Piger på trampoliner

Man har sendt mig Girls on Trampolines, en DVD. Den kom med posten et par dage før jul. Nu er julen reddet, tænkte jeg, og forestillede mig, hvordan jeg ville se ud hen ad nytår (se ovenstående modelfoto). Hvis alt andet fejler, tænkte jeg, kan jeg altid se på dén. Men den er ikke særlig god. Den er dårligt filmet, trampolinen er for stor og der er også andre ting galt.

Det er også lidt mærkeligt at sidde og se på, efter man har lagt børnene i seng.

Til gengæld har den vakt stor debat her i familien (der er tre hunkøn mod én hankøn).
– Se lige her, sagde min datter på 7 og pegede på gruppebilledet af topløse nissepiger indeni.
Min datter på 11 sagde: – Det er en mande-DVD, ikke en far-DVD. Det er sådan noget, man ser, før man får børn.

Og det kan hun nok have ret i.

Tre decennier og en snus

Jeg var ude at stå på skøjter i dag for første gang i over 30 år. Det var forfærdeligt.

Nej, faktisk var det meget sjovt, og jeg faldt kun 5 gange.

•

Note: Mønstrene på isen lignede Brice Marden-malerier. Eks.:



Billederne er digitalt behandlede. Egentlig ser de ud som forneden, det ene af dem altså.



Bagefter så jeg noget sejlgarn på køkkenbordet, der lignede en Brice Marden.



Længere er den ikke.

Fedtet med suppen

Okay, her er hvad der sker i mit hjem. Jeg kommer hjem og vil tage mig noget suppe, min kone har lavet. – Det er ikke til dig, siger hun. – Det er til børnene.

Og så spiser hun og børnene grønsagssuppe, og det er "langt ude", at jeg føler mig ekskluderet, for jeg har en hel gryde kålsuppe stående, jeg lavede i går, jeg kan spise. Hvad nu hvis jeg vil have det andet? Hun har ikke lavet nok til alle.

– Du begynder vel ikke at råbe af mig igen, siger hun med gnistrende øjne, der antyder den totale atomkrig forude.

Kålsuppe, kålsuppe, kålsuppe, hvis jeg hører det ord igen, bliver jeg nødt til at sprænge nogen i luften.



Dette efter en længere periode med skrøbelig fred. Vi har stadig ikke fået talt sammen. Det er en tynd størknet skorpe oven på lavaen.

Spørgsmål: Hvorfor lave sådan en fedtet lille portion, når man alligevel er i gang?

Medmenneskelighed - træer har også rettigheder

Bliver det sådan i fremtiden, at man bliver nødt til at skrive "No trees were harmed in the making of this motion picture"?



Det tænkte jeg på, mens jeg så Ringenes Herre, og det er faktisk allerede sådan, viser det sig, nu hvor jeg har kigget efter 30 sek. på nettet. F.eks. står der her om Sideways, hvor en bil kører ind i et træ, at "No California oak trees were harmed in the making of this motion picture.”

Sagt med floskler: Hva’ gi’r I? Der kan man bare se. Så blev man dét klogere.


Jeg indsætter dette billede fra Asterix, fordi det ligner det ovenover.

Juleaften i glimt – med forslag til forbedringer

– Hvorfor danser man kun om træer én gang om året? spurgte jeg, da vi skulle til det.
– Nogen gør det første maj, sagde min svigerinde på den anden side af træet.
– Det er s’gutte da mange, svarede jeg og tilføjede: – Jeg synes, man burde danse om træer flere gange om året. For at holde sig i form.

Jeg synes også godt, man kunne finde på nogle bedre trin end den "skuffen" af flade konvolutter (se forneden). Forleden dag var jeg ude at danse en hora, kan man ikke lære noget af det?

Det er værd at overveje.

•

Højdepunktet af årets juletræsdans for mig kom, da min svoger højlydt og hånligt fnøs, hver gang ordene "frelser", "paradis" osv. blev nævnt. Det kan man tillade sig, når man er sønnen i huset. Jeg har tidligere foreslået at skifte alle tilfælde af "gud" ud med ordet "Kaj", men mig er der ingen, der lytter til. Det er klart, det er latterligt at synge det gejl, når der ikke er et eneste religiøst menneske i stuen.

Som jeg forklarer mine børn: – Det betyder, at alt bliver godt, når du dør. Du skal bare dø, så bliver alting godt.

Det er en rigtig julemorale.


Note 1: Det er at maltraktere det danske sprog at rime "forsvunden er nu al vor nød" med "frelser fød". Den var aldrig gået i dag. (Jeg bliver ved med at sige det, indtil der er nogen, der hører efter.)

Note 2: "Sommerdag" rimer kun på "træet kommer fra", hvis man taler gammeldags eller mærkeligt.

