torsdag den 17. april 2008

Kaffebord

Til en forandring var en familiesammenkomst en tryghedszone. Jeg følte mig helt hjemme. (Måske hjalp det, at min kone ikke var med.)

Jeg hader mændene i Carlsberg-reklamerne (og I skal ikke regne med at se noget billede af dem her, dem der ikke ved hvad jeg taler om). Jeg kan ikke fordrage sådan som de ser ud og det mandebillede de skal repræsentere. Hvad de siger, har jeg ingen anelse om, for jeg skruer altid ned for lyden, og den eneste lejlighed jeg har til at finde ud af det er, når jeg sidder til langbords med familien, og der altid er nogen, der underholder med at sige, hvor sjove de seneste reklamer er. Navnlig en brovtende flok i skjorteærmer i den ene ende af bordet.

Der er intet kedeligere, end at snakke om hvad man har set på tv.

Jo mere fucked-up mit liv er, des bedre kan jeg lide min far.

Ingen kommentarer: