pivestemmer er ynkelige. Men hvorfor ikke bare tale pænt? Tal sødt, er det sexistisk? Jeg får altid at vide, at jeg skal tale pænt og at jeg lyder skrap og sur. Gør jeg det samme? Jeg skal lære at være mere Barry White. Det værste, en mand ved, er en sur kone. Og det værste, en kvinde ved, er en nærig og doven mand. Man kan ikke vinde, og der er ingen udvej.

• ANSVARSFRASKRIVELSE: Min skat, hvis du nogensinde læser det her, jeg tror ikke, du er værre end andre koner. Det er bare mit forsøg på bred humor. (Er det den tid på måneden igen? Jeg ved det ikke. Jeg har ikke turdet spørge, og jeg glemmer altid, hvornår det sidst har været. Godt det samme.)

Note 1: Svaret på gåden "Hvad vil kvinder helst have?" (i "Konen fra Bath's fortælling") er
"magt over mænd" (indirekte citat.)

Note 2: En dendrofil er en, der elsker træer.

Bilag 1

Her er ræven igen. Den er altid ude efter noget i et træ.

Sikken begrædelig hue

Jeg vil råde alle folk til ikke at købe den billigste hue, man kan få i Tiger-butikken og andre steder, som jeg gjorde. Jeg havde den på én gang i regnvejr, og den har lugtet lige siden.

(Jeg har heller ikke spist frokost)

Jeg er ved at græde, fordi jeg ikke gider arbejde.

Hvad jeg ellers laver

Hvad laver jeg ellers?

Jeg ser en del Veetle, det er min mest besøgte side, mest tv-serier – The Office (US), Weeds, Penn & Tellers Bullshit, Entourage, når de er der, de kommer og går – fodbold og nye film, så man slipper for at se dem i biffen. (Det har jeg gjort siden i sommer, da min nevø viste mig, hvordan man hacker VM-kampe og advarede mig om, at man kan spilde en del tid derinde.)



Når jeg er træt The NYT, går jeg over til The Guardian, fordi jeg bliver deprimeret af amerikansk politik, og deres dækning af WikiLeaks er bedre (jeg er fuldstændig hypnotiseret af alt det med WikiLeaks og Assange, det minder mig om en gammel William Gibson-roman, al den vægt og alt det pres, der kommer ned på én person. Jeg kan godt lide Umberto Ecos [han er altid skidegod] begreb "sousveillance", undervågning, om at borgerne overvåger staten nedefra.)

Avisen havde også et godt link til en side med private optagelser fra gamle kassettebånd fundet på loppemarked.



Jeg har en kasse dvd'er, jeg har lånt af Donzo, liggende ved siden af sengen, men jeg får dem aldrig set. Min kone og jeg er nær færdig med Deadwood og The Shield og The Wire og er begyndt på Curb Your Enthusiasm, sidste sæson, men vi får aldrig set dem, fordi hun sætter sig til at se Ashton Kuchner- eller tilfældige film på fjernsyn eller er træt eller vi har skændtes, og hun vil ikke have, at jeg ser dem selv, for så føler hun sig udenfor. Det er sygt. (Selv vores videokigning er dysfunktionel.) Jeg er ved at dø for at se dem færdig! Jeg tror, jeg bare ser dem og så lader som om, at jeg ikke har gjort det. Det er nok det nemmeste.



Så har jeg efterlyst og fundet en god film-podcast: Elvis Mitchells The Treatment på KCRW (gratis på iTunes). Han kan være temmelig irriterende, men han har de bedste gæster, på det seneste f.eks. Russel Brand, en af verdens bedste snakkere, som jeg finder yderst grinagtig og stjæler replikker fra (pseudofilosofi, der imponerer damerne og får en til at virke følsomt alvorlig), og Lena Dunham, der er aktuel med Tiny Furniture. Jeg er så gammel, at hendes far, penismaleren, er et af mine idoler.

Det er rart at have noget i ørerne, når jeg cykler på arbejde og alligevel ikke kan læse en bog.



Mange af de populære TED Talks er også gode, men det er videoer. Jeg plejede at se en igennem på vej hjem i bussen efter at have afleveret min datter i skolen og følte mig forfrisket med en god ide i en lækker indpakning.

David Byrne henviste til Talks'ene på sin mailingliste. Hans foredrag om betydningen af koncertstedets dimensioner for den kompositoriske proces er ret godt.