•

FORSLAG TIL NYE DANSETRIN OM JULETRÆET:

1. Løft armene


2. Læg armene på hinandens skuldre


3. 1-chassé-2-chassé. Sæt den ene fod bagved den anden ind i mellem

Sådan er der ingen der taler mere

Jeg havde min mor til frokost i går, og hun fortalte historier fra sin barndom på landet. Men det bedste var, da hun åbnede sin gave, børnene selv havde lavet, og udbrød: – Nu har jeg da aldrig set så galt!

Hvad skal jeg gøre, når hun ikke er her længere? Jeg kan ikke alt, hvad hun siger (selvom mine brødre og jeg alle kan en rimelig parodi på begge vores forældre).


Konklusion: Mine forældre vil overleve i parodiform.

Pokkers til uheld

Jeg rev dette hul i min nye sweater juleaften, da jeg sprang rundt om et hjørne ud på gangen (under en runde fangegemme) og klinede mig åndeløst op af en mur, mod et søm, hvor der havde hængt et maleri. Det var første gang, jeg havde den på. Jeg havde lige købt den dagen før.

– Hold så op med at løbe i huset, tordnede min svirefar i et sjældent emfatisk øjeblik.

Ét ønske er nok

Min mor bruger julen som en del af sin husholdning. Hun ønsker sig kun én ting, som vi splejser til og giver hende. Hun vil ikke overraskes. Tilsvarende forventer hun kun ét ønske af én.

Rekordkort jul

Der er allerede nogen, der har båret julen ud. Træet stod der faktisk allerede i går aftes.



Okay, jeg fandt også et juletræ allerede før d. 1/12, men det var fra en fotosession tydeligvis og er derfor ugyldigt.

PS Richard Brautigan skrev om, hvordan hans ven fotografen tog ham med rundt i bilen og fotografere juletræer, der var stillet ud på gaden, i San Francisco engang i tresserne. Det var noget lignende, jeg havde lyst til sidste år, med at fotografere smeltende snedynger. Mere senere, hvis jeg når det til vinter.


TIPS! Hvorfor betale for et juletræ, når man kan gå ned i parken og hente et stort gratis et juleaften efter kl. 17 (når juletræssælgerne er gået hjem og lader resterne stå)? Det gjorde jeg et år, og min kone har ikke tilgivet mig endnu.

Lavinen

Min kone har taget børnene over til sine forældre for at kigge på en (rimelig) ny baby, der er derovre, så jeg har endelig lidt fred og tid til mig selv.*) Og så ringer hun gudødme nede fra gaden og siger, at jeg skal begynde at arrangere nytårsaften.
Og hvis jeg ikke gør det, ringer hun til nogen, som jeg ikke er sikker på, jeg gider holde nytår med.
Helt ærligt, kan vi ikke lige få julen overstået?
Jeg kan ikke holde ud, hvis det bare skal være os nytårsaften, siger hun.
Pres, pres, pres.
Mit blodtryk stiger.

Nu var jeg lige kommet i følelsesmæssig ekvilibrium og fået det hele juleoverstået med overskud til at gå ned i centret og købe en ekstragave til hele familien og en smart italiensk sweater til mig selv, og så ruller lavinen allerede igen.
Vanvid, vanvid.
Nissevanvid!


*) – Far, hvorfor vil du ikke med over og se (babyens navn)? Det er som du er ligeglad med (babyens navn)?
– Nej, jeg er ej, men jeg ser ham i morgen. Gå I nu bare.


Faktum: Nytårsaften er altid sjovere på film.

Jeg har fået lus

Mine børn har smittet mig med lus. Jeg har ikke haft lus i over 25 år (heller ikke de flade).
Jeg kæmmede nogen ordentlige morfars ud af mit hår i går.
Åh, så klamt det er.

Omkring 13:25 blev jeg færdig med mit arbejde og gik ud og hjem med sushi til frokost.

Tankeluftning: Jeg overvejer at fingere sygdom juleaften og lægge mig og se film hele dagen eller op i loftet.


Sidste gang jeg havde lus, lavede jeg en tegning, der så ca. sådan her ud.

Sten is koen

Det er svært at beskrive de konstante ydmygelser, man udsættes for i et langvarigt forhold, på en måde der lader en bevare et skær af respekt omkring sig selv.

Jeg synes, det er pinligt.

Tag mit forhold f.eks. Det er helt på røven, og jeg kan ikke se, hvad jeg skal gøre, for at det kan blive bedre. Min kone siger, at det er mig, det er galt med (efter vi havde eksploderet i hovedet på hinanden), men nu opdager jeg, at hun sagde det, ca. 5 dage før hun fik menses.*) (Hvad hedder "on the rag" på dansk? Jeg konsulterer lige Don Enzo... Han siger, det hedder "kommunister i lysthuset").

Det er ikke nemt at bevare et køligt overblik.
Det er ikke nemt at have et overblik, når man sidder nede i et hul.

Jeg gider ikke arbejde, men det er ikke usædvanligt.
Jeg vedbliver at sjofle mine drømme.

Og så er der julen oveni, den værste tid på året.
Jeg stopper her.


*) Mao. jeg skal i anger management, fordi jeg råber højere end hende, når hun PMS’er.



Note: Okay, her er situationen: Hun spurgte mig, om jeg ikke ville komme ud og lave mad sammen, men så skulle jeg lige slå noget op på nettet på vejen, og tyve minutter senere, da jeg endelig nåede derud, var hun skidesur.
Mit argument: Hun valgte at blive sur.
Hendes argument: Sådan er jeg altid. Man kan aldrig regne med mig. Det er altid hende, der skal lave mad.
Mit argument: Lad være at være en køkkenmartyr. Kald på mig.
Jeg havde vitterligt glemt det, jeg sad bare og slettede e-mails inde på Yahoo.
Ekstra ærgerligt var det, fordi hun havde fisk med hjem fra fiskehandleren, og så var der ikke noget ved at æde dem, efter vi havde skreget af hinanden (og min svigermor på en eller måde havde lyttet med, da hun ringede op), og nu vil hun i hvert fald aldrig gøre dét igen. Negativ reinforcement.
Hun bærer nag ad helvede til.

En mindre triumf

Jeg gjorde noget usædvanligt i går: Jeg gjorde rent her på mit værested. Det var efter, unge damer i stramme sweatre kom herind og sagde, at her lugtede af gammel mand.

Jeg så frem til at komme ind i dag og mærke lugten af Ajax slå imod mig, og jeg blev ikke skuffet.




PS Da jeg så kommer hjem og fortæller det under stor fanfare, siger min kone selvfølgelig: – Kan du ikke også gøre det herhjemme?

Nyt møde i Litterær Kreds

Der har nu været afholdt to officielle møder i Litterær Kreds, et stiftende og et efterfølgende, og det har bestemt været givende, selvom det også er irriterende at blive kritiseret. På den anden side, kan man sige, er det jo stadigvæk en selv, det handler om, så bare fokus forbliver dér.

Et andet resultat er, at jeg sidst tænkte: Hvad fanden skriver jeg egentlig for? Hvad skal man egentlig skrive for? De spurgte, hvad det var jeg ville med det, og jeg kunne ikke svare.
Jeg ved det stadigvæk ikke. Måske have nogen til at læse det. Er det ikke godt nok?

Der er også tale om en vis blottelse.
Jeg var aldeles agiteret, fordi jeg skulle præsentere noget intimt, personligt og hudløst (som man siger). Det gode var, at de sad målløse i lang tid efter, at jeg havde læst min tekst op (meget snedigt kamufleret som knækprosa), før de selvfølgelig begyndte at knæppe de berømte fluer.*)

Nu ved jeg til gengæld ikke, hvad jeg skal komme med næste gang, for den bliver svær at stikke.

Jeg har røbet for mine kredskolleger, at jeg skriver en hemmelig blog, fordi jeg havde lyst til at sige det til nogen (andre end 2mason) og for at få det til at se ud af noget, mine skriverier, men ikke sagt hvad den hedder – information, som De, kære læser, er privilegeret indehaver af.


*) Jeg kunne redigere første kapitel af min humoristiske roman, men jeg har ikke lyst til, at nogen skal se den, før den er færdig. Den skal bevare skæret af mystik, til den er hakket groft ud & ned.

I rum med det berømte 'snakkehoved'

Jeg sad 2 meter fra David Byrne på et hotelværelse og beundrede, hvor lavmælt og fattet han talte – ligesom andre supercelebre jeg har mødt – mens alle andre omkring ham forsøgte at være underholdende for at glæde ham.

– Du burde være i radioen, sagde en af dem til mig. *)

Jeg kunne dårligt få ud af struben, om han ville signere min bog, hvis jeg købte den.

*) Det fortæller folk mig altid.

Hængeparti i kælderhøjde

Jeg er helt svedt. Jeg har lige lavet en opringning, jeg skulle have lavet for halvandet år siden.

Karrierepleje!

Personen var heldigvis ikke død endnu.
Det er ikke nemt at være fonofob.
Jeg stakkel.


Så er den skid slået. Én skide opringning! Hvad er der galt med mig?

Fuck. Lort

Jeg glemte at give min datter insulin i dag.



Satans osse, det er kun sket én gang før. Idiot.

•

Får du nu sure miner og ballade? spørger Don Nzo.
Nej. Det skal spinnes til en påminder om, at det er vigtigt at være sammen om det her (og i forlængelse deraf alt).
Smart, ikke?

Kan de ikke finde på noget selv, de kristne?

Min kollega lesbiske Leslie kune godt lide at påpege det ironiske i, at det er en jøde, der har skrevet den mest populære julesang (White Christmas) og den mest populære påskesang (Easter Parade) (findes der andre påskesange?) – altså Irving Berlin.

Nu har jeg lige sagde det til min kone igen (fordi Easter Parade er med på min datters Disney Prinsesser. Eventyrlige melodier. Pop-up musikbog), og hun bed mig af og sagde: – Jeg ved det, det har du sagt 1000 gange. *)
– Okay, siger jeg, så skriver jeg det ned, så behøver jeg ikke sige det mere.


*) Det er et stykke tid siden, lige nu taler vi ikke sammen.

Perfekt på midten

I dag slog jeg en cirkel, vendte om og kørte et æble over.



Bagefter tog jeg tilbage og fotograferede det.
Dét er overskud.

Oh glade dag

Jeg sad med Brrr og drak kaffe hele morgenen. Bagefter gik vi over på Stingy Lulu’s, der havde et 6-timers to-for-én happy hour fra kl. 13, og drak dry martinis i baren.

– Så du ikke, hvem det var, der sad ved siden af os, sagde jeg, da vi gik ud. Det var Iggy Pop.
– Han havde utroligt knudrede hænder, sagde Brrr.

Jeg gik hjem og faldt om, lige indtil mine svigerforældre kom med barnet, de havde passet.

På 4. dag

Jeg oplevede en kort periode, at dit kropssprog ikke var fjendligt.

•

Jeg sagde til mig selv i fredags: Jeg får dårlige nerver af det her, vi er nødt til at finde ud af det. I går så jeg Jul i svinget*) og tænkte: Jeg vil gøre alt for at få det til at fungere, angerterapi hvis det skal være, hele dynen.
(Det er altid mig, der skal forandre mig.)

Jul i svinget: God serie, mættet med drama, gode figurer, livagtige problemer, hver dag en afsluttet fortælling, børnene løser problemerne. Forbløffende god serie. Hende den ene mor er hot!


Benedikte Lindbeck

*) Jeg havde tømmermænd og sad og græd over så rørende det var.
(15. episode - Biggen Blues og benzin!
Linus' far og mor skændes hele tiden og Linus er bange for at de skal blive skilt. Så han og Klara lægger en plan!)

Efter champagnebrunchen og en joint

Jeg græd, fordi du lignede Brooke Shields og snart skulle rejse.

Sitcom

Fjernsyn som spejl.
Man sidder og ser en familie sidde i en sofa.

Akut angerafhjælpning anbefales

Min kone siger, jeg skal gå i anger management – jeg håber, det hedder noget andet på dansk – jeg angrer, at jeg altid er så vred, men jeg gider ikke betale for det. Jeg synes heller ikke, jeg har tid, med mindre det fås om aftenen, så man har en god undskyldning til at slippe hjemmefra.

Måske skulle jeg starte med at gå i dyb meditation, hvis jeg kan det, eller genoptage mit motionsprogram, som jeg har sjoflet.

Det plejede at hjælpe at tage til fodbold og stå og råbe som en sindssyg og komme hæs hjem og være af med det.
(Og det gode er, at der er så mange andre dér på stedet, der er så meget mere uhøviske, end jeg er.)

Ting jeg hader (endnu en ting)

Jeg hader, når nogen fortæller, at de har været deres kæreste utro, og så lidt efter kommer kæresten hjem, og hun ved det ikke, og så skal man sidde dér og tænke på det og passe på, hvad man siger.

– Hvorfor er I så underlige? Har I røget?
I har røget, jeg ved det.

(Det kunne også godt være vi havde.)

Overblikket

Der er dage, hvor jeg kan læse min kone som en god spiller læser spillet (i ro og mag), men som regel har jeg ingen anelse om, hvad hun tænker på (andet end at det garanteret ikke er noget godt).

Beundringsværdig viljestyrke

Noteret kl. 04:00 i går nat

Jeg er enormt stolt over, at jeg har været til julefrokost uden at ryge, selvom folk røg omkring mig.
Jeg havde ikke engang lyst.

*

To julefrokoster i år, det er nærmest rekord. Jeg er nær min popularitets tinde.

Juledrøm

Jeg har igen ikke forberedt mig i ordentlig tid og skrevet nogle nye julesange. Kan det nås endnu, spørger jeg mig selv?
Jeg får børnene til at hjælpe mig...

Min hemmelige drøm er at få alle – eller i hvert fald en rimelig majoritet – til at kædedanse rundt i huset og synge "Nu er det jul igen, og far er fuld igen og mo-ar ligger under bor-det!" etc.

Det er min profane drøm.
Åh, gid den går i opfyldelse.*)


*) Især i betragtning af den høje frekvens af alkoholikere, der vil være til stede